Sårbare bryster

Politiken
Af Niels Kroman, overlæge, dr. med., Mamma og Endokrinkirurgisk Klinik

Spørgsmål:
Man hører hele tiden, at brystkræft nærmest udvikler sig som en epidemi. Den ene dag er det natarbejde, den næste dag er det hormonforstyrrende stoffer i miljøet eller den deodorant man bruger, der er farlig! Ved man egentligt hvorfor, der er flere og flere som får brystkræft?

Mvh.
Pia


Svar: 
Mere end 4.000 danske kvinder får hvert året konstateret brystkræft. Ca. ¼ får stillet diagnosen inden de fylder 50 år, halvdelen er mellem 50 og 70 år, mens den sidste ¼ er over 70 år, når sygdommen rammer.

Antallet af danske kvinder, der får konstateret brystkræft er stigende, bl.a. fordi der bliver flere og flere ældre i befolkningen. Men risikoen for en dansk kvinde er faktisk blevet fordoblet i forhold til for to generationer siden, og denne voldsomme stigning kan vi godt forklare – i hvert fald meget af den.

Sen graviditet
Den væsentligste årsag er, at danske kvinder får børn i en sen alder. Set fra naturens side er kvinden klar til at få børn, når hun får sin første menstruation. Dette sker i gennemsnit i 13-års alderen. På dette tidspunkt er brystet endnu ikke færdigudviklet. Brystet indeholder på dette tidspunkt en masse bryststamceller, der er umodne og dermed følsomme overfor negative påvirkninger. Når kvinden gennemgår sin første graviditet, modnes brystet helt færdigt, og det færdigudviklede bryst er langt mere modstandsdygtigt. Man kan således sige, at perioden fra første menstruation til første graviditet er en sårbar periode for brystet, hvor der kan dannes forstadier til brystkræft senere i livet. Da danske kvinder i gennemsnit er op mod 30 år, før de begynder af få børn, er den sårbare periode nu i gennemsnit er 17 år. At kvinder i dag får børn relativt sent har altså stor betydning for antallet af kvinder, der får brystkræft. Man har således regnet ud, at omkring halvdelen af alle brystkræfttilfælde kunne undgås, hvis alle kvinder fik et barn som attenårig.

Overstimulering med østrogen
En anden årsag til det stigende antal kræfttilfælde er overstimulering med det kvindelige kønshormon, østrogen. Hver gang en kvinde gennemgår en menstruationscyklus, stimuleres brystet med østrogen og forberedes til en graviditet. Denne gentagne stimulation kan øge risikoen for, at nogle celler i brystet overstimuleres og udvikler sig til kræftceller. Jo sundere kvinder lever, jo tidligere får de menstruation, og jo senere går de i overgangsalder. Det faktum, at vi i dag lever sundere, har medført, at kvinder har flere menstruationer og dermed øget risiko. Det faldende antal fødsler og dermed færre menstruationspauser medfører også en øget risiko.

Fedme er et stigende problem i den vestlige verden, og dette øger også risikoen for brystkræft. I fedtceller dannes lidt af det kvindelige kønshormon østrogen, der kan stimulere cellerne i brystet. Jo mere fedtvæv, jo mere stimulation af brystcellerne og dermed større risiko for udvikling af brystkræft.

Det stigende alkoholforbrug spiller også en rolle i forhold til antallet af brystkræfttilfælde. Hvis kvindens lever er optaget af at forbrænde alkohol, bliver forbrændingen af østrogen i leveren langsommere. Dermed øges østrogenindholdet i kroppen, og brystet stimuleres mere.

Disse faktorer er de væsentligste grunde til, at brystkræft bliver hyppigere år for år. Man kan nærmest fristes til at kalde brystkræft for en livsstilssygdom. Der er dog kvinder, der får brystkræft, selvom de har fået mange børn, er slanke og aldrig har drukket alkohol. Tilsvarende er der mange kvinder, der har levet lige omvendt og som aldrig får brystkræft. Så selvom vi ved meget om, hvad der forårsager stigningen i antallet af tilfælde af brystkræft, ved vi desværre ikke hvorfor, hvordan og hvornår den enkelte patient får sygdommen.

Rygning ikke årsag til brystkræft
Flere ting, som gennem årene har været mistænkt for at fremkalde brystkræft, kan vi i dag med stor sandsynligvis afvise som årsager til sygdommen. Rygning er således ikke direkte årsag til brystkræft. Depression eller dyb sorg forårsager heller ikke brystkræft, ligesom et svækket immunsystem, som man bl.a. ser hos AIDS-patienter, heller ikke øger risikoen.

Kvinder, der tager hormoner i overgangsalderen, har en øget risiko for brystkræft i den periode, hvor de tager hormoner, men den øgede risiko forsvinder hurtigt igen, når man ophører med behandlingen. Man mener ikke, at hormonbehandling er årsag til mere end nogle få procent af alle brystkræfttilfælde i Danmark.

Det har været fremme, at natarbejde skulle øge risikoen for brystkræft. Undersøgelserne, der har vist dette, er dog meget usikre. Hormonforstyrrende stoffer i vores miljø er under stærk mistanke for at påvirke mænds sædkvalitet og måske fremkalde kræft i testiklerne. Der er dog intet, der tyder på en lignende sammenhæng mellem hormonforstyrrende stoffer og brystkræft.

Det er vigtigt, at man fortsat forsker i, hvad årsagen er til, at brystkræft bliver hyppigere år for år. Men det er også vigtigt, at vi bruger den viden, vi allerede har. De almindelige leveråd med at holde vægten nede og begrænse sit alkoholforbrug hjælper også, når det gælder brystkræft. Og både når det gælder brystkræft og evnen til at få børn, bør samfundet nok se på, om man kan gøre det mere attraktivt at få børn tidligere, end det sker i dag.