Det har betydning for dit helbred hvor meget du bevæger dig, hvad du spiser, og om du ryger og drikker. Det gælder også under sygdom og behandling.
På Rigshospitalet vil de sundhedsprofessionelle tale med dig om din sygdom og om hvad din livsstil betyder i forhold til effekten og følger af behandlingen. I fællesskab med dig vil vi give dig forslag til ændringer, hvis der er brug for det.
Det er også vigtigt, at du undgår livsstilsrelateret sygdom. Derfor indgår oplysning og anvisning om kost, rygning, alkohol og motion som en integreret del af Rigshospitalets behandlingstilbud.Læs mere i Rigshospitalets folder om livsstil og sygdom
Som supplement til filmen er der også udarbejdet en folder, som viser de otte øvelser med billeder og beskrivelser. Hent folderen i printversion her>>Der findes en række sygdomsspecifikke tilbud som også omfatter sundhedsfremme og forebyggelse til patienter og evt. pårørende på Rigshospitalet. Se i oversigten under Patientstøtte.
Alle sundheds- og forebyggelsestilbud i Danmark er samlet på www.sundhed.dk/soft. Her kan du finde de tilbud, der er i nærheden af, hvor du bor.
Hvis du vil vide mere om kost, motion, rygning og alkohol eller søger fakta, kan du bl.a. læse mere i Sundhedsstyrelsens materialer , finde information på sundhed.dk og hos patientforeninger fx. Kræftens Bekæmpelse - DITLIV , gode råd om kost, bevægelse, søvn og tanker.