Kræftbehandling kalder på samarbejde

Flere får kræft, og lægerne er i dag i stand til at behandle flere kræftsygdomme end før med både kemo- og stråleterapi i nye og mere effektive kombinationer. De diagnostiske muligheder via fx avancerede PET-CT-scanninger giver samtidig adgang til mere præcis diagnostik og dermed til hurtigere at kunne tilbyde behandling.

Teknologiske fremskridt
- I de seneste årtier er der sket kolossale teknologiske fremskridt inden for kræftbehandlingen. Politisk prioritering af kræftområdet har over en årrække samtidig resulteret i, at disse fremskridt også i praksis har kunnet implementeres. Flere og flere får diagnosticeret en kræftsygdom, og flere og flere bliver tilbudt behandling. Langt flere patienter lever i dag længere end før med en alvorlig, kronisk sygdom – men alt har en pris. Spørger vi i dag kræftpatienterne, så oplever de, at kompleksiteten er øget, og de efterspørger sammenhæng, gennemskuelighed og støtte i mødet med sundhedsvæsenet, siger Jannik Hilsted, lægelig direktør.

- For mig er der ingen tvivl. Patienterne udtrykker det klart og tydeligt, og Rigshospitalets fire centrale forløbskoordinatorer fortæller om det her i bladet på midtersiderne. Der er behov for en fortsat optimering af kommunikationen mellem praktiserende læge og hospitalsafdelinger, ligesom der er behov for bedre kommunikation hospitalsafdelinger og hospitaler imellem i det enkelte kræftforløb. Organisatorisk udvikling i retning af at skabe større sammenhæng i kræftbehandling bliver derfor en meget vigtig disciplin i tiden, der kommer, siger Rigshospitalets lægelige direktør Jannik Hilsted.

Samarbejde og sammenhæng
Implementeringen af de mange fremskridt giver derfor en lang række nye udfordringer for de mange indbyrdes afhængige systemer inden for sundhedsvæsnet. Jannik Hilsted mener, at der i takt med, at diagnostik og behandling bliver stadig mere kompleks, er behov for organisatorisk udvikling, som hjælper kræftpatienten med at finde indgange, overkomme overgange og at få overblik over, hvad en samlet behandlingsplan rummer og tilbyder.

- Det handler om de mange praktiske spørgsmål og problemer, som diagnostik og behandling medfører. Det handler om at sikre en bedre kommunikation med primærsektoren – både før og efter hospitalsforløbet – og mellem afdelinger og hospitaler i det aktuelle behandlingsforløb. Derfor har Rigshospitalet også ansat fire centrale forløbskoordinatorer på kræftområdet. De har netop udarbejdet en evaluering af henvendelser fra kræftpatienter de sidste 3,5 måneder – i alt 666 opkald. Evalueringen viser, at der er en uigennemskuelighed i systemet, der kan give anledning til spørgsmål og frustrationer, siger Jannik Hilsted.

Læs mere om deres arbejde, om de første resultater og om det videre forløb på midtersiderne i dette nummer af IndenRigs.