KFJ prisen 2011 til fræk dreng og verdenskendt forsker

Han har forsket tæt på patienten i over 40 år og er verdenskendt for sin evidensbaserede forskning i operationsforløb og for udvikling af konceptet ”fast track kirurgi” eller ”accelererede operationsforløb”, som i mange sammenhænge har vendt op og ned på ”god, gammel lægelatin” – og i praksis revolutioneret arbejdsmetoder og arbejdsgange på hospitalsgange verden over.

Succesen er international og praktiseres inden for en lang række specialer fx bryst-, ortopæd-, abdominal-, lunge-, kar-kirurgi og urologi. Patienterne har færre smerter, kommer hurtigere ud af sengen og får derfor færre komplikationer og kan udskrives efter kortere indlæggelse end tidligere. Indlæggelsestiden er i forhold til en række elektive operationer mere end halveret de sidste 10 år. Gevinsterne går til patienterne og til sundhedsvæsnet.

En fræk dreng og en flad cykel
Alligevel påtager professor, overlæge, dr. med. Henrik Kehlet sig fortsat rollen som klassens frække dreng og bliver stædigt ved med at forfølge det basale spørgsmål: Hvorfor er det fortsat farligt at blive indlagt på hospital for at blive opereret?
– Det grundlæggende problem er, at når mennesket bliver traumatiseret, så reagerer vi anderledes, end når cyklen er flad og får en ny slange – så kører cyklen jo igen, men operationspatienten er fortsat ”flad” og ikke umiddelbart klar til at køre hjem. De har unødvendige smerter, lider af træthed, kvalme og kaster op og har mange andre gener. Derfor spiser og drikker de ikke, og derfor kommer de ikke ud af sengen, som er det ”farligste” sted en nyopereret patient kan befinde sig, siger professor Henrik Kehlet.

Koncepter og kvalme i systemet
Mange ansatte i sundhedssektoren får ifølge professoren sikkert ”kvalme”, når de hører om accelererede operationsforløb, hvilket desværre skyldes, at fl ere har fået konceptet galt i halsen. Helt basalt handler det om at mindske patientens risiko for komplikationer og andre uønskede følgevirkninger ved indlæggelse og operation.
– Det er en misforståelse at tro, at konceptet for accelererede patientforløb og fast track kirurgi som primært mål har at reducere indlæggelsestiden fra fx fire til to dage eller mindre. I virkeligheden er det helt banalt. Patienterne skal gøres raske hurtigere. I øvrigt er udskrivningskriterierne jo de samme, uanset hvor længe patienten er indlagt, lyder det fra den internationalt anerkendte kliniske forsker, der indrømmer, at han i hvert fald på dansk jord vedvarende er utålmodig på patientens vegne, når vi taler om implementering og den hastighed, hvormed den sker.

Succes og fortsatte udfordringer
– Det er rigtigt, at koncepterne fast track kirurgi og accelererede patientforløb omsat til praksis har kunnet dokumentere epokegørende resultater på verdensplan. Og det er korrekt, at en række operationer i stedet for at være langvarige og smertefulde i efterforløbet, nu – både i Danmark og i udlandet – bliver udført på meget kortere tid end før, og med langt færre gener for patienten. Så vidt så godt. Men vi sidder fortsat med en række basale udfordringer, og for mig er der ingen tvivl om, at vi kan blive meget bedre, når det handler om egentlig produkt kontrol. Vi mangler ofte egne data, og vi skal blive meget bedre til at sikre, at vi handler på data i praksis, det vil sige ud fra produktkontrol, siger Henrik Kehlet.

Men der er fortsat behov for intensiv forskning i mekanismerne til, hvorfor en operationspatient har risiko for at udvikle kroniske smerter, blodpropper, hukommelsesbesvær, rehabiliteringsbehov etc. Listen over gener er lang. En af de helt basale mekanismer er det kirurgiske stress-respons med en kombination af frisætning af stresshormon og infl ammation, som tilsammen påvirker organerne i uhensigtsmæssig retning. Fremtiden her vil være et fokus på minimal invasiv kirurgi og farmaka til at tilvejebringe den ”smerte- stress- og risikofri operation”.

– Vi bliver nødt til at blive ved med at stille de samme basale og banale spørgsmål til behandlerne og patienterne i hospitalssengene: Hvorfor ligger du her på hospitalet? Og ud fra de mange svar at gribe ind og forebygge smerter, træthed, organpåvirkning og dermed komplikationer og langvarig rekonvalescens. Vi skal kort sagt fortsat forske i operationsforløb, men også bruge den viden vi har indenfor den kirurgiske patofysiologi og omsætte den til praksis. Herudover skal vi formentlig i den sammenhæng også se på, om der er behov for fx mere opdateret faglig ledelse og styring sammen med en øget egen produktkontrol, siger Henrik Kehlet.

Om KFJ prisen 2011
Kirsten og Freddy Johansens Lægevidenskabelige pris (KFJ prisen), der uddeles af det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet er en af Danmarks største og mest prestigefyldte priser. Prisen er på 1,5 mio. kr.
I 2011 uddeles prisen for første gang til både en klinisk og en præklinisk forsker.

Professor, overlæge, dr. med. Henrik Kehlet bliver den første modtager af den kliniske KJF pris. Han modtager prisen for sit arbejde med at forbedre kirurgiske forløb for patienterne. Bedømmelsesudvalget til KFJ prisen skrev bl.a. i sin indstilling: ”Det er sjældent, at den allerhøjeste kvalitet af forskning bliver implementeret i et paradigmeskift for en hel verdens behandling”.
Prisoverrækkelsen finder sted d. 21. juni på Københavns Universitet, hvor også den prækliniske forskerpris overrækkes til professor Henrik Clausen for hans arbejde med at afkode livets tredje sprog – sukkerstofferne.