Ny hjælp til gravide med hjertesygdomme

Politiken 12. september 2004, Søndagsliv
Af overlæge Lars Søndergaard, Hjertemedicinsk Klinik, og klinikchef Morten Hedegaard, Obstetrisk Klinik

Mette på 25 år er født med en hjertesygdom. Hun blev opereret som spæd og har siden haft et liv med kun få fysiske begrænsninger. Hun overvejer at blive gravid, men hun er usikker på, hvilken betydning hendes hjertesygdom har for hende og fosteret under graviditet og fødsel.

Årligt fødes der 500-600 børn med hjertefejl. Tidligere døde de fleste i løbet af barnealderen. Men de sidste årtiers dramatisk forbedrede behandlingsresultater har betydet, at mere end 90 procent af alle børn med medfødt hjertesygdom bliver voksne i dag.

Konsekvensen er, at antallet af voksne med medfødt hjertesygdom er hastigt stigende - om nogle år forventes der at være cirka 25.000 voksne danskere med en medfødt hjertesygdom. Dertil skal lægges de unge voksne, som under opvæksten har pådraget sig en hjertesygdom, for eksempel sygdom i hjerteklapperne, fordi de er født og opvokset i lande, hvor gigtfeber fortsat er udbredt.

Erfaringsmæssigt har unge med hjertesygdomme en stor uvidenhed om deres egen sygdom og eventuelle forholdsregler. Det skyldes blandt andet, at det igennem barnealderen primært har været forældrene, som har modtaget informationer fra lægerne.

Pres på hjertet
Langt hovedparten får heldigvis et stort set normalt liv med få begrænsninger i hverdagen, og på et tidspunkt ønsker de fleste at få børn. Imidlertid kan den øgede belastning af hjerte og kredsløb i forbindelse med graviditet og fødsel udgøre en øget risiko for kvinder med hjertesygdomme. Hjertet skal i slutningen af en graviditet pumpe 50 procent mere blod rundt i kroppen end normalt, og under fødslen er der store udsving i blodmængden i hjerte og lunger på grund af for eksempel veer og blødning.

Derfor kan en kvinde med hjertesygdom, som ikke tidligere har haft væsentlige symptomer, i forbindelse med graviditet få betydelige problemer som for eksempel åndenød, væskeophobning og hjerterytmeforstyrrelse. Enkelte sygdomme er ligefrem forbundet med risiko for kvindens liv.

Det er derfor vigtigt at forberede graviditeten godt, at følge kvinden og fosteret tæt undervejs og justere eventuel behandling. Moderens kredsløb påvirker fosteret, og jo flere symptomer kvinden har, desto dårligere vokser fosteret.

Åbningen af Danmarks første Center for Gravide med hjertesygdom skal hjælpe disse kvinder til at gennemføre deres graviditet så optimalt som muligt. Tidligere var kvinden henvist til rådgivning og hjælp en række forskellige steder - for eksempel hos den praktiserende læge, fødselslægen, jordemoderen, hjertelægen og anæstesilægen - som hver især har en begrænset indsigt i den samlede kompleksitet hos hjertesyge gravide.

Eksperterne er samlet
I det nye center samarbejder eksperterne tæt under hele forløbet - fra graviditet til fødsel og barsel - så kvinden ved hver konsultation møder de relevante specialister. Samtidig tager det nye center sig af grundig information om prævention og graviditet, når hjertebørnene i 16-17-års alderen skifter til at blive kontrolleret i voksenregi.

Det er vigtigt at være velbehandlet, før graviditet bliver aktuel. Nogle kvinder har behov for eksempelvis en ballon- eller en kirurgisk behandling af en forsnævret hjerteklap inden eller måske under graviditeten. Der er desuden en del hjertemedicin, som fostre ikke tåler, så den medicinske behandling må justeres og eventuelt helt stoppes. Det betyder, at den kvinde, som har behov for medicin for at være symptomfri, under en graviditet både har en væsentligt øget belastning af hjertet og samtidig fratages muligheden for medicinsk behandling.

Erfaringsmæssigt kan cirka en tredjedel af kvinderne gennemføre en graviditet uden nogen former for restriktioner. I den modsatte ende af spektret findes en lille gruppe kvinder, for hvem en graviditet anses for livstruende og absolut må frarådes. Alligevel vælger nogle af disse kvinder at blive gravide.

Fælles plan
Den store mellemgruppe udgøres af de kvinder, som med en samlet ekspertise oftest kan hjælpes sikkert gennem en graviditet og fødsel. Aktuelt følges godt 100 kvinder årligt i Center for Gravide med Hjertesygdom, og tallet forventes at stige de kommende år.

Under graviditeten møder kvinden fødselslægen og hjertelægen sammen, ligesom anæstesilægen ofte vil være til stede ved konsultationerne. Yderligere er der tilknyttet specialuddannede jordemødre og sygeplejersker til centret.
Det betyder blandt andet, at både moderens hjerte og barnets vækst kan kontrolleres ved samme lejlighed. Der kan gives en samlet vurdering og lægges en samlet behandlingsplan for graviditet og fødsel. Det giver langt større tryghed for alle parter og hjælper mange af kvinderne til et normalt graviditetsforløb og en normal fødsel.

Der arbejdes altid hen imod, at kvinden kan gå tiden ud og føde normalt, men nogle gange er det nødvendigt at planlægge at sætte fødslen i gang, foretage kejsersnit og måske overflytte moderen til hjerteintensivafsnit efter fødslen.

Syningen skrumpede
Tilbage til Mette. Hun blev født med en forsnævring på legemspulsåren. Hjertesygdommen blev konstateret umiddelbart efter fødslen, og hun blev opereret, da hun var fire dage gammel. Ved operationen blev forsnævringen skåret ud og de to ender syet sammen.

Trods en vellykket operation er der risiko for, at sammensyningen af de to ender af legemspulsåren skrumper. Dette kan medføre forhøjet blodtryk i overkroppen og udgøre en risiko - specielt i forbindelse med graviditet. Mette blev derfor undersøgt inden graviditeten, og hun havde en forsnævring dér, hvor hun blev opereret som spæd. Forsnævringen blev behandlet med indsættelse af en stent - et metalgitter - som blev ført op til hjertet via pulsåren i lysken.

Efterfølgende gennemførte Mette en graviditet. I slutningen af graviditeten fik hun let forhøjet blodtryk, som kunne behandles med medicin. Mette var bekymret for barnets risiko for at have en hjertefejl. Denne risiko er dog kun lidt forhøjet - fra normalt knap én procent af alle børn til cirka fem procent hos børn af mødre, som selv har en medfødt hjertesygdom. Alle kvinder med medfødt hjertesygdom tilbydes en hjerteskanning af fosteret omkring 20. uge af graviditeten. Mette fødte ukompliceret en rask dreng.