Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Forløbskoordination

Rigshospitalet tilstræber at skabe gode og sammenhængende patientforløb for alle kræftpatienter og deres pårørende. Erfaringer viser, at klarhed over hvad man kan forvente som patient og pårørende samt klarhed over kontaktmuligheder er væsentlige elementer for patient og pårørendes oplevelse af forløbet.

I de følgende afsnit kan du læse mere om, hvordan forløbene er organiseret på Rigshospitalet og hvordan du og dine pårørende kan søge råd og støtte undervejs hos en forløbskoordinator.

Hvilke afdelinger vil være involveret i dit forløb på Rigshospitalet?
Når du er henvist til Rigshospitalet med henblik på undersøgelse og/eller behandling for en kræftsygdom, kan du i dit forløb blive tilknyttet flere afdelinger på hospitalet. Dette skyldes, at de enkelte afdelinger er specialiseret inden for hvert sit område.

Uanset hvor mange afdelinger, der vil være involveret i dit forløb på Rigshospitalet, kan du og dine pårørende opleve ventetid i overgangene mellem praktiserende læge, de enkelte afdelinger, hospitaler, og regioner. Erfaringer viser, at det både for patienter og pårørende kan føles svært og nogle kan føle sig utrygge og overladt til sig selv. For at mindske usikkerheden i forbindelse med overgangene, har Rigshospitalet forløbskoordinatorer, som både du og dine pårørende har mulighed for at kontakte pr. telefon.

Hvad kan du og dine pårørende bruge en forløbskoordinator til ?
Hvis du eller dine pårørende kontakter en forløbskoordinatorer, vil samtalen tage udgangspunkt i de spørgsmål eller bekymringer, som du eller dine pårørende har. Alle henvendelser er derfor relevante. Her kan du se de ofte stillede spørgsmål.

Når du møder i den enkelte afdeling, vil du blive tilknyttet en kontaktlæge og en kontaktsygeplejerske, som fremadrettet vil være dine primære kontaktpersoner i afdelingen. Forløbskoordinatoren kan inddrages i dit videre forløb, hvis der f.eks. bliver brug for koordinering og information på tværs af afdelinger, hospitaler eller egen læge/hjemmepleje.

Hvordan får du fat i den ”rigtige” forløbskoordinator?
Der er forløbskoordinatorer ansat i de fleste afdelinger, der undersøger og behandler kræftsygdomme. Forløbskoordinatorerne samarbejder om patientforløbene.

Eksempel på hvordan du finder din forløbskoordinator.
Hvis du er henvist til Rigshospitalet på mistanke om kræft i brystet og har spørgsmål til dit kirurgiske forløb, skal du klikke på Brystkirurgisk Sektion i oversigten som du finder her. Hvis du er henvist til medicinsk behandling og har spørgsmål om behandlingsforløbet, da skal du klikke på Onkologisk klinik og Stråleterapiklinikken. Når der klikkes på den relevante klinik, linkes du videre til klinikkens egen hjemmeside og yderligere information om forløbskoordinatortilbuddet.
Hvis du er i tvivl om, hvem du skal kontakte, kan du vælge en tilfældig forløbskoordinatorer på oversigten, som vil hjælpe dig videre.




Redaktør

Email L2k3G3CZ1qDPX@hc.regionh.dk