Når man vågner under en operation

Politiken 9. april 2006, 5. sektion, side 21
Af overlæge Stig Yndgaard, Anæstesiologisk Klinik

Siden den første bedøvelse blev givet i forrige århundrede, har der været patienter, som har fortalt, at de har været vågne og i nogle tilfælde haft smerter under en del af eller under hele operationsforløbet. Cirka 0,1 procent af alle patienter vågner op under bedøvelsen og har erindringer om forløbet.


EEG-måling. På billedet til venstre ses et såkaldt "sensor-bånd" (elektrodebånd), som er sluttet til apparatet til højre. Apparatet analyserer impulserne og giver et tal (EEG), som man måler patientens søvndybde med.
Foto: Stig Yndgaard, Rigshospitalet

Spørgsmål:
Min mand skal i næste måned have lavet en bypassoperation. Han er ikke bange for selve operationen, men han er bange for, at han ikke bliver bedøvet ordentligt og derfor vågner op under narkosen. Jeg har forklaret ham, at det er noget pjat, men han er stadig meget nervøs. Har han vel grund til at være det?

Venlig hilsen
Ella


Svar:
Nu om dage er risikoen for at vågne op under operationen meget lille og rammer kun cirka 1 ud af 1.000 opererede patienter. Din mand kan således forvente at sove under sin operation.

Begrebet 'vågen under bedøvelse' eller 'huskeanæstesi' (anæstesi = bedøvelse) beskriver en tilstand, hvor patienten i forbindelse med fuld bedøvelse oplever dele eller hele operationen og efterfølgende kan huske noget derfra.

Nogle har følt smerter og haft fornemmelsen af ikke at kunne trække vejret. De ramte patienter har ikke været i stand til at meddele sig til omverdenen og har derfor følt sig efterladt alene med en følelse af magtesløshed og rædsel. Når de efter operationen har fortalt om oplevelsen til plejepersonale eller læger, er de nogle gange blevet mødt med mistro og afvisning. Mange er således gennem tiden blevet sendt hjem uden at have talt forløbet igennem, hvilket kan udløse psykiske symptomer - lige fra lettere søvnproblemer til posttraumatisk stresssyndrom, som man kender det fra mennesker, der har oplevet krig eller alvorlige ulykker.

Der kan være flere årsager til, at patienter vågner under en operation. Det kan være i tilfælde, hvor patienten kun har fået lidt bedøvelse i forbindelse med en operation, der kræver, at patienten beholder sine normale reflekser til bl.a. vejrtrækning - eller i tilfælde, hvor patienten ikke har fået tilstrækkelige doser med sovemedicin.

For at forstå fænomenet er det nødvendigt at se på de fire elementer, som moderne anæstesi er opbygget af, nemlig elementerne søvn, smertebehandling, smerteblokade og muskellammelse.

Sovemedicin
Søvn opnås med sovemedicin, og i gamle dage blev narkose opnået alene ved sådanne midler, f.eks. med barbiturater og æter. Disse stoffer bragte patienterne i en tilstand, hvor man med sikkerhed vidste, at de ikke ville have smerter, ikke kunne bevæge sig og ikke efterfølgende ville have erindringer om operationen. Det krævede dog store doser sovemedicin, som kunne overbelaste hjertefunktion, kredsløb og vejrtrækning under operationsforløbet.

For at undgå denne overdosering kombinerer man nu om dage sovemedicin med smertestillende, smerteblokerende og muskellammende midler. Dermed opnår man samme effekt med en langt mindre dosis sovemedicin.

Ved at kombinere sovemedicinen med store doser smertestillende medicin, dvs. morfin, kan man reducere den nødvendige dosis sovemedicin kraftigt. I 1980'erne mente man, at ren morfinbedøvelse var det bedste, fordi det gav en større stabilitet af hjertefunktion og kredsløb under operationen. Det gav dog den uheldige bivirkning, at mange patienter var mere eller mindre vågne under deres operation om end smertefri og stadig et utilfredsstillende resultat.

Derfor er man i dag gået bort fra at bedøve udelukkende med morfinpræparater og anvender i stedet sovemedicin i kombination med morfin. Dermed fastholdes stabiliteten nogenlunde, og sovemidlet mindsker risikoen for, at patienten er vågen under operationen.

Kombination
Ved at anvende lokalbedøvelse enten direkte i operationsområdet eller ved at blokere en nerve på dens vej fra operationsområdet op til hjernen, f.eks. ved en rygmarvsbedøvelse (spinal- eller epiduralbedøvelse), kan man reducere behovet for både sovemedicin og smertemedicin. