Faglige udfordringer der ikke er det rene vand

Det kan ske for os alle, at vi får vand i hovedet (Hydrocephalus). Sygdommen kan opstå som en komplikation til anden sygdom fx meningitis, hjerneblødning, svulster eller trafikulykker, og når hovedet på anden vis udsættes for slag og stød. Sygdommen kan også være medfødt. Derfor var det et kæmpe fagligt fremskridt i 2006, da et internationalt videnskabeligt selskab med fokus på hydrocephalus blev dannet ved en stiftende kongres. Det siger professor Marianne Juhler, Neurokirurgisk Klinik og fortsætter:

Symptombehandling
- Det betyder, at hydrocephalus ikke bliver gemt og glemt som et delområde under andre neurokirurgiske områder. For i sin grundsubstans har behandlingen af hydrocephalus i de sidste 50 år været ”den samme”. Vi indopererer dræn, der mindsker overtrykket ved at lede spinalvæsken væk fra hjernen til bughulen eller hjertet, hvor væsken bliver absorberet. Det vil sige, at vi symptombehandler, for vi kan ikke helbrede lidelsen, som dog kan forsvinde spontant hos nogle patienter, hvor hydrocephalus er tilstødt som komplikation til anden sygdom.

Teknisk gennembrud
For ca. 15 år skete der et gennembrud. Neurokirurgerne tog kikkertoperationer i brug. Den største fordel er, at patienten ikke er afhængig af et indopereret fremmedlegeme, og vi således kan undgå hyppigt forekommende komplikationer med dræn og ventiler, der er gået i stykker. Desværre er denne operationstype kun mulig hos et mindretal af hydrocephaluspatienter. Men måske venter nye gennembrud inden længe, for læger og forskere verden over har fokus på hydrocephalus. Til kongressen i september på Rigshospitalet er der fx indsendt 150 abstracts fra deltagere verden over bl.a. fra USA, Kina, Japan og Australien.

Nye måder - nye veje
Den eksperimentelle del af forskningen, hvor Rigshospitalet er blandt de førende, præsenterer bl.a. resultater fra dyreforsøg med nye teknikker, hvor man medicinsk håber at kunne øge vandtransporten i hjernen. Et samarbejde i både dansk og internationalt regi omfatter bl.a. neuropatologer, eksperimentelle forskere og neurokirurger, der undersøger genetikken hos patienter med hydrocephalus for at finde særlige kendetegn, som kan bibringe ny viden og fremskridt i behandlingen. Marianne Juhler har brugt en stor del af sin sommerferie på at planlægge den internationale kongres, samtidig har klinikkens yngre læger og ph.d. studerende knoklet for at få alt på plads til den 4. september, og under hele kongressen giver de en uvurderlig og frivillig hjælp. For det er ikke det rene vand at stå for værtskabet for en international kongres på Rigshospitalet med fokus på hydrocephalus, hvor i øvrigt også industrien er repræsenteret, og i tillæg er der en stor posterudstilling.

Professor Marianne Juhler: - Fokus er nødvendigt for faglige fremskridt. Vi lægger gerne hus til alt, hvad der fremmer patienternes situation, siger professor Marianne Juhler, Neurokirurgisk Klinik. Hun glæder sig bl.a. til at høre sidste nyt om de eksperimentelle forsøg, hvor man forsøger at gendanne det biologiske afløb fra hjernen. Og nyt fra den genetiske forskning, hvor forskerne i samarbejde med Statens Seruminstitut leder efter særlige genetiske kendetegn hos patienter med hydrocephalus, der måske kan bidrage med ny, værdifuld viden for fremtidig behandling.

Professor Bertil Romner: - Med afsæt i dansk neurokirurgis historie og mangeårige interesse for forskning og udvikling har vi valgt at holde kongressen på Rigshospitalet, og altså ikke på fx Hilton eller Admiral hotel. Det giver en unik mulighed for internationalt både at eksponere dansk neurokirurgi og Rigshospitalet. Sidste år blev den internationale konference afholdt i USA, og næste år er det Japan. Derfor er vi meget beærede over at få tildelt værtskabet her i 2011, hvor det er lykkedes, at få alle koryfæer og centrale forskere, der arbejder med hydrocephalus til København.


Læs mere på www.hydrocephalus2011.com