Tilbage til menuen

Stærkt overvægtige børn kan behandles

Politiken 19. februar 2006, 5. sektion, side 16
Af chefpsykolog Svend Aage Madsen, professor, overlæge Kim Fleischer Michaelsen og psykolog Helle Grønbæk Juliane Marie Centret

I Danmark er forekomsten af ekstrem overvægt blandt voksne danskere mere end fordoblet i perioden fra 1987 til 2001 - til 12 procent af den voksne befolkning. Antallet af overvægtige og svært overvægtige børn er også steget. 15-20 procent af alle børn og unge er i dag overvægtige, og omkring 4 procent lider af svær overvægt.

Spørgsmål:
Min datter på 11 år, som er 151 centimeter høj, vejer cirka 55 kg. Gennem de sidste to år har hun taget rigtig meget på. Jeg er interesseret i at høre, hvilke erfaringer Rigshospitalet har med behandling af overvægtige børn - og hvor vi kan søge hjælp. Vi bor i København S.

Venlig hilsen
Tina

Svar:
Man har i dag indset, at overvægt er et meget komplekst problem, der omfatter genetiske, medicinske, sociale og psykologiske forhold, der påvirker kost og motion. Din datter vejer cirka 40 procent mere end en normalvægtig pige med samme højde. Det kaldes i 'sundhedssprog' for 'svært overvægtig'. Det udtryk bruges ofte i stedet for fedme.

Før man går i gang med behandling, er det vigtigt at sikre sig, at barnets overvægt ikke er forårsaget af en sygdom, selv om det er sjældent. Ved svær overvægt skal man også sikre sig, at barnet ikke har type 2-diabetes, forhøjet blodtryk eller tegn på begyndende fedtaflejringer i leveren.

Mange familier henvender sig i dag til lægen, sundhedsplejersken eller hospitalet for at få behandlet et barn med svær overvægt. Men der er ikke mange steder, hvor der er effektive tilbud, fordi det er svært at opnå gode resultater. I et samarbejde med Institut for Human Ernæring på Landbohøjskolen og Københavns Kommune har Rigshospitalets Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning og Pædiatrisk Ernæringsenhed udarbejdet et koncept for familiebaseret behandling af svært overvægtige børn.

Behandlingen er udviklet over en fireårig projektperiode, og gruppen bag projektet har netop udgivet en 'Inspirationsguide', som henvender sig til andre kommuner, der ønsker at oprette lignende tilbud. Guiden beskriver i detaljer, hvordan man starter sådan et behandlingstilbud. Modellen benyttes af Københavns Kommune, der har et fast tilbud til familier med overvægtige børn mellem 8 og 12 år.

Tværfagligt
Når I bor i København, har I altså mulighed for at få hjælp gennem kommunen. Vi har ikke et fuldstændigt overblik over, hvor mange kommuner der har et lignende tilbud, men det er en god idé at starte med at kontakte lægen eller sundhedsplejersken for at høre, om der er tilbud i den kommune, man bor i. Det særlige ved behandlingskonceptet er, at det er tværfagligt og lægger vægt på familie- og børnepsykologiske aspekter, og at behandlingen foregår i barnets lokale miljø. Ved at børnene bliver i hjemmet, i deres egen skole og fritidstilbud, møder de undervejs de fristelser, udfordringer og problemer, som alle børn bliver udsat for - f.eks. gruppepres, kiosken i klubben, familiefødselsdage osv. I forløbet får børnene mulighed for at lære at tackle disse ting, mens man forsøger at ændre deres livsstil.

Ændringer af en families vaner tager udgangspunkt i den enkelte families forståelse og erfaring. Med konkret vejledning og opbakning finder vi sammen med familierne frem til de områder og vaner, som skal justeres eller ændres. I behandlingen arbejder vi med samarbejdsaftaler, individuelle kontrakter og et pointsystem sideløbende med de individuelle familiesamtaler. Disse samtaler og aftaler støtter familien i at ændre de usunde vaner, der har ledt til barnets overvægt.

