Ufrivillig abort kan behandles

Af overlæge Ole B. Christiansen, Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet

I mange tilfælde kan man hjælpe par, der aborterer igen og igen. Forskning tyder på, at kvindens eget immunsystem reagerer for kraftigt over for graviditeten, og immunsystemet afstøder fosteret eller moderkagen.


Håb. På Rigshospitalets Fertilitetsklinik har man hjulpet kvinder, som har haft helt op til 11 forudgående aborter, til at gennemføre et svangerskab. – Foto: Rigshospitalet.

Spørgsmål:
Vi er et ungt par på henholdsvis 26 (far) og 25 (mor), som har en søn på 5½ år. Vi har de sidste to år prøvet at få en lillebror eller lillesøster til vores søn. Vi bor pt. i Budapest og er ikke meget i Danmark.
Min kone har de sidste to år været gravid tre gange, men hver gang har hun aborteret efter seks-syv uger. Lægerne her mener, at der kan være tale om en genetisk fejl mellem mig og min kones gener. Det kan vi bare ikke forstå, siden vores første søn kom til verden helt uden problemer. Vi synes, at de tre identiske aborter inden for to år er meget mistænkeligt.
Hvad kan det være? Håber I kan hjælpe os?

Hilsen to frustrerede forældre


Svar: 
Jeres problem er typisk for de par, der har såkaldt sekundær abortus habitualis. Det vil sige, at de efter en fødsel af et barn, som regel i første graviditet, oplever mindst tre eller flere ufrivillige aborter i træk. I Danmark har cirka en procent af alle kvinder gentagne ufrivillige aborter, og af disse har knap halvdelen fået et barn før rækken af aborter.

I de fleste tilfælde har både den vellykkede fødsel og aborterne været efter graviditeter med den samme mand. Men vi ser også en del patienter, hvor fødslen og nogle af aborterne har været med én mand og de sidste aborter med en anden mand. Det tyder på, at problemet ikke er knyttet til en bestemt kombination af mand og kvinde.

På Rigshospitalet eller jeres eget sygehus vil man normalt undersøge, om livmoderen er normal ved hjælp af en kikkertundersøgelse eller en speciel ultralydsscanning. Man vil også undersøge begges kromosomer i en blodprøve. Hos par med gentagne aborter vil man i fire procent af tilfældene finde noget unormalt ved disse undersøgelser. På Rigshospitalet vil vi yderligere undersøge en række faktorer i blodet, som kan fortælle os, om immunsystemet og blodets størkning fungerer normalt. Det er dog sjældent, at forstyrrelser i blodets størkning har betydning for gentagne aborter.

Arvelige faktorer
Derimod tyder vores forskning på, at hos det store flertal af patienter med gentagne aborter efter en fødsel, er det immunsystemet – det vil sige de hvide blodlegemer, antistoffer osv. – der reagerer for kraftigt over for graviditeten. Immunsystemet afstøder så at sige fostret eller moderkagen. Denne reaktion er svær at påvise i en blodprøve, da den først og fremmest finder sted inde i livmoderen.
I blodprøver taget før graviditeten kan vi dog få nogle fingerpeg, om en kvinde med gentagne aborter har et for aggressivt immunsystem. Hvis vi finder antistoffer, der er rettet mod kvindens egne celler, såkaldte autoantistoffer, er det et fingerpeg om, at immunsystemet generelt reagerer for kraftigt. Men det er formentligt ikke antistofferne i sig selv, der fremkalder abort.

Vi undersøger også nogle arvelige faktorer, som har betydning for immunsystemets funktion og tendensen til gentagne aborter. Nogle kvinder har en arvelig betinget lav koncentration af et proteinstof, der hedder mannan-bindende lektin; sådanne lave koncentrationer kan disponere til abort. Andre har arvet bestemte vævstyper, der også ser ud til at kunne øge risikoen for gentagne aborter og forringe chancen for vellykket graviditet.

I en del tilfælde er alle undersøgelser af parret normale, men hos par med gentagne aborter efter en fødsel tillader vi os alligevel ofte at konkludere, at aborterne delvist er forårsaget af en forkert reaktion over for fostret. Vi må erkende, at vores metoder til undersøgelse i dag ikke er tilstrækkeligt gode til altid at afsløre de forstyrrelser, der forårsager aborterne, men vi har dog håb om i den nærmeste fremtid at have bedre metoder til rådighed.

Vores forskning tyder blandt andet på, at hos en del kvinder med gentagne aborter efter fødsel af en dreng reagerer kvindens hvide blodlegemer for kraftigt overfor vævstyper, som kun drenge har, og dette kan være en medvirkende årsag til aborterne.

Dyr behandling
De fleste patienter med fire eller flere aborter efter en fødsel vil blive tilbudt behandling med antistoffer fra bloddonorer for at afbalancere kvindens eget immunsystems overreaktion. I to forsøg, hvor halvdelen af patienterne fik et inaktivt stof (placebo), og halvdelen fik antistofbehandling, har vi med sikkerhed vist, at kvinder med mindst fire aborter efter en fødsel øgede chancen for at få et barn fra 25 procent til 63 procent. Ser man udelukkende på de patienter, som vi har behandlet på Rigshospitalet de senere år, er resultaterne endda endnu bedre.

Behandling med antistof er dyr, så derfor tilbydes den kun til patienter med mindst fire aborter. Behandlingen foregår som infusion med drop ind i en blodåre og tager hver gang cirka fire timer. Der gives infusion en gang ugentligt i begyndelsen af graviditeten og senere hver anden uge indtil 14. uge hos patienter, der har aborteret tidligt i graviditeten, og til 22. uge hos patienter med aborter sent i graviditeten.

Kvinder med gentagne aborter har – uanset om de får behandling med antistof eller ej – forhøjet risiko for svangerskabsforgiftning og for at føde for tidligt, og der er større risiko for, at fostret er lille ved fødslen, selv hvis de føder til tiden. Det er således vigtigt, at patienter med gentagne aborter ofte kommer til kontrol og scanninger i slutningen af graviditeten, så der kan blive lavet kejsersnit, hvis barnet er for lille.

11 aborter
Hos patienter med gentagne ufrivillige aborter, som aldrig tidligere har født, er der flere forskellige årsager til aborterne end hos dem, der tidligere har født. Derfor er virkningen af behandling med antistof hos disse patienter mindre end hos patienter, der tidligere har fået barn før rækken af aborter.

Hos nogle spiller forstyrrelser i immunsystemet formentlig også en rolle, men hos mange har også øget størkningstendens af blodet, hormonforstyrrelser, fejl i faderens eller moderens gener betydning for dannelsen af fosteret mv.

I Fertilitetsklinikken har vi med succes antistofbehandlet flere kvinder med op til 11 forudgående aborter, som ikke tidligere havde født.

Ufrivillig abort (abortus habitualis) Ca. 1% af alle danske kvinder har gentagne ufrivillige aborter Fostret bliver ofte afstødt af kvindens eget immunforsvar Risikoen for abort stiger, hvis kvinden tidligere har født en dreng Gentagende ufrivillig abort efter en fødsel kan behandles effektivt med antistoffer via drop