Et fagligt og fornyende fyrtårn, der lyser i både ind- og udland

Margit Grome har været bioanalytiker siden 1971, så hun kender udmærket den sejlivede myte: ”Bioanalytikere, det er dem, der tager blodprøver, som lægerne undersøger for at kunne give svar på, om man fejler noget”. Og en anden og lige så typisk misforståelse: ”Nå, du er bioanalytiker, så sidder du hele dagen og kigger i mikroskop”.

Margit afliver hellere end gerne myterne og fortæller, at hendes kolleger dagligt validerer og kvalitetssikrer mellem 15.-20.000 analyser herunder også prøver fra andre hospitaler - og, at arbejdet foregår ved hjælp af store maskiner, nyeste teknologi og på computerskærme. Og får Årets bioanalytiker mere taletid, så fortæller Margit Grome om de komplicerede analyser, hvor kun års erfaring og specialviden kan bidrage med et subjektivt svar – og, at der her gemmer sig de helt store faglige udfordringer, fordi også det tværfaglige samarbejde med andre afdelinger kommer i spil.

Telemedicin og specialisering
På spørgsmål om fremtiden, vælger årets bioanalytiker telemedicin som et nøgleord, fordi teknologien giver helt nye muligheder. Billeder taget gennem mikroskop placeret på fx Grønland og Færøerne men også på andre danske og udenlandske hospitaler kan sendes til analyse på Rigshospitalet, når der er brug for hurtig adgang til analysesvar, der kræver højt kvalificerede og specialiserede bioanalytikere med særlige kompetencer. Det kunne fx dreje sig om differentialtælling af celler i blod og andre legemsvæsker.                                            

Traditionen tro blev årets bioanalytikerpris uddelt ved årets Symposium for Bioanalytikere og Laboranter på Rigshospitalet under overværelse af flere hundrede bioanalytikere og laboranter.      
  
Margit Grome har siden 1987 været afdelingsbioanalytiker på Rigshospitalet tilknyttet Klinisk Biokemisk Afdelings afsnit for speciel hæmatologi - et område, der har ligget prismodtagerens hjerte nært siden hendes elevtid på Finseninstituttet. Gennem sit mangeårige virke har Margit Grome opbygget en kolossal viden inden for området speciel hæmatologi, og det er en viden, hun meget gerne deler ud af. Det betyder bl.a., at Klinisk Biokemisk Afdeling ofte kontaktes af andre afdelinger i både ind- og udland, fordi man gerne vil trække på Margits viden.

Videndeling, undervisning og udvikling
Og det at videndele i forskellige faglige fora er et stort og stærkt omdrejningspunkt i den engagerede og aktive prismodtagers arbejdsliv. Margit Grome er en ildsjæl, som holder foredrag, udvikler og afholder særdeles velbesøgte temadage og kurser om både differentialtælling og M-komponent analyser, for Margit har også stor ekspertise inden for M-komponent undersøgelser.

Årets bioanalytiker har - i samarbejde med firmaet CellaVision - været med til at udvikle og teste et undervisningsprogram. Formålet er at afdække de enkelte bioanalytikeres faglige kompetencer indenfor differentialtælling for at sikre forsat høj faglig kvalitet i arbejdet. Programmet  benyttes mere og mere på afdelingen til både studerende, nyansatte og ”garvede” bioanalytikere.

Herudover er Margit Grome medlem af Region Hovedstadens efteruddannelsesudvalg for bioanalytikere, ligesom hun underviser i Danske Bioanalytikere (dbio), hvor et kursus om differentialtælling hurtigt blev et nærmest landsdækkende tilløbsstykke. Sidst, men ikke mindst har der også været tid til at skrive et par faglige artikler, publiceret både nationalt og internationalt. 

Ny teknologi - nye faglige udfordringer
I de seneste år er tælling og differentialtælling af celler i vid udstrækning blevet automatiseret. I dag er det kun i de få tilfælde (ca. 10 %), hvor apparaturet ikke selv kan klassificere cellerne, at bioanalytikerne manuelt skal differentiere leukocytter i blod og andre legemsvæsker. Teknologien har kort sagt givet både nye muligheder og udfordringer for bioanalytikerne. Margit Grome har forstået at gribe begge dele: Sammen med firmaet CellaVision, har hun brugt sin store viden inden for differentialtælling til at teste og validere et automatiseret udstyr, der nu mange steder indføres til rutinediagnostik. Og så ville mange sikkert tro, at ringen ville være sluttet, men sådan forholder det sig ikke, når du spørger Margit Grome:

- Den voldsomme effektivisering er en vedvarende, stor faglig udfordring for bioanalytikerne og for faget. På trods af store teknologiske landvindinger er der fortsat behov for manuelle analyser, men det kan være svært både at opnå og bevare en sådan høj faglig kompetence, specielt hvis man arbejder på mindre sygehuse. Derfor er det så vigtigt med løbende undervisning og uddannelse, og det er en faglig tilfredsstillelse og stor glæde at se, at bioanalytikere i den grad har overgivet sig til nødvendigheden af løbende at videreuddanne sig og gennemgå test på alle niveauer. Der er fx gået sport og konkurrence i det at kunne udføre differentialtælling af celler i blod og andre kropsvæsker på et tilfredsstillende niveau for at få fagligheden i international topklasse.                

Om Bioanalytikerprisen
”Rigshospitalets Bioanalytikerpris” er indstiftet i år 2000. Prisen kan ikke søges, men tildeles efter indstilling en bioanalytiker/laborant på Rigshospitalet som anerkendelse af en ganske særlig indsats inden for bioanalytikerfaget, herunder udvikling, forskning, uddannelse og ledelse. 

Udover titlen, hæderen og æren, der følger med kåringen som Årets Bioanalytiker på Rigshospitalet, blev Margit Grome d. 24. maj 2012 også belønnet med en check på 10.000 kr., der skal anvendes til faglig og personlig udvikling.