Traumatiserede flygtninge har behov for hjælp

Politiken 8. januar 2006, 5. sektion, side 20
Af overlæge Marianne Kastrup, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Rigshospitalet

Mange flygtninge og indvandrere kommer til Danmark med store psykiske problemer forårsaget af krigshandlinger, etniske udrensninger eller i værste fald tortur. Både medicinsk behandling og terapi kan være nødvendig for at hjælpe disse mennesker.

Spørgsmål:
Som underviser af indvandrere oplever jeg af og til, at en af eleverne har svært ved at koncentrere sig klassen. Han kan pludselig finde på at rejse sig op og åbne vinduet, fordi han føler, han ikke kan få luft, eller han kan være opslugt i sin egen verden og ikke til at nå med undervisningen. Det kan virke ret forstyrrende for de øvrige og undervisningen som helhed. Jeg er ikke i tvivl om, at han har det dårligt, og at han ikke ’bare kan tage sig sammen’, men jeg aner ikke, hvordan jeg skal forholde mig, og hvad der er i vejen med ham. Kunne I give mig et råd?

Katrine


Svar:
De sidste årtiers borgerkrige og politiske uroligheder har medvirket til, at Danmark har modtaget en stor gruppe mennesker, der har måttet søge eksil på grund af krig og ufred. Mange af dem har oplevet at blive forfulgt eller være genstand for etnisk udrensning. De eller deres familiemedlemmer har måske været direkte involveret i krigshandlinger, været arresteret og i værste fald udsat for tortur. Når flygtningen ankommer til det nye land, vil han umiddelbart opleve en lettelse over at være kommet sikker havn. Dette er oftest en god periode og kaldes af samme grund ’Honeymoonfasen’.
Fasen afløses dog oftest af en periode, hvor det bliver klart, hvad han har mistet, f.eks. familie, status, sprog eller arbejde. Dertil kommer vanskelighederne ved at finde sig til rette i det nye land med problemer vedrørende sprog, bolig, arbejde, familie osv.

Sammenhængen
Der er ikke tvivl om, at indvandrere og flygtninge oplever store psykiske og sociale belastninger og tab, og de føler sig fremmedgjorte og magtesløse. Alt dette kan bidrage til, at der opstår psykiske lidelser. Belastningerne er dels med i bagagen fra hjemlandet, dels stammer de fra de besværligheder, som indvandreren møder her. Opgørelser fra Danmark tyder på, at cirka hver tredje af de flygtninge, der kommer hertil, har været udsat for alvorlige overgreb som voldtægt eller tortur. Denne gruppe er derfor særligt belastet og vil ofte have alvorlige gener, der kræver behandling.
Mange undersøgelser viser, at langvarig psykisk belastning kan forårsage psykiske problemer hos personer, som tidligere var raske, samt at de psykiske problemer i det store og hele kan sammenlignes på tværs af kulturer. I en verden præget af turbulens og uro, hvor flygtninge med stor sandsynlighed har svære belastninger med sig, er det naturligt at fokusere på de psykiatriske konsekvenser af traumer.

Posttraumatisk stress
Mange flygtninge lider af posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD), der er den hyppigste følgevirkning af traumatiske oplevelser. Betegnelsen PTSD blev introduceret for cirka 25 år siden i USA for at beskrive følgerne af traumer under Vietnamkrigen, men diagnosen anvendes i dag til at beskrive følgerne af et bredt spektrum af traumatiske oplevelser – fra torturhandlinger til naturkatastrofer. Der er store variationer i hyppigheden af PTSD i traumatiserede befolkningsgrupper fra forskellige kulturer.

Hvordan PTSD udvikler sig, og hvem der udvikler det, er afhængig af en lang række faktorer som f.eks. alder, politisk/ ideologisk tilhørsforhold og omgivelsernes støtte. Kritiske røster har fremhævet, at man bør lægge vægt på den enkeltes evne til at mestre sit liv snarere end tilstedeværelse af symptomer, og selv svært traumatiserede personer har positive tanker om fremtiden og kan handle fornuftigt i en given situation.

Det må dog understreges, at en stor del af de flygtninge, der har psykiske problemer, er stærkt plaget af dem og har svært ved at fungere i en række sammenhænge. Mange genoplever den traumatiske fortid med bl.a. indtrængende erindringer om begivenhederne, har mareridt og følelse af, at de sker igen eller føler meget ubehag ved at blive udsat for noget, der minder om begivenhederne.

Mange forsøger derfor konstant at undgå aktiviteter, steder eller personer, der fremkalder minder om begivenhederne. De isolerer sig socialt og lider af søvnbesvær, irritabilitet, vredesudbrud, koncentrationsbesvær og øget tendens til at fare sammen. Før de traumatiske begivenheder fandt sted, var alle disse symptomer ikke til stede.
Det er klart, at personer med disse symptomer har behov for behandling.

