Rigshospitalet tilbyder behandling inden for det lunge- og spiserørskirurgiske område på:Lungekirurgi og -transplantation:Thoraxkirurgisk KlinikSpiserørskirurgi:Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik C
Sammenfald af lunger er en tilstand, der hyppigt kræver operation hos yngre, og behandles med dræn eller fjernelse af det utætte område i lungen.
Infektioner i lungerne kan blandt andet behandles med dræn.
De hyppigste lidelser i spiserøret er godartede forsnævringer i spiserøret samt spiserørskatar. Disse behandles med ballonudvidelse og medicin.
Kræft i spiserøret er sjældnere og kan i nogle tilfælde behandles med operation i både brystkasse og bughule. Hvis dette ikke er muligt kan patienten behandles med såkaldte stents (et lille gitter der holder spiserøret åbent) eller med ballonudvidelse.