Videre til indhold. |

Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Nye præventionsformer øger risiko for blodprop

Kvinder, der bruger p-ring eller p-plaster, har hhv. 6,5 og 7,9 gange så stor risiko for blodpropper sammenlignet med kvinder, der bruger præventionsformer uden hormoner. Det viser et nyt studie fra Rigshospitalet og Hillerød Hospital.

Risikoen for blodpropper med de nye præventionsformer er således på højde med risikoen ved de mest risikable p-piller.

Undersøgelsen bygger på data fra 1,6 mio. danske kvinder mellem 15 og 49 år i perioden 2001-2010, hvoraf 3.434 kvinder fik en blodprop i ben eller lunger. Risikoen for blodprop var størst hos de kvinder, der brugte p-plaster.

-På baggrund af vores undersøgelse mener jeg, at man nu kan informere kvinder om den reelle risiko ved disse former for prævention, og at det bør ske rutinemæssigt i forbindelse med drøftelsen af præparatvalg. Og der findes jo gode alternativer, fx i form af hormonspiral, der yder samme høje sikkerhed mod graviditet og ikke øger risikoen for blodpropper, men derimod ser ud til at forebygge blodpropper med omkring 20 %, siger professor Øjvind Lidegaard fra Gynækologisk Klinik, der står bag undersøgelsen.

Undersøgelsen er offentliggjort den 10. maj 2012 i det internationale tidsskrift British Medical Journal.

Download artiklen her