Når stofskiftet er på vågeblus

Politiken 27. februar 2005, Søndagsliv
Af Tina Zimmermann-Belsing

Træthed, kuldskærhed og vægtøgning er nogle af de mest almindelige symptomer ved for lavt stofskifte. Sygdommen rammer mange ældre kvinder og behandles med kunstigt stofskiftehormon.

Hvert år får omkring 1.800 danskere - flest kvinder - konstateret for lavt stofskifte. Årsagerne til sygdommen kendes ikke i detaljer, men både arv og miljø spiller ind. Symptomerne udvikler sig ofte over tid og kan forveksles med andre sygdomme for eksempel depression eller alderssvækkelse. Diagnosen stilles ved en blodprøve. Sygdommen kræver ofte livslang behandling.

Der er mange myter om kroppens stofskifte: 'Har man et højt stofskifte, kan man spise, hvad man vil'. Eller den modsatte: 'Det er håbløst at tabe i vægt, hvis man har et lavt stofskifte'. Der er ikke hold i disse myter! På Rigshospitalets Medicinsk Endokrinologisk Klinik behandler vi patienter med hormon- og kirtelsygdomme. Vi ser patienter med højt stofskifte, som har øget deres vægt med 20-30 kg, og vi ser patienter med lavt stofskifte, som taber sig. Vi kan ikke forklare hvorfor - men arv har nok en betydning.

Og så handler kroppens stofskifte i øvrigt om mere og andet end kropsvægt. Alle celler og organer i kroppen er nemlig afhængige af et normalt fungerende stofskifte, som sikrer, at kroppen er i stand til at omsætte energi. Er stofskiftet i ubalance - enten for højt eller for lavt - kræver det behandling.

Skjoldbruskkirtlen er en lille kirtel, der sidder foran på halsen. Kirtlen producerer to livsvigtige stofskiftehormoner T3 (triiodthyronin) og T4 (thyroxin). Frigivelsen af T3 og T4 styres fra hypofysen i hjernen via det thyreoideastimulerende hormon (TSH).

Hvis skjoldbruskkirtlen ikke er i stand til at danne tilstrækkelige mængder stofskiftehormon, bliver stofskiftet for lavt. For lavt stofskifte kaldes også myxødem, hypothyreose eller hypothyreoidisme.

Symptomer og behandling
Sygdommen lavt stofskifte opstår hyppigst hos ældre og rammer specielt kvinder - 2 procent af alle ældre kvinder har for lavt stofskifte. Men også yngre mennesker kan få for lavt stofskifte. Efter en fødsel får mellem 2 og 5 procent af alle kvinder for lavt stofskifte, men oftest kun forbigående. I sjældne tilfælde er sygdommen medfødt.

Symptomerne på for lavt stofskifte opstår ofte over meget lang tid og veksler i øvrigt fra menneske til menneske. Typiske symptomer er træthed, kuldskærhed, humørsvingninger, problemer med vægt og hukommelse - symptomer, der også kan være tegn på andre lidelser. Er stofskiftet for lavt, er den samlede livskvalitet negativt påvirket.

Diagnosen for lavt stofskifte stilles via en blodprøve hos den praktiserende læge (Se boks). For lavt stofskifte behandles ved at tilføre kroppen et syntetisk fremstillet T4-stofskiftehormon. I dag findes der ikke andre former for behandling.

Vi kender ikke i detaljer årsagerne til, at nogle mennesker får for lavt stofskifte. Vi ved imidlertid, at både arvelige og miljømæssige faktorer spiller ind. Et lavt stofskifte kan for eksempel være en følge af tidligere behandling mod for højt stofskifte - enten med radioaktivt jod eller operation. For lavt stofskifte kan også skyldes indtagelse af store mængder jod, for eksempel fra naturmedicin, kosttilskud eller tang.

Hashimotos thyreoiditis
Den hyppigste årsag til for lavt stofskifte er sygdommen Hashimotos thyreoiditis, en såkaldt autoimmun stofskiftesygdom.

Inge er 66 år og har Hashimotos thyreoiditis. Hun har haft lavt stofskifte i 10 år og er i behandling med det syntetiske stofskiftehormon Eltroxin. En til to gange om året får hun kontrolleret sit stofskifte ved en blodprøve hos sin læge. Efter den sidste kontrol fik hun øget sin daglige dosis af Eltroxin. Inge blev imidlertid svimmel og fik hovedpine og satte derfor sin medicindosis ned igen. Inge har det fortsat ikke godt. Hun er meget træt og har taget på i vægt. Hvad er der galt?

Alle autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen kan medføre stofskifteforstyrrelser, men årsagen er forskellig. Ved Hashimotos thyreoiditis dannes der et autoantistof (kroppen går til angreb på egne organer), som blandt andet resulterer i et forbigående højt stofskifte, som ofte hurtigt går over i et permanent lavt stofskifte. Det skyldes, at skjoldbruskkirtlen så at sige brænder ud på grund af en kronisk betændelsesagtig tilstand (uden bakterier, derfor har antibiotika ingen effekt).