Flere lidelser samtidig
Man har undersøgt begrebet modstandskraft i en række befolkninger, som har været udsat for betydelig stress. Her har man lagt fokus på at undersøge, hvordan mennesker klarer sig på trods af tab og stress. Det, der synes at fremme modstandskraften hos en person, er politisk tilhørsforhold, et socialt netværk og nogen, der støtter ham i det nye land. Når personen er bevidst om, at tortur og lignende krænkelser kan være en reel risiko for ham, kan selve bevidstheden herom fremme modstandskraften. Også det at have en religiøs overbevisning synes at spille en beskyttende rolle.

Ofte har flygtningen flere psykiske lidelser, og meget ofte ledsages PTSD-symptomerne af depressioner. Noget tyder på, at prognosen er dårligere, når to lidelser forekommer samtidig, end når lidelserne ses hver for sig. Hos svært traumatiserede kan de kognitive funktioner – dvs. funktioner, som har at gøre med at kunne opfatte ting – være påvirket, og mange klager ofte over hukommelses- og koncentrationsbesvær. Det er forhold, der bl.a. kan gøre det vanskeligt for dem at lære dansk. I nogle tilfælde er flygtningen mistænksom eller paranoid, og de paranoide symptomer kan blive fejlvurderet som udtryk for skizofreni. Ved PTSD ses også flashbackoplevelser, og de vil fejlagtigt kunne tolkes som symptomer på skizofreni.

Behandlingen
Ofte vil behandlingen kræve, at der involveres flere faggrupper og terapiformer. Mange opgørelser viser, at PTSD kan behandles effektivt med medicin, især når personen samtidig lider af depression. Man anvender psykoterapi for at sætte flygtningen i stand til at leve med erindringen om de traumatiske oplevelser, og her er det vigtigt at være opmærksom på ikke at presse patienten unødigt. Man må ikke tvinge en emotionel reaktion frem hos patienten, da mange er blevet tortureret og således konfronteret på deres grænser. Oplevelsen af at kontrollere og mestre deres eget liv er netop blevet taget fra dem.

Den terapeutiske opgave handler ofte om at hjælpe personen med at integrere de traumatiske oplevelser og gradvis få placeret oplevelserne/ begivenhederne i fortiden. Kognitiv terapi indtager en stadig større plads i behandlingen. Her prøver man at gå ind og identificere og ændre på de ’uhensigtsmæssige’ tankemønstre, som traumatiske begivenheder ofte udløser – f.eks. de hyppige depressive tanker.

Den kognitive terapi hjælper med at sætte disse tanker ind i et håndgribeligt perspektiv og forbedre personens evne til at kunne fungere i dagligdagen ved, at han/hun lærer at identificere disse tanker. Dvs. at personen bliver hjulpet til at redefinere de traumatiske oplevelser og udvikle bedre mestringsstrategier.

Mange steder indgår kropsorienteret terapi, herunder fysioterapi, som en integreret del af den samlede behandling, da mange har smerter fra bevægeapparatet. Begge dele kan bedres gennem en fysioterapeutisk indsats.

Tilstanden
For at vende tilbage til dine spørgsmål, så er der meget, der tyder på, at den adfærd, du oplever, kan være tegn på PTSD. Måske er PTSD her kombineret med en depressiv tilstand, og undervisningssituationen udløser et flashback.

Din elev har sikkert svært ved at sidde i en større gruppe, og på grund af koncentrationsproblemer får han kun et ringe udbytte af undervisningen. Ydermere stresser det ham, at han er klar over, at han er nødt til at kunne mestre det danske sprog . Mit forslag er, at man i undervisningen forsøger at tage hensyn til problemerne, f.eks. ved at have mindre hold, og samtidig tale med ham om hans muligheder for at få behandling eller få iværksat eneundervisning.

Videnscenter for Transkulturel Psykiatri: www.vftp.dk Et stigende antal mennesker i Danmark kommer fra andre kulturer, og følgelig ser vi blandt psykiatriske patienter et stigende antal med anden kulturel og etnisk baggrund end den danske. Da der ikke fra centralt hold systematisk er opsamlet viden om emnet, står vi i psykiatrien med et udækket behov for viden og erfaringsudveksling blandt professionelle i psykiatriske praksismiljøer i forbindelse med håndteringen af denne patientgruppe. I erkendelse af dette har Sundhedsministeriet givet en bevilling til etablering og drift af et Videnscenter for Transkulturel Psykiatri tilknyttet Psykiatrisk Klinik, Rigshospitalet, foreløbig til 2006. Videnscentret har landsdækkende funktion. Videnscentret er etableret med det formål: At fremme den faglige udvikling af transkulturel psykiatri ved systematisk at opsamle og bearbejde eksisterende viden og erfaring på området. At formidle viden og aktuel information på området. At skabe kontakter og netværker. At udøve konsulentfunktion for aktuelle praktiske problemer. Videnscentret skal herigennem sikre, at fagpersoner, institutioner og offentlige forvaltninger får adgang til viden på området, og samtidig bidrage til udvikling af kvalitet og metoder i det lokale arbejde på området. Videnscentret prioriterer som udgangspunkt alle delmål lige højt, idet de tilsammen danner rammen om centrets virksomhed. Kilde: Rigshospitalet