Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Kennedy Centret bliver en ny klinik på Rigshospitalet

Fra 1. juli overtager Region Hovedstaden ansvaret for Kennedy Centret – der organisatorisk kommer til at høre under Juliane Marie Centret.
Baggrunden er et ønske om at styrke den kliniske genetik i Østdanmark. Mere end halvdelen af de patienter, som Kennedy Centret behandler, kommer i forvejen fra Region Hovedstaden.
 
Region Hovedstaden skriver i en pressemeddelelse:


Diagnostisering og behandling af patienter med sjældne eller med genetisk betingede sygdomme samles nu. 1. juli 2012 overtager Region Hovedstaden ansvaret for Kennedy Centret fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Kennedy Centret er et selvstændigt nationalt forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering. Centret har som de eneste i landet behandlings- og rådgivningskompetence inden for Rett Syndrom, der er en medfødt neurologisk udviklingsdefekt og PKU (phenylketonuri, Føllings sygdom), der en arvelig sygdom, der ubehandlet fører til mental retardering.

- Samlingen vil kunne sikre en hurtig og præcis genetisk udredning og højt specialiseret behandling til alle patienter med sjældne sygdomme og genetisk betingede sygdomme, fordi alle relevante kompetencer nu får mulighed for at arbejde endnu tættere sammen, i gangsætte nye og større forskningstiltag og undersøgelser – til gavn for patienterne, siger centerdirektør Bent Ottesen fra Rigshospitalets Juliane Marie Center, som rummer sjældne sygdomme og den højt specialiserede afdeling for Klinisk Genetik.
Læs hele pressemeddelelsen fra Region Hovedstaden her >> 

Rent organisatorisk kommer Kennedy Centret til at høre under Juliane Marie Centret på Rigshospitalet
Læs mere om organiseringen af Kennedy Centret i Juliane Marie Centret på Righospitalet her >> 


Redaktør

Email:L2k3G3CZ1qDPX@hc.regionh.dk