Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Brystkræftopererede døjer med smerter

Mens lægerne bliver bedre og bedre til at behandle brystkræft, døjer flere kvinder med smerter efter operation og efterbehandling. Forskere fra Rigshospitalet sætter nu fokus på senfølger, der hidtil har været et overset problem.

Føleforstyrrelser og smerter kan gøre livet surt for kvinder, der er behandlet for brystkræft. For selvom flere overlever sygdommen, viser ny forskning, at næsten halvdelen af kvinderne stadig døjer med smerter 1-3 år efter operationen.

- Som brystkræftopereret oplever nogle kvinder måske, at omverdenen siger ”jamen nu er du jo rask, og så skal du da bare være glad”. Men det er ikke så ligetil, hvis man bliver ved med at have stærke smerter og føleforstyrrelser i armen. Hidtil har man forsket meget i at blive bedre og bedre til at behandle brystkræft, og overlevelsen er efterhånden rigtig god. Men problemer med senfølger som fx smerter har man ikke givet megen opmærksomhed, siger læge og ph.d. Rune Gartner fra Brystkirurgisk Klinik på Rigshospitalet.

Næsten halvdelen har ondt
Han har derfor gennemført en større undersøgelse af smerter hos brystkræftopererede, og undersøgelsen er netop blevet publiceret i Journal of American Medical Association (JAMA).

- Vi er så heldige at have nogle rigtigt gode registre i Danmark over patienterne, og ved hjælp af dem har vi set på samtlige brystkræftopererede i 2005 og 2006. I løbet af 2008 har vi så spurgt dem, hvordan de har det, og om de døjer med smerter af større eller mindre grad. Til det svarer 47% af kvinderne, at de stadig har smerter, og af dem har 13% svære smerter. Så man må sige, at det er en meget stor del af kvinderne, der stadig går og har ondt 1-3 år efter, at de er blevet behandlet, fortæller Rune Gartner.

Ung alder, lymfeknuder og strålebehandling er afgørende
I undersøgelsen har man inddelt kvinderne i 12 grupper alt efter den behandling, de har fået – om de har fået fjernet hele brystet (mastektomi), har fået brystbevarende operation, kemoterapi og/eller strålebehandling. Ud fra opdelingen kan forskerne se, at den gruppe, hvor flest kvinder (60%) melder om smerter har fået brystbevarende operation, de har fået fjernet alle lymfeknuderne i armhulen, de har fået stråling på et stort område, og de har fået kemoterapi. Modsat har gruppen, hvor færrest melder om smerter (20% af kvinderne), fået fjernet hele brystet og kun 1-2 lymfeknuder. Imidlertid viste det sig, at den største risikofaktor for at rapportere smerter er ung alder. Således havde kvinder under 40 år 2½ gang støre risiko for smerter sammenlignet med kvinder mellem 60 og 70 år.

Udover alder er antallet af lymfeknuder samt strålebehandling, afgørende for, hvor mange smerter, kvinderne oplever efter behandlingen. Det betyder ikke så meget, om de vælger en brystbevarende operation eller en mastektomi – og det kan på sin vis være rart nok for kvinderne at vide, at de ikke kan vælge ’forkert’. Men det betyder noget om der er givet strålebehandling samt hvor mange lymfeknuder vi læger fjerner. De der har fået fjernet alle deres lymfeknuder i den pågældende armhule har en 77% øget risiko for at rapporterer smerter i forhold til dem der bare har fået fjernet en prøve svarende til en eller to lymfeknuder.

- Så ud fra denne undersøgelse får vi altså to grundlæggende pointer; som tidligere brystkræftpatient får man ’bevis’ for, at man ikke er den eneste, der stadig har ondt, og behandlersystemet får en reminder på, at vi skal være mere opmærksomme på de senfølger, behandlingen påfører kvinderne, siger Rune Gartner.

Næste skridt for forskerne er at undersøge, hvordan de fremover kan forebygge senfølger, fx ved mere skånsom kirurgi og strålebehandling, samt hvordan de kan behandle smerterne efter behandlingen bedre, fx ved ny, forbedret medicin for nervesmerter.



For yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt venligst læge og ph.d. Rune Gartner, tlf: 35 45 21 17 eller 26 74 70 48.

Læs orginal-artiklen her

Læs editorial her






 

Redaktør

Email L2k3G3CZ1qDPX@hc.regionh.dk


Redaktør

Email L2k3G3CZ1qDPX@hc.regionh.dk