Vaccination mod influenza

Politiken 10. oktober 2004, Søndagsliv
Af professor Peter Skinhøj, Epidemiklinikken

Hele kroppen gør ondt, og feberen brænder. Bagefter er man oven i købet slap i dagevis. Det er ikke så underligt, at mange lader sig vaccinere mod influenza. Er man fyldt 65, er det oven i købet gratis.

Influenza er en særdeles smitsom virusinfektion, der angriber slimhinderne i luftvejene. I modsætning til forkølelse, der oftest kun rammer næsen - eller halsbetændelse, der rammer svælget - angriber influenzavirus hele vejen fra næsetip til bronkier. Der er derfor, man oftest bliver mere syg af influenza end af de mange øvrige virus, der om vinteren giver infektioner i luftvejene.

Symptomerne på influenza er ofte pludselig, høj feber. Man fryser, har kuldegysninger, og det værker og gør ondt i muskler og led. Man har ofte også hovedpine, mangler appetit og er træt. Samtidig har man måske også snue, ondt i halsen og hoster og har besvær med at synke.

En typisk influenza varer fra fire til seks dage. Ofte er man træt i adskillige dage yderligere. Influenza, der varer over en uge, kan være et tegn på, at der er tilstødt komplikationer med yderligere infektion typisk i mellemøre, bihuler eller i form af lungebetændelse.

Hos svækkede personer, specielt mennesker, der lider af kronisk lungesygdom, hjerte-kar-sygdom eller sukkersyge, men også hos ældre over 65 år kan influenza svække helbredet så meget, at den kroniske sygdom forværres. I værste fald kræver det indlæggelse - eller kan resultere i dødsfald.

Foranderlig virus
Der findes flere undertyper af influenzavirus , som løbende forandrer sig en smule. Det betyder, at man sjældent er særlig immun over for 'årets influenza' - og derfor får influenza igen. Influenzaepidemier opstår derfor også næsten hvert år. Især i vintermånederne, hvor mange mennesker er tæt sammen inden døre. Større epidemier kommer hvert andet til fjerde år. Senest blandt andet i februar 1999 og i julen 2003, hvor formentlig mere end 100.000 danskere var ramt af sygdommen.

Her i landet tæller vi ikke antal sygdomstilfælde. Vi overvåger epidemier, ved at en række læger indberetter til centralt sted, hvor mange af ugens patienter der har symptomer på influenza. Stiger tallet til over fire procent, er der et udbrud i gang. Et område kan have epidemiske tilstande i typisk fire til seks uger, inden epidemien aftager.

Med årtiers mellemrum opstår der større forandringer i overfladen af influenzavirus. Disse forandringer medfører, at næsten ingen mennesker er immune over for det nye virus. Resultatet er epidemier, der hurtigt breder sig på verdensplan. Vi taler om såkaldte pandemier, hvor måske halvdelen af befolkningen er ramt af sygdom. Det er sidst sket i 1957, i 1969 og i 1978. Derfor er der stor bekymring for, at en ny, alvorlig pandemi snart kommer igen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har netop godkendt, at Sundhedsstyrelsen indkøber for 3,4 millioner kroner lægemidler til brug for et nationalt beredskab mod influenzapandemi. Med et sådant indkøb opbygger Danmark et lager af lægemidler, der kan tages i brug i den tidlige fase af en eventuel kommende pandemi. Regeringen har i alt afsat 20 millioner kroner til et beredskab omkring influenzapandemi.

Nu må man ikke forveksle disse epidemier med det udbrud af fugleinfluenza, der for tiden raser i Sydøstasien. Fugle har deres egne influenzavirus, der kun meget sjældent angriber mennesker og smitter videre til andre mennesker. Det er altså ikke herfra, risikoen for en ny pandemi kommer.

Bedste beskyttelse
Uanset hvornår der kommer små eller store epidemier, er der for den enkelte tale om en ubehagelig sygdom med risiko for komplikationer. Derfor er det vigtigt at kunne behandle - eller endnu bedre - forebygge influenza. Det sker ved vaccination.

Influenza skyldes virus og kan derfor ikke helbredes med penicillin. Der findes et lægemiddel - et antibiotikum (Tamiflu), der kan hæmme virus. Behandlingen har imidlertid kun begrænset effekt og virker kun, hvis behandling bliver påbegyndt, inden der er gået to dage, fra influenzasymptomerne viser sig. Vaccination mod influenza er derfor det bedste bud på beskyttelse.

På grund af de forandringer, der sker i influenzavirus, er det desværre nødvendigt, at fremstille en ny influenzavirusvaccine hvert år. Vaccinen retter sig mod netop de virustyper, som man forventer kommer i cirkulation den følgende vinter, og virustyperne kan som regel forudses med stor sandsynlighed.

Tidligere har der været usikkerhed om effekten af vaccination og også bekymring for eventuelle bivirkninger. Det skal understreges, at influenzavaccinen kun virker mod influenza, men ikke mod de mange andre luftvejsinfektioner, man risikerer at få hen over vinteren.

Især for ældre
For en sikkerheds skyld bør alle, der har risiko for et alvorligt infektionsforløb, derfor lade sig vaccinere. Det gælder specielt alle ældre over 65 år. Man ved, at vaccinationen beskytter mod de fleste sygdomstilfælde, og især beskytter vaccinationen mod alvorlige komplikationer, der kan resultere i indlæggelse på hospital eller dødsfald.

Hvorvidt yngre - i øvrigt raske mennesker - skal lade sig vaccinere beror på et skøn. Mange virksomheder og for eksempel også hospitaler vælger at tilbyde vaccination til deres medarbejdere for blandt andet at undgå stort sygefravær og forstyrrelse i produktionen.

Vaccinen indeholder dræbt virus. Vaccinen kan derfor ikke give influenza eller feber. Der kan komme forbigående lokal reaktion med rødme og ømhed der, hvor man er vaccineret. Herudover er bivirkninger yderst sjældne. Ved man, at man er overfølsom over for hønseæg eller formalin, bør man ikke lade sig vaccinere. Årets vaccine er nu uden indhold af konserveringsmidlet tiomersal, som tidligere har givet anledning til bekymring.

Mange mennesker har også været bekymrede for, om det nu i virkeligheden var bedst for kroppens immunforsvar at få 'den rigtige infektion' frem for en kunstig vaccination. Der er absolut intet belæg for en sådan bekymring. Influenza-vaccinen efterligner fint den naturlige reaktion i immunforsvaret, men vaccinen sikrer, at kroppen ikke skal døje med selve de kvaler, sygdommen giver.

Jeg skal varmt anbefale, at alle ældre over 65 år i år tager imod tilbuddet om gratis influenzavaccination. Sidste år blev halvdelen af denne gruppe vaccineret. Væsentlig flere bør blive vaccineret i år. Min opfordring gælder specielt ældre, der bor på plejehjem, i beskyttede boliger eller ældreboliger, hvor risikoen for smitte er stor - ligesom risikoen for komplikationer og alvorlig sygdom.

Man skal huske at lade sig vaccinere hvert år i oktober eller november, fordi influenzavirus hele tiden ændrer sig. Sidste års vaccination beskytter ikke i den kommende vinter. Vaccinationen virker cirka én uge efter, at man er blevet vaccineret.