Skanninger under graviditeten

Politiken
Af Professor dr.med. Ann Tabor, Ultralydklinikken

I løbet af et til to år vil alle gravide over hele landet blive tilbudt to ultralydsundersøgelser under graviditeten. Den første skanning omkring 12 uger for Down syndrom og nummer to omkring 20 uger for alvorlige misdannelser. 


Første skanning. Ved nakkefoldsskanningen omkring 12 uger vurderes risikoen for, at fostret har Down syndrom. Undersøgelsen er helt ufarlig, og ved undersøgelsen opdages cirka 90 procent af de fostre, der har Down syndrom. - Foto: Rigshospitalet

Spørgsmål:
Jeg fødte en dreng for to år siden. Dengang boede vi i Randers, og jeg blev tilbudt skanning én gang under graviditeten. Det sagde jeg ja tak til, men nok mest bare for at se barnet og finde ud af, hvilket køn barnet havde.

Nu prøver min kæreste og jeg at blive gravide igen. Efter hvad jeg hører fra veninder, er der sket meget i forhold til de skanninger og undersøgelser, man tilbydes i graviditeten. Er det rigtigt, at tilbuddene afhænger af, hvor i landet man bor? Er der forskellige ting, man undersøger på forskellige tidspunkter i graviditeten, og hvad er formålet med at skanne? Hvorfor tilbydes gravide flere skanninger nu end for to år siden? Hvad skal man overveje inden man siger ja eller nej til tilbuddet om at blive skannet?

Venlig hilsen Anne


Svar:
Det er helt rigtigt, at der er sket ændringer inden for dette område de sidste par år. I september 2004 kom Sundhedsstyrelsen nemlig med nye retningslinjer for ultralydsundersøgelser i graviditeten. Alle gravide skal nu tilbydes en undersøgelse, når de er cirka 12 uger henne i graviditeten for at vurdere, om de har en øget risiko for at få et mongolbarn (Down syndrom). Desuden får alle også et tilbud om en skanning af fosteret omkring 20 uger henne i graviditeten for at påvise alvorlige misdannelser.

Tilbuddene er i dag ikke de samme i alle amter, da det tager tid at uddanne personale i at skanne. Derfor er det ikke muligt at indføre de nye tilbud fra den ene dag til den anden. De fleste amter stiler mod at kunne tilbyde alle gravide de to skanninger om et-to år.

Nakkefoldsskanning
Ved den første skanning omkring 12 uger vurderes risikoen for, at fostret har Down syndrom. Der tages også en blodprøve. Undersøgelsen er helt ufarlig, og ved undersøgelsen opdages cirka 90 procent af de fostre, der har Down syndrom.

Risikoen for, at fostret har Down syndrom, beregnes ud fra den gravides alder, fostrets størrelse, tykkelsen af nakkefolden og resultatet af en blodprøve. Ved en nakkefoldsskanning måles tykkelsen af den væskebræmme, som alle fostre har i nakken. Jo tykkere nakkefolden er, jo større er risikoen for Down syndrom. Skanningen kan laves mellem 11. og 14. graviditetsuge.

Sygeplejersken, jordemoderen eller lægen, der laver undersøgelsen, starter med at skanne uden på maven. Ofte er det nødvendigt også at skanne gennem skeden. Man ser efter, hvor mange fostre der er, måler deres størrelse og nakkefoldens tykkelse.

Forud for nakkefoldsskanningen er det en fordel at have fået taget en blodprøve, en såkaldt doubletest, så man kan få det samlede svar med det samme. I blodprøven undersøges to stoffer (deraf navnet doubletest), hvis koncentration er anderledes, når fosteret har Down syndrom. Doubletesten kan tages mellem 8 og 14 uger.

Kvindens alder
Hvis der er svar på doubletesten ved nakkefoldsskanningen, får man beregnet risikoen for Down syndrom straks efter undersøgelsen - og man slipper dermed for at gå og vente på at få svaret tilsendt. Tages doubletesten samme dag som nakkefoldsskanningen, sendes svaret til den gravide i løbet af en uge.

Risikoen for Down syndrom stiger med kvindens alder. Den gravide får derfor opgivet dels risikoen alene ud fra hendes alder, dels ud fra alder i kombination med nakkefoldstykkelse og doubletest. Den gravide kan på den måde vurdere ændringen i risiko. Er risikoen mindre end 1 ud af 300, får den gravide ikke tilbud om flere undersøgelser. Det er tilfældet for 95 ud af 100 gravide. Hvis risikoen er større end 1 ud af 300 mulige, tilbyder man en moderkageprøve eller fostervandsprøve til den gravide. Det sker for cirka 5 ud af 100 gravide.

