Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Ny scanningsmetode i kræftbehandlingen

Højteknologifonden har valgt at støtte et nyt skanningsprojekt på Rigshospitalet med 14 mio. kr. Projektet skal udvikle en ny metode til at PET-skanne kræftpatienter, og derved forudsige, om kræften vil sprede sig og danne metastaser.
Dermed kan kræftbehandlingen i højere grad skræddersys. Projektet er et samarbejde mellem Rigshospitalet, Københavns Universitet, Novo Nordisk A/S og Minerva Imaging ApS. I en pressemeddelelse skriver Højteknologifonden:

”Det er kræfts evne til at sprede sig, der er afgørende for, hvordan det går patienterne. Det er derfor vigtigt at kunne påvise denne evne til at sprede sig i den enkelte kræftpatient, så behandlingen kan målrettes efter, hvor aggressiv kræften er.
Det kommende forskningssamarbejde har derfor sat sig for at udvikle en helt ny kræftskanningsmetode til PET, der kan påvise, om kræft vil sprede sig og danne metastaser. Baseret på den udviklede teknologi vil der også blive fremstillet en ny form for målsøgende stråleterapi, der bestråler og dræber netop de kræftceller, som forårsager spredning og metastaser. Kombinationen af, at samme stof er mærket til henholdsvis diagnostik og terapi, kaldet theranostics, muliggør præcis forudsigelse af, hvor stråleterapien vil udsendes ved brug af billeddannelse. Metoderne vil gøre det muligt at skræddersy kræftbehandlingen til den enkelte patient Projektet løber over de næste tre år.”

Læs hele pressemeddelelsen her
Redaktør

Email:L2k3G3CZ1qDPX@hc.regionh.dk


Redaktør

Email:L2k3G3CZ1qDPX@hc.regionh.dk