Når sukkersyge sætter sig på synet

Politiken
Af overlæge Nis Andersen, Øjenklinikken

Patienter med sukkersyge risikerer at få en række følgesygdomme. Blandt andet kan det gå ud over øjets nethinde.


Klik for større billede

Spørgsmål:
Jeg har haft det, man kalder type 2 diabetes i mange år. I starten blev jeg kontrolleret hos min egen læge, men da sygdommen er blevet værre med tiden, bliver jeg nu kontrolleret på Rigshospitalets diabetesambulatorium.

Sidste gang fik jeg fotograferet mine øjne, og nu er jeg indkaldt til en øjenundersøgelse og skal måske have foretaget en laserbehandling. Det kom bag på mig, da jeg ikke selv kunne mærke, at mit syn er blevet dårligere. Jeg har fået en del information om sygdommen, men vil gerne vide lidt mere om diabetesforandringer i øjnene, og hvad man kan gøre ved dem.
Mit sidste spørgsmål er: Kan man blive blind af type 2 diabetes?

Venlig hilsen
Sonja


Svar:
Diabetes eller sukkersyge er en sygdom, hvor patienten har et kronisk forhøjet sukkerindhold i blodet. De to hyppigste, og meget forskellige former for sukkersyge, kaldes for type 1 diabetes og type 2 diabetes.

Type 1 diabetes
Type 1 diabetes rammer ofte børn og unge mennesker (derfor har man tidligere kaldt den ungdomsdiabetes), men sygdommen kan i princippet ramme alle. Patienter med type 1 diabetes har en svært nedsat eller helt ophørt insulinproduktion i bugspytkirtlen, og type 1 diabetes skal derfor altid behandles med insulin.

Der skønnes i dag at være cirka 25.000 personer med type 1 diabetes i Danmark, og der er i de seneste ti år set en let øgning i antallet af børn med nyopstået diabetes.

Type 2 diabetes
Type 2 diabetes rammer ofte midaldrende eller lidt ældre mennesker. Derfor har man tidligere kaldt den aldersdiabetes eller endog gammelmandsdiabetes, men sygdommen optræder i alle aldersklasser, og selv børn kan rammes af type 2 diabetes.

Patienter med type 2 diabetes har en nedsat følsomhed over for insulin i kroppen (specielt i musklerne). Overvægt, forkert kost (især for meget fedt og sukker), for lidt motion og rygning er tilsammen faktorer, der øger risikoen for at udvikle type 2 diabetes.

Type 2 diabetes er således en livsstilssygdom, som i mange tilfælde kan forebygges ved kostomlægning, øget fysisk aktivitet og rygeophør. De milde former for type 2 diabetes kan også holdes nede på samme måde, mens de svære former kræver medicin og eventuelt også insulin.

Der skønnes i dag at være op mod 150.000 patienter med type 2 diabetes i Danmark. Der er i de seneste år set en betydelig øgning i antallet af patienter med type 2 diabetes, i takt med at folk er blevet tykkere og bevæger sig mindre. Det skønnes at, op mod 150.000 personer har uopdaget type 2 diabetes.

Følgesygdomme
Sukkersyge indebærer en øget risiko for at udvikle en række alvorlige følgesygdomme i hjerte-karsystemet, nervesystemet, fødder, nyrer og øjne. Risikoen for udvikling af følgesygdomme stiger med varigheden og afhænger af reguleringen af sukkersygen: Jo længere tid man har haft sygdommen, og jo dårligere reguleret sukkersygen er, desto større er risikoen for at udvikle følgesygdomme.
Diabetiske nethindeforandringer kan føre til blindhed.

De synstruende følgesygdomme opstår i nethinden. Diabetiske nethindeforandringer er en af de hyppigste årsager til blindhed og svagsynethed hos personer i den erhvervsaktive alder såvel i Danmark som i resten af den industrialiserede verden.

Man kan først selv mærke de diabetiske nethindeforandringer, når der er sket skade på nethinden, som påvirker synet, og da er skaden oftest blivende.

To typer forandringer
Diabetiske nethindeforandringer kan opstå på to forskellige måder:

• Nethindeforandringer med karnydannelse opstår på grund af iltmangel i nethinden. Nethinden udsender nogle signalstoffer, der får karnydannelsen til at gå i gang. De nydannede kar er skrøbelige og kan give anledning til blødninger i øjets indre og herved medføre synstab.
• Nethindeforandringer med væskeophobning i den gule plet opstår på grund af nethindens nedsatte evne til at borttransportere væske og affaldsstoffer i og omkring den gule plet, hvor vores skarpe syn er lokaliseret. På grund af væskeophobningen fungerer synscellerne dårligere, og synsevnen nedsættes. Det er derfor vigtigt at opdage forandringerne tidligt.

Ved hjælp af hyppig kontrol af blodsukkeret og blodtrykket kan man forebygge nethindeforandringer.

Behandling af nethindeforandringer
Nethindeforandringer kan ofte bremses ved behandling med laserstråler. Laserbehandlingen anvendes forskelligt ved de to former for nethindeforandringer.

Ved nethindeforandringer med karnydannelse behandles dele af nethinden, så at iltmanglen nedsættes. Derved bremses karnydannelsen, og risikoen for blødning nedsættes.

Ved nethindeforandringer med væskeophobning i den gule plet behandles dele af nethinden, således at evnen til at borttransportere væske og affaldsstoffer i og omkring den gule plet forbedres.

Det er meget vigtigt at gøre sig helt klart, at laserbehandling ikke kan stå alene. Det er af afgørende betydning, at blodsukker og blodtryk er velreguleret. Ofte lykkes det at bremse yderligere udvikling, så patienten ikke mister synet. Men det er sjældent, at synsevnen forbedres. Det er derfor afgørende, at nethindeforandringerne opdages i tide, dvs. før de synstruende forandringer opstår.

Sådan observeres nethindeforandringer
Patienter med type 1 diabetes følges i langt de fleste tilfælde livslangt på deres lokale diabetesambulatorium. Der findes diabetesambulatorier på alle større hospitaler i Danmark.

Patienter med type 2 diabetes følges normalt af deres praktiserende læge. Men i en række tilfælde - f.eks. unge patienter, komplicerede tilfælde eller tilfælde med alvorlige følgesygdomme - følges patienten ofte i diabetesambulatoriet.

Når patienten undersøges på diabetesambulatoriet, foretages en såkaldt fotoscreening af øjet. En fotoscreening for diabetiske nethindeforandringer er en digital fotografering af nethinden på hvert øje. Billederne, som optages af en specialuddannet sygeplejerske, gemmes på en computer og kan derefter ses på computerskærmen. Patienten har dermed mulighed for at se på billederne sammen med og under vejledning af sygeplejersken.

Hvis man på billederne kan se, at en patient allerede har udviklet nethindeforandringer, der skal behandles med laser, indkaldes patienten til en øjenundersøgelse og efterfølgende laserbehandling på Rigshospitalets øjenafdeling.