Nordisk forskningsprojekt på tværs af specialerne klinisk biokemi og kardiologi giver lægerne et nyt redskab til at identificere patienter, der er i høj risiko for sygdom og død.
Nyt redskab til risikovurdering– Det er rigtigt svært for kliniske læger at risikovurdere ældre patienter, der fx klager over åndenød og træthed. Det skyldes, at der er mange konkurrerende årsager til sygdom og død i den ældre del af befolkningen. Men i kraft af opdagelsen af den nye markante markør, får læger nu et helt nyt redskab, der sammen med andre undersøgelser kan bidrage til både risikovurdering, diagnostik og behandling. Det fortæller professor Jens Rehfeld og overlæge Jens Peter Gøtze fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Rigshos pitalet. Sammen med to svenske hjertelæger fra Linköping Universitetshospital i Sverige er de forfattere til en originalpublikation, der i maj 2011 blev publiceret i The Journal of the American Medical Association (JAMA); et af verdens mest anerkendte tidsskrifter inden for intern medicin.
Helt unik opfølgende undersøgelseBag det opsigtsvækkende fund ligger mange års systematisk jagt på nye blodmarkører og aktuelt en unik og stor undersøgelse, hvor 470 ældre svenske patienter med symptomer på hjertesvigt er fulgt i 13 år. Patienterne gennemgik ved studiets start en række kliniske undersøgelser, bl.a. ekkokardiografi , ligesom de fik foretaget målinger af niveauet af biomarkøren copeptid i blodet. Ingen af de ældre patienter er tabt i den opfølgende 13-årige undersøgelse, hvilket også vækker international opmærksomhed. Undersøgelsen konkluderer, at forhøjede koncentrationer af copeptin i kombination med andre markører hos ældre patienter med åndenød og træthed identificerer en markant forhøjet risiko for sygdom og død.
Peptider og sygdomsmekanismer– Den nyopdagede markør er et lille og stabilt peptidfragment, der frisættes fra hypofysen. Derfor er markøren et godt redskab til risikovurdering, men også i sammenhæng med diagnostik og behandling. Og så er blodprøver jo både hurtigere, nemmere og billigere end fx røntgenundersøgelser og scanninger, siger professor Jens Rehfeld, der er en internationalt anerkendt ekspert i peptidhormoner. Peptider er en række biokemiske signalstoffer, der sikrer kommunikation mellem cellerne. Det mest kendte signalstof er insulin, som var det første peptid, der kunne måles præcist i blod. Siden har identifikation af mange andre peptider gjort det muligt at opklare mekanismer bag tidligere uforklarede sygdomme og givet lægerne nye muligheder for diagnostik og behandling.
Overlæge Jens Peter Gøtze dykker nu et lag dybere for at se nærmere på de bagvedliggende patofysiologiske mekanismer i forbindelse med fundet af den nye markør og fortsætter samtidigt den systematiske jagt på nye markører. I den forbindelse er der flere dyreeksperimentelle studier i gang, hvor mekanismen bag hypofysens respons ved hjertesygdom forsøges klarlagt.
Over 10% af alle danskere over 70 år lider af hjertesvigt. Hos mænd begynder symptomerne (bl.a. åndenød og træthed) typisk at vise sig fra omkring 50 års alderen, hos kvinder lidt senere. Hjertesvigt er en kronisk og fremadskridende sygdom. Sygdommen udvikler sig som regel gradvist over en periode, men kan også opstå pludseligt.