Nogle familier finder ud af at organisere hverdagen med mere motion, nogle laver om på portionsstørrelser, og andre igen får øje på helt andre problemer, der bremser for en sund levevis. Det kan være, at barnet mobbes i skolen, at familien stort set ikke taler sammen, søskendejalousi mv. Børn på 10-12 år går en tid i møde, hvor de i højere grad end tidligere selv skal træffe valg med hensyn til mad. Det er stadig familien, der har den største betydning for, om der ændres på vanerne og livsstilen. Men børnenes egen bevidstgørelse handler mere og mere om, at de selv skal træffe valg.

Børn i gruppe
Et vigtigt element i behandlingen af overvægtige børn er den gruppeproces, der sker blandt børnene, der starter på et hold sammen. Børnenes problemer med overvægten - mobning, isolation, at være ked af det, lav selvtillid - kan behandles i gruppen.

Det sker bl.a., mens børnene motionerer sammen, og når de deltager i gruppesamtaler. I gruppesamtalerne ændres deres selvbillede, selvtillid og selvværd både i forhold til familie og kammerater. Børnene får også positive følelsesmæssige oplevelser i og med, at de taber sig. Nogle kan føle, at de får større kontrol over vægt, kost eller motion, nogle bliver mere udadvendte, nogle lettes ved - måske for første gang - at blive set og taget alvorligt både i behandlingen, men nu også af familien.

Børnene får mere energi, bliver mere aktive og tager nye kontakter til klassekammerater mv. De får også viden om, hvordan andre har det med overvægt. De lærer, hvordan andre børn på deres alder kan have det og tackler problemer og glæder.

Belønningen
I behandlingen bruger vi et belønningssystem, hvor børnene og familierne som udgangspunkt skal udpege og formulere, hvad de vil gøre en særlig indsats for at ændre. Et barn kan f.eks. have som mål for en dag at: spise morgenmad, gå en aftentur og ikke drikke sodavand - i stedet for at skulle tænke på, at »om 5 måneder skal jeg veje tre kilo mindre«.

En speciel indsats udløser en lille materiel belønning til barnet. Klistermærkesystemet har den funktion, at det gør processen med f.eks. 'at spise sundt' meget konkret og håndgribelig for både barnet og familien, og det gør barnets handleperspektiv meget kort.

Det er familierne og børnene, der formulerer, hvilke udviklingsområder de vil arbejde med, og dermed bliver børnene trænet i problemhåndtering.

De trænes i at omsætte den viden, de har, til handling. De fleste børn og forældre har stor gavn af at anvende denne meget enkle måde til at gøre det uoverskuelige projekt 'at spise sundt og dyrke mere motion' mere overskueligt ved at sætte konkrete mål for f.eks. den enkelte dag, som er tilpasset det enkelte barn og familien.

Den tværfaglige, familiebaserede behandlingsform har vist følgende resultater:

84 procent af børnene har tabt sig.
Børnene har fået større selvtillid.
Børnene har ændret vaner i forhold til hverdagsmotion som f.eks. cykle, gå og lege.
Børnene har fået mod til at sige fra over for drillerier og er blevet mere aktive og synlige i de sociale fællesskaber i skolen og i fritiden.
Forældrene har taget ansvar i forhold til børnenes overvægtsproblemer.
Forældrene har fået mod på at sætte grænser over for børnenes spisevaner, f.eks. når børnene spørger om slik, kager og sodavand.

Links:

Familiebaseret behandling
Behandlingsforløbet for familier med overvægtige børn består af to faser: Intensivfase over 6 måneder - med motion, samtaler, undervisning samt vejning og en lægeundersøgelse af børnene. Opfølgningsfase gennem 1 år - med møder, vejning af børnene samt tilbud om familiesamtaler og hjemmebesøg.

Intensivfase over 6 måneder:

Motion for børn - 65 timer
Vejning hver 14. dag
Besøg i hjemmet
Fællestimer med børn - 17 timer
Oplægsaftener for forældre - 6 timer
Madlavningsaftner for familier - 4 x 2½ time
Fælles indkøbstur - 2 timer
Familiesamtaler (psykolog) - 3-5 timer
Familiesamtaler (motion) - 1 time
Familiesamtaler (kost) - 2 timer
'Skovtur' - 3 timer

Opfølgningsfase over 1 år:

Møder med familien og vejning for børnene - 7 x 1½ time
Tilbud om familiesamtaler
Tilbud om besøg i hjemmet
Ændring af vaner

Kilde: Rigshospitalet