Bedøvelse af ældre mennesker lyder måske ikke som det mest sindsoprivende emne – men i takt med, at der bliver flere og flere gamle mennesker, kræver videnskaben svar på, hvorfor bedøvelse og operation tærer langt hårdere på ældre end på yngre patienter.
Nedsat hukommelse og koncentrationsbesvær, også kaldet kognitiv dysfunktion, er bare et af de problemer, som især ældre patienter kan komme ud for at skulle leve med i uger eller måneder efter en operation. Men hvad er forklaringen – og kan anæstesilæger blive bedre til at skræddersy bedøvelse og hospitalsophold, så ældre patienter kommer sig hurtigere? De spørgsmål skal overlæge, dr.med. Lars Rasmussen fra HovedOrtoCentret forsøge at besvare i et nyt professorat i anæstesi til ældre.
- Det er hårdt at være på hospitalet, så der skal - populært sagt - et godt helbred til at være patient, og vi skal især være opmærksomme på de ældre patienter. Gamle mennesker fejler oftere mange ting og har færre ressourcer end yngre mennesker. Derfor påvirker en bedøvelse dem langt mere (fx ved at medføre lavere blodtryk), og det gør dem sværere at vække efter en operation. Så der kan gå en rum tid, før de er helt friske igen. Bedøvelsen er bare en af mange faktorer, og vi skal se på et sammenfald af omstændigheder; bekymringen ved at være indlagt, smertebehandling og anden medicin, at operationen sætter gang i immunforsvaret, og at den ældre spiser, drikker og sover anderledes end normalt. Alt det gør, at de ældre patienter har sværere ved at komme sig igen, fortæller Lars Rasmussen.
Flere og flere ældreOg den kommende professor får nok at se til, for gruppen af ældre patienter ser ud til at stige kraftigt i de kommende år.
- Ældre er en interessant gruppe, fordi der bliver flere og flere af dem. Et professorat er derfor på sin plads, for der skal forskes mere i dette område. Vi har allerede testet de enkelte faktorer omkring en indlæggelse og set, at det påvirker de ældre patienter meget – nu skal vi til at se på helhedsbilledet; hvor hurtigt kan man komme tilbage efter en operation, og hvordan virker medicin på de ældre patienter? Ny medicin er primært testet på yngre, raske mænd, men bruges mest på ældre, syge kvinder, der får flere slags medicin i forvejen, siger Lars Rasmussen.
Anæstesi med omtankeMen er der grund til bekymring, når en ældre patient skal bedøves – og kan komplikationerne ikke blot skyldes alderen i sig selv?
- Jeg mener ikke, der er grund til at være bekymret for de ældre alene på grund af alderen. De fleste kommer sig fint efter lidt tid, og den nedsatte hukommelse og koncentrationsbesvær ser ud til at være forbigående. Kun hvis symptomerne bliver ved i et halvt eller helt år, kan der være tale om demens. Men anæstesi er en intervention, så vi skal bedøve med omtanke. Hvis en operation ikke er strengt nødvendig, bør den undgås. Ældre patienter skal have mindre af stofferne, og de skal i mange tilfælde doseres efter alder, ikke efter vægt. Patienter er ekstremt forskellige som et resultat af det liv, vi har ført, og udviklingen af kroniske sygdomme, som mange ældre har. Så vi har en stor udfordring foran os.
Professor, kollega og vejlederArbejdet med ældre og anæstesi hænger tæt sammen med smertebehandling af patienterne efter operation, og derfor samarbejder Lars Rasmussen desuden tæt med professor Henrik Kehlet om accelererede patientforløb (fast track).
Derudover er Lars Rasmussen vejleder for en række Ph.D.-studerende inden for områderne luftvejskomplikationer, væskebehandling og akut medicin- og traumebehandling og genoplivning.
Overlæge, dr.med. Lars Rasmussen holder tiltrædelsesforelæsning den 7. april kl. 15-16 i Rigshospitalets Auditorium 2.