Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Forkerte diagnoser udløser forkert behandling

Patienter med alvorlige og kroniske demenssygdomme får ofte ikke diagnosen af en specialist i demens.
Selvom de bagvedliggende hjernesygdomme er vanskelige at skelne fra hinanden, også for specialister, viser netop offentliggjort forskning, at kun hver anden demente i Danmark bliver undersøgt i henhold til de internationale retningslinjer. Det betyder, at der stilles mange forkerte diagnoser, og at patienterne derfor får forkert behandling.

Det er læge, Ph.D, Thien Kieu Thi Phung fra Nationalt Videnscenter for Demens, der har efterprøvet diagnoserne på knap 200 tilfældigt udvalgte patienter. Fælles for dem er, at de alle fik en demensdiagnose under en hospitalskontakt i 2003.


Baggrund
Diagnosticeringen af demente foregår ofte i to omgange. Først vurderes om evnen til for eksempel at huske, genkende, organisere og finde rundt er svækket ved hjælp af neuropsykologiske test. Dernæst kan forskellige supplerende undersøgelser i form af bl.a. hjerneskanning og blodprøver hjælpe lægen med at vurdere, hvilken type sygdom, der ligger til grund for demensen. Da metoderne er under hastig udvikling, er udredning af demens ofte vanskelig for ikke-specialister.

Nye tal
Mens læger fra specialistafdelinger (geriatri, neurologi, psykiatri) har ret i 95 ud af 100 generelle demensdiagnoser, rammer læger fra andre medicinske eller kirurgiske specialer kun plet i 71% af tilfældene. Når det gælder de vanskeligere, specifikke sygdomsdiagnoser har specialisterne ret i knapt halvdelen af tilfældene. Læger fra andre specialer tager derimod næsten altid fejl.

Generelt underdiagnosticeres Alzheimers sygdom, mens vaskulær demens (dvs. demens forårsaget af propper eller blødninger i hjernen) tilsyneladende overdiagnosticeres. Alt i alt viste undersøgelsen at kun ca. 50% af patienterne havde fået tilbudt det almindeligt anerkendte basale undersøgelsesprogram forud for demensdiagnosen, og at demensdiagnosen i hver 4. tilfælde var stillet på afdelinger, som ikke er specialister i demens. Kun ca. 30% af patienterne fik stillet en korrekt specifik demensdiagnose, og kun 12% blev henvist til videre opfølgning.

Kommentar
"Når man tager i betragtning af demenssygdomme er meget alvorlige livstruende hjernesygdomme er det problematisk af kvaliteten af udredning og diagnoser ikke er bedre. Det er yderst vigtigt at kende den bagvedliggende sygdom, så både patient og pårørende kan få den rette rådgivning og hjælp. Vi har for eksempel mulighed for midlertidigt at bremse og dæmpe symptomerne ved Alzheimers sygdom med medicin, der ingen effekt har på de fleste andre sygdomme", siger leder af Nationalt Videnscenter for Demens, professor Gunhild Waldemar. "Også sygdomsforløbene varierer og muligheden for støtte og omsorg må tilpasses det enkelte sygdomsforløb."

Læs også artiklen "Demensudredning varierer i kvalitet" her. 

Læs mere om Nationalt Videnscenter for Demens her.



Redaktør

Email L2k3G3CZ1qDPX@hc.regionh.dk


Redaktør

Email L2k3G3CZ1qDPX@hc.regionh.dk