Om fostret har Down syndrom eller en anden kromosomfejl kan nemlig bestemmes med 100 procent sikkerhed ved at lave en kromosomundersøgelse enten på celler fra moderkagen eller fra fostervandet. Ved såvel moderkageprøve som fostervandsprøve er der en risiko på cirka en procent for at abortere på grund af prøven.

Ved nakkefoldsskanningen undersøges fosteret ikke for misdannelser. Enkelte alvorlige misdannelser vil dog kunne ses allerede på dette tidspunkt - f.eks. rygmarvsbrok og bugvægsbrok. Hvis nakkefolden er tyk, kan det være tegn på en hjertesygdom hos fostret, hvilket betyder, at den gravide tilbydes en skanning af fosterets hjerte.

Misdannelser
Alle gravide tilbydes en såkaldt gennemskanning omkring 20. graviditetsuge.Ved denne undersøgelse ses fostret igennem fra top til tå. Her ser man efter moderkagens placering og mængden af fostervand. Der tages også mål af fosterets hoved, mavens omfang og lårbensknoglens længde for at beregne fostrets alder og for at se, om fostret udvikler sig normalt.

Det undersøges om fostrets hoved, ryg, bugvæg, hjerte, mave- og tarmsystem, nyrer, blære, arme og ben er normalt udviklet, og om fostret bevæger sig normalt.

Nogle misdannelser er så tydelige ved ultralydsskanning, at man altid vil kunne se dem ved skanningen - f.eks. rygmarvsbrok, bugvægsbrok og manglende nyrer. Andre misdannelser, som f.eks. misdannelser i hjertet, er knapt så tydelige, og skanningen er derfor ikke en garanti for at få et barn uden misdannelser.

Det kan være en fordel for barnet, hvis en misdannelse er opdaget før fødslen. Det gælder især, hvis barnet skal opereres lige efter fødslen.

Ud over nakkefoldskanning og skanning for misdannelser, laves der mange andre ultralydsskanninger. De laves for at afklare, om fosteret vokser normalt, hvilket kan være svært at vurdere for jordemoderen eller lægen ved at undersøge maven udvendigt. Mængden af fostervand kan også måles ved skanning.. Skanninger kan også vise, hvordan moderkagen er placeret, hvilket er vigtigt i forhold til selve fødslen.

Vigtigt valg
Det er vigtigt, at den gravide kvinde og hendes partner overvejer grundigt, om de vil sige ja tak til skanningerne. Når man siger ja til tilbuddet om undersøgelser, er det for at få bekræftet, at barnet er sundt og velskabt, og alt er som det skal være.

De færreste kommende forældre tænker på, hvordan de vil reagere, hvis undersøgelserne giver usikkerhed eller viden om, at det ufødte barn er sygt. Og for nogen kan undersøgelserne i sig selv skabe bekymring, mens de står på. Det kan være psykisk belastende, hvis ultralydsundersøgelsen giver mistanke om noget unormalt, men det vil oftest vise sig, at mistanken var ubegrundet.

I de få tilfælde, hvor fostret har en kromosomfejl eller en alvorlig misdannelse, som vil give barnet et meget alvorligt handikap eller som fostret ikke kan overleve, kan den gravide komme i et dilemma om, hvorvidt hun ønsker at fortsætte graviditeten. Lægerne vil i givet fald oplyse parret om sygdommens følger og derved hjælpe parret med at træffe en beslutning.

Det skal understreges, at resultatet af de allerfleste ultralydsskanninger er helt normalt, og den beroligende effekt heraf er vigtig for mange kommende forældre.

Ultralydsskanning Ultralyd er lydbølger med høj frekvens, der ikke kan høres af det menneskelige øre. Ultralydsskanning af gravide har været anvendt i mere end 30 år. Der har aldrig været påvist skadelig effekt af ultralydsundersøgelser på mennesker. Tilbuddene om ultralydsskanning er populære hos de gravide. Flere end 97 procent af de gravide på Rigshospitalet bliver skannet for misdannelser hos fostret omkring uge 20, og over 80 procent får lavet en vurdering af risiko for Down syndrom hos fostret på baggrund af nakkefoldsskanning og blodprøve. Hyppighed af Down syndrom og misdannelser: I Danmark fødes der årligt cirka 60 børn med Down syndrom, og der foretages cirka 80 aborter på grund af Down syndrom. Der er misdannelser hos to-tre procent af alle nyfødte, hvis man tager alle misdannelser som f.eks. en ekstra finger eller tå med. To ud af tre alvorlige misdannelser opdages ved skanningen omkring 20. uge. Kilde: Rigshospitalet