Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Med magneter fjerner Rigshospitalet 1000 uregelmæssige hjerterytmer

Kardiologisk Laboratorium på Rigshospitalet runder en milepæl. Som en af de eneste i verden har man fjernet over 1000 menneskers uregelmæssige hjerterytme ved hjælp af to tonstunge magneter og en computermus.

Hjerterytme før (til venstre) og efter operation

Inden operationen slår hjertet uregelmæssigt: Boomboomboom. Boom. Boomboom. Efter operationen er rytmen faldet til ro: Boom. Boom. Boom. Overlæge Xu Chen har stabiliseret patientens hjerterytme - uden at være i det samme rum som patienten.

I stedet har han siddet inde ved siden af foran en computerskærm og opereret patienten med mus og tastatur. På Kardiologisk Laboratorium har man nemlig i løbet af de sidste fire år opereret over 1000 mennesker med en avanceret teknologi, der har fjernet en stor del af lægens håndarbejde. Ud over et italiensk hospital er det kun Rigshospitalet der har opereret så mange mennesker med teknikken.

Operation uden hænder
Operationen minder om noget, du ser i en science fiction film. Patienten ligger imellem to store magneter, der tilsammen vejer det samme som fire folkevogne. Et lillebitte kateter, som minder om en tynd gummislange, er ført ind gennem lysken og videre op i hjertet. Herfra styrer man kateteret ved hjælp af magneterne.

De danner magnetfelter, og kateterets magnetiske spids reagerer på deres bevægelser. På den måde kan man med musen navigere kateteret rundt i hjertet uden at røre det med hænderne.


Patienten mellem de to magneter

For enden af kateteret sidder der en brænder, der udsender radiofrekvensbølger. Med dem opvarmer lægen små dele hjertevæv, så det dør. Det slukker forbindelsen, så de elektriske impulser, der løber gennem vævet og udløser hjerterytmeforstyrrelsen, ikke kan komme længere.

De nye teknikker forbedrer patientsikkerheden
Ind til videre har teknikken været en stor succes. Siden Kardiologisk Laboratorium som de første i Skandinavien begyndte at bruge den, har kun én ud af de over 1000 operationer medført komplikationer:

- Førhen førte lægen kateteret rundt i hjertet med hånden. Det var et mere usikkert indgreb, der førte til komplikationer i fem til seks procent af tilfældene, når man skulle ind og opvarme væv i hjertet. Nu har vi øget sikkerheden. Vi kan være præcise ned til en milimeters nøjagtighed, og fordi kateteret ikke længere er håndholdt, kan det være meget blødere, ja næsten slattent. Derfor bøjer det af uden at gøre skade, hvis det støder ind i hjertet, fortæller overlæge Xu Chen, der står for den overvejende del af operationerne.


Kontrolrummet hvorfra man opererer patienten

Varig helbredelse
Ud af de 1000 patienter, der er blevet opereret, er de fleste blevet varigt helbredt. Det sparer penge til medicin, lægekontroller og indlæggelser. Patienterne udskrives normalt dagen efter indlæggelsen, og skal ikke have nogen form for efterbehandling.

Man opererer folk i alle aldre, men Xu Chen, fortæller at der ikke længere er så mange yngre mennesker at operere:
- Den ældste vi har haft mellem magneterne var over 80 år gammel. Og den yngste vejede kun 25 kilo. Men efterhånden er det mest ældre vi opererer, fordi vi har opereret de fleste af de yngre mennesker, der lider af hjerterytmeforstyrrelser.

Lokalbedøvelse og mental afslapning
Indgrebet foregår i lokalbedøvelse. Derfor sidder der under hele indgrebet en sygeplejerske hos patienten. Hun taler med patienten og hjælper vedkommende med at slappe af og med at fremkalde en række indre billeder og forestillinger, så patienten tænker på noget andet og bliver afledt fra eventuel angst og smerte.

Reduceret røngenstråling
Magneterne skaber på computerskærmen en tredimensionel skabelon af patientens hjerte og blodårer, så lægen kan navigere, og se hvor rytmeforstyrrelserne løber. Det minimerer behovet for røntgenstrålingen.

- Tidligere var patienterne i gennemsnit udsat for røntgenstråler i 30 minutter under en operation. Med den nye teknik er det i de fleste tilfælde reduceret til mindre end 5 minutter. Det er godt for både patienterne og for personalet. Røntgen er usundt for patienten. Og ved at sidde afskærmet fra strålerne foran computeren, behøver jeg ikke længere stå bøjet ind over patienterne med tunge blyforklæder på. Derfor bliver man ikke lige så hurtigt træt, man kan koncentrere sig i længere tid af gangen og kan derfor operere mere, slutter Xu Chen.
Redaktør

Email L2k3G3CZ1qDPX@hc.regionh.dk


Redaktør

Email L2k3G3CZ1qDPX@hc.regionh.dk