Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Årets bioanalytiker 2010

Modtager af Rigshospitalets Bioanalytikerpris 2010 er centerchefbioanalytiker Karin Nørgaard. 

- Det er vigtigt for faggruppen at kunne formidle sin faglighed, forskning og udvikling til omverdenen og kolleger fra andre faggrupper. Derfor tog jeg for 10 år siden initiativ til det første Symposium for Bioanalytikere og Laboranter på Rigshospitalet for netop at synliggøre og profilere bioanalytikerfagets mangfoldige udviklings- og forskningsaktiviteter, som i dag praktiseres af i alt 777 bioanalytikere og laboranter på Rigshospitalet.  

Det siger centerchefbioanalytiker Karin Nørgaard, Diagnostisk Center og modtager af Rigshospitalets Bionalytikerpris 2010. Prisen blev stiftet i år 2001 og kan ikke søges, men tildeles efter indstilling en bioanalytiker/laborant på Rigshospitalet som anerkendelse af en ganske særlig indsats inden for bioanalytikerfaget, herunder udvikling, forskning, uddannelse og ledelse.

Centerchefbionalytiker Karin Nørgaard /modtager af Righospitalets Bionalytikerpris 2010

Hver eneste dag året rundt gør laboranter og bioanalytikere en forskel for patienterne. Det gælder i diagnostiske og behandlingsmæssige sammenhænge. Både læger og sygeplejersker handler jo typisk på de analyser og svar, som bioanalytikere og laboranter leverer som deres bidrag til den tværfaglige indsats for diagnostik og behandling af højeste kvalitet. Det siger Karin Nørgaard, som siden 1998 har været centerchefbioanalytiker på Rigshospitalet.

Prismodtageren er generelt karakteriseret ved en markant nyskabende og professionel indsats inden for bioanalytikerfaget enten praktisk, ledelses-, forsknings- eller uddannelsesmæssigt – og om prismodtageren 2010 citeres fra indstillingen: Karin Nørgaard har via symposiet medvirket til, at bioanalytikere og laboranter 
- er blevet synliggjort på en faglig og professionel måde og selv har fået øjnene op for deres faglige kunnen.
- har lært, hvordan et fagligt foredrag skal holdes og har lært at fremstille rigtig gode postere.
- Har fået indsigt i mange nicher og spændende arbejdsområder, hvor bioanalytikere og laboranter gør en forskel 
- og oplever, at forskning /udvikling ikke kun er for få udvalgte, men en del af mange bioanalytikere og laboranters dagligdag.

En fantastisk præstation som fortjener hæder, og det kan  ske i form af Rigshospitalets Bioanalytikerpris 2010 – som i år samtidig en er jubilæumspris.

- Jeg er rørt og beæret over de store og flotte ord og over at modtage prisen. For 10 år siden tog jeg initiativ til det første symposium, fordi jeg altid har set begreberne forskning og udvikling som et tvillingpar - to sider af samme sag, hvor vi udvikler på det vi har, og på de faglige tendenser vi ser og hele tiden har ordet ”evidens” i fokus. Her 10 år efter er jeg stolt over at have kunnet bidrage til at skabe de nødvendige rammer og betingelser. Det er et privilegium at få lov at se medarbejdere vokse personligt og fagligt, og at følge processen og se det lykkes – det er mit ledelsesmæssige drive.  
   







 

Redaktør

Email L2k3G3CZ1qDPX@hc.regionh.dk


Redaktør

Email L2k3G3CZ1qDPX@hc.regionh.dk