Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 


Tilbage til menuen

Synkebesvær kan betyde kræft

Politiken
Af overlæge dr. med. Lars Bo Svendsen, Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik
Kræft i spiserøret er globalt set en hyppig kræftform. I Danmark er det overvejende mænd, der rammes.



Spørgsmål:
Jeg er en mand på 77 år, der lider af stop for spisning - især under dagens to hovedmåltider. Efter cirka 1/3 af måltidet får jeg smerter i nederste halsområde, der blokeres, og jeg skal kaste op. Min læge mener, at det kan være kræft i nederste del af spiserøret. Er det farligt?

Venlig hilsen
Mand, 77 år


Svar: 
Ud fra beskrivelsen vil jeg anbefale en undersøgelse hos en mave-tarm-specialist hurtigst muligt. Det kan enten ske hos en speciallæge eller på dit lokale sygehus med henblik på at få klarlagt, om der er tale om kræft i spiserøret.

Over 350 danskere fik sidste år konstateret kræft i spiserøret. Risikofaktorer er bl.a. stor indtagelse af alkohol, rygning og i nogle lande meget varme drikke. Sygdommen rammer hovedsageligt mænd over 50 år, men antallet af kvinder, der rammes, er også stigende, muligvis på grund af de samme stressfaktorer i takt med, atkvinder overtager mænds (usunde) livsstil.

Vægttab og hoste
Det hyppigste symptomer på kræft i spiserøret er altovervejende vægttab og besvær med at synke, mens der senere i forløbet også kan komme hoste og opkastninger. På grund af spiserørets elasticitet opstår synkeproblemerne dog først sent i sygdomsforløbet, når forsnævringen er betydelig.

Hoste ses typisk i forbindelse med synkning af mad, der ender i luftrøret på grund af overløb fra spiserøret eller en forbindelse mellem spiserør og luftrør forårsaget af kræften. Andre symptomer kan være hæshed, som ofte skyldes, at spiserørskræften har spredt sig til de nerver, der styrer stemmebåndenes funktion.

Antallet af kræfttilfælde i den øvre del af spiserøret har været jævnt faldende gennem de seneste 10 år, mens antallet af tilfælde i den nederste del af spiserøret tæt på mavesækken er i kraftig stigning. Her tyder nyere forskning på, at det er tilbageløb af mavesyre og galde op i spiserøret, der på langt sigt medfører, at der udvikles kræft i slimhinden.

Undersøgelser
Kræft i spiserøret kan normalt påvises ved en kikkertundersøgelse (gastroskopi) i spiserøret kombineret med en vævsprøvetagning. Herudover suppleres undersøgelsen med både ultralyds- og CT-skanninger med henblik på at vurdere spredningen af kræften. Her kan man bl.a. afgøre, om sygdommen har bredt sig til lymfeknuder eller andre organer som f.eks. lever og lunger.

Kikkertundersøgelse (gastroskopi): Spiserør og mavesæk undersøges ved hjælp af en kikkertundersøgelse, hvor et lille kamera føres ned i spiserøret (se illustration). Der kan tages vævsprøver i forbindelse med kikkertundersøgelsen. Vævsprøverne er små, og der skal derfor tages mange for at få en sikkerhed i diagnosen. Prøverne skal efterfølgende undersøges under mikroskop for at stille den endelige diagnose.

Ultralydsundersøgelse: I forbindelse med en kikkertundersøgelse er det muligt også at lave en ultralydsundersøgelse fra indersiden af spiserøret. Denne undersøgelse kan relativt præcist beskrive spredningen af kræftsygdommen.

Bronkoskopi er en kikkertundersøgelse af luftrøret, hvor man kan afgøre, om kræften eventuelt er vokset ind i luftrøret, og CT-skanning kan anvendes til at afgøre, hvorvidt sygdommen har spredt sig til lymfeknuder eller andre organer.

Operation eller ej
Behandling og overlevelseschancer afhænger af sygdommens stadie, personens alder og generelle helbredstilstand.

Hvis kræften ikke har spredt sig eller kun involverer de nærmeste lymfeknuder, er det muligt at operere kræften væk. Det er et meget stort indgreb, hvor kirurgerne åbner brysthulen og eventuelt bughulen og fjerner svulsten i spiserøret. Det fjernede stykke spiserør kan normalt erstattes ved at danne et nyt spiserør af mavesækken eller anvende et stykke af patientens tynd- eller tyktarm.

Hvis kræften er mere udbredt og har spredt sig til det omgivende væv eller til lymfeknuderne i halsen, anvendes en kombinationen af kemoterapi og strålebehandling.

Har sygdommen spredt sig til for eksempel lever eller lunger, er det ikke muligt at operere. Kun omkring 30 procent af de patienter, der får konstateret kræft i spiserøret, kan opereres.

Hvis man ikke kan operere, koncentrerer behandlingen sig om at skabe så god en synkefunktion som muligt. Problemer med at spise på grund af forsnævring af spiserøret kan for eksempel afhjælpes ved at udvide forsnævringen og dermed skabe bedre plads til, at maden kan passere. En sådan udvidelse kan ske ved at placere en såkaldt stent i det forsnævrede område. En stent er et rør af metalnet, som gør, at der kan skabes bedre pladsforhold i spiserøret.

Samme resultat kan opnås ved varmebehandling (koagulationsbehandling) indvendig i spiserøret, hvor man kan fjerne noget af kræftvævet og dermed skabe bedre plads. Desuden udvikles løbende nye behandlinger med strålebehandling og kemoterapi med henblik på at fjerne sygdomssymptomerne.

Høj dødelighed
Dødeligheden på grund af spiserørskræft er høj, fordi mange først får stillet diagnosen, når sygdommen er meget fremskreden.

Hvis sygdommen til gengæld opdages meget tidligt, hvor kun ganske lidt af spiserørets væg er involveret, overlever 6 ud af 10 de første 5 år efter operationen. Overlevelsen falder i takt med spredningen af kræftsygdommen, så de patienter, hvor man kun forbedrer synkefunktionen, har en forventet levetid på 6-9 måneder.

Hvad kan man selv gøre?
Overordnet kan man sige, at en sund levevis forebygger kræft i spiserøret. Det betyder:
  • Undgå stort forbrug af alkohol.
  • Undgå rygning.
  • Herudover er det vigtigt at lytte til kroppens signaler og gå til lægen, hvis man lider af halsbrand og sur mave. Disse er nemlig tegn på, at den nedre del af spiserøret er udsat for en syrepåvirkning, der på sigt kan udvikle sig til kræft.

Symptomerne
  • Vægttab
  • Synkebesvær
  • Opkastninger (evt. med blod)
  • Blod i afføring
  • Blodmangel


Kilde: Månedsskrift for praktisk lægegerning, september 2004