Tilbage til menuen

Øre-næse-hals

Rigshospitalet tilbyder behandling inden for øre-næse-hals-området på:

Øre-næse-halskirurgisk Klinik

Tand-mund-kæbekirurgisk Klinik

Sjældne tand- og kæbesygdomme:
Odontologisk Videncenter

Øret
De flapper af hud, som vi kalder for ørerne, er kun den synlige del af dette sanseorgan. Ørerne opfanger luftens lydsvingninger og leder dem til trommehinden, hvor svingningerne forstærkes. Trommehinden er så tynd, at den svinger, når en lydbølge rammer den. På bagsiden er den forbundet med tre små høreknogler (hammer, ambolt og stigbøjle), der leder lyden gennem mellemøret frem til indre øre. I det indre øre omdannes svingningerne til elektriske impulser og sendes videre til hjernens hørecenter.

Øret er opdelt i det ydre øre (øregangen og øremuslingen), mellemøret og det indre øre. Det indre øre rummer udover høreorganet også evnen til at fornemme balance, rotation og bevægelse. Ørerne opfatter nemlig ikke kun lyd, men sanser også kroppens position og bevægelser og hjælper os med at holde balancen.

Mellemøret er forbundet til næsesvælget via det eustakiske rør, så man kan udligne trykket på de to sider af trommehinden ved at gabe eller synke – fx under en flyvetur. Når man er forkølet, oplever man ofte, at man hører dårligere end normalt. Det skyldes at det eustakiske rør ofte lukker til under en forkølelse.

Sygdomme i øre, næse og hals dækker et bredt spektrum. I den ene ende findes hyppige men oftest ufarlige tilstande som forkølelse og mellemørebetændelse, der giver anledning til mange kontakter hos praktiserende læger. I den anden ende af spektret findes sjældne men alvorlige sygdomme som kræft.

Mund og tænder
Munden er kompliceret opbygget, men tjener også mange funktioner. Tunge, læbe, tænder og gane har stor betydning for vores evne til at tale. Sammen med spytkirtlerne igangsætter munden tygning og synkning, og ikke mindst trækker vi vejret gennem munden.

Når vi spiser en bid mad, begynder selve fordøjelsesprocessen. Munden udgør den første del af fordøjelseskanalen, som bider maden i stykker, tygger den samt blander den med spyt. Mennesket danner op mod 1 L spyt i døgnet, som ud over at holde munden fugtig fx også indeholder fordøjelsesenzymet amylase, der er med til at nedbryde madens kulhydrater.

Et voksent menneske har 32 blivende tænder, der omfatter 8 fortænder, 4 hjørnetænder, 12 store kindtænder og 8 små kindtænder. Alle tænder har flere lag. En tand består af en krone, der via en tandhals fortsætter ned i roden. Tanden er opbygget af emalje og tandben, som holdes på plads i kæben af cement og bindevæv.

Ansigtets to kæbeled er blandt de mest komplicerede led i kroppen, fordi kæben skal kunne bevæge sig op og ned, frem og tilbage samt fra side til side. I leddet sidder en ’menisk’, der kan få kæben til at ’klikke’.