Til sidst er skjoldbruskkirtlen ødelagt og erstattet af arvæv. Kirtlen kan ikke længere producere de livsvigtige stofskiftehormoner T3 og T4. Det betyder - som i Inges tilfælde - at det er nødvendigt at tilføre kroppen det kunstige stofskiftehormon Eltroxin resten af livet.

Stofskiftet ændrer sig
At Inge pludselig efter mange års behandling med Eltroxin pludselig igen får symptomer på for lavt stofskifte, kan have flere årsager. Hun kan for eksempel have glemt at tage nogle tabletter, da det kan være svært at huske at tage medicin hver dag. Hun kan også have haft et maveonde, så Eltroxinen ikke er optaget i kroppen, eller måske har hun været generet af for megen mavesyre og har taget et syreneutraliserende håndkøbspræparat.

Stofskiftehormoner (både naturlige og kunstige) virker på alle celler og organer - for eksempel også på hjertet. Inges hovedpine og svimmelhed kan skyldes, at dosis af Eltroxin er sat for hurtigt op, og det kan have påvirket hjertet. Det er vigtigt at øge dosis af det kunstige stofskiftehormon Eltroxin langsomt, især hos ældre patienter.

På Medicinsk Endokrinologisk Klinik har vi desuden i en undersøgelse vist, at Eltroxin ikke optages tilstrækkeligt fra tarmen, når man tager syreneutraliserende medicin. Men andre former for medicin - også håndkøbs- og naturmedicin - kan påvirke optagelsen af Eltroxin.

Inge fandt selv ud af, at det er vigtigt med en langsom dosisøgning af Eltroxin. Det betyder imidlertid, at der går lang tid (måneder), før hendes stofskifte igen bliver normalt. Det er måske derfor, at hun fortsat oplever træthed og vægtstigning. Typiske og velkendte symptomer på for lavt stofskifte (boks).

Mange stofskiftepatienter har problemer med vægtstigning. Normalvægten kan bestemmes på flere måder for eksempel ved at beregne bodymass index (BMI). Undersøgelserne afslørede, at patienter med højt stofskifte havde tabt sig i forhold til deres normalvægt. Til vores overraskelse fandt vi imidlertid, at vægttabet ikke skyldtes tab af fedt - men af muskler.

Når patienten blev behandlet for det høje stofskifte, steg vægten igen, og det var - heldigvis - forårsaget af en øget muskelmasse. Senere øgede stofskiftepatienterne deres fedtmasse, og på det tidspunkt (cirka 12 måneder efter behandlingens start) var de fleste patienter utilfredse med deres vægtstigning.

Andre muligheder
Uafhængigt af, om man har højt eller lavt stofskifte, kan vi fortsat ikke forklare, hvorfor stofskiftepatienter ikke genvinder deres normalvægt, når stofskiftehormonerne T3 og T4 har normaliseret sig. Vores undersøgelser tyder imidlertid på, at det skyldes en forstyrrelse i samspillet mellem T3 og leptin (et hormon, der dannes i fedtceller, og som stiger ved vægtøgning). Det kræver imidlertid yderligere forskning endeligt at afklare dette spørgsmål.

I dag er den eneste behandling af for lavt stofskifte Eltroxin (T4). Det har været diskuteret, om en kombinationsbehandling med T4 og T3 (lægemidlet Liothyronin) skulle give et bedre velvære, men hidtidige studier har ikke kunnet give holdepunkter for dette. Gennem de senere år har der været et stigende ønske fra patienterne om at modtage kombinationsbehandling. Igangværende såkaldte multicenterstudier forventes at kunne give svar på, om en kombinationsbehandling er bedre.

Fakta: Stofskiftet og skjoldbruskkirtlen
Skjoldbruskkirtlen (glandula thyreoidea) er en lille, sommerfugleformet kirtel, der sidder foran på halsen. Skjoldbruskkirtlen producerer de to stofskiftehormoner T3 ( triiodthyronin) og T4 (thyroxin).

Frigivelsen af de to stofskiftehormoner fra skjoldbruskkirtlen bliver reguleret af det thyreoidea-stimulerende hormon, TSH. Frigivelsen styres fra hypofysen.
Stofskiftehormonerne sørger for kroppens energiomsætning, og er livsvigtige for alle kroppens celler og organer.

Det første tegn
Det første tegn på for lavt stofskifte er, at det stimulerende hormon (TSH) er for højt.

Et forhøjet TSH konstateres ved en simpel blodprøve. Et højt TSH er tegn på, at kroppen forgæves forsøger at stimulere skjoldbruskkirtlen til at producere større mængder af stofskiftehormonerne T3 og T4.

• Ved lavt stofskifte, er TSH højt og T3 og T4 lave.
• Ved højt stofskifte er TSH lavt og T3 og T4 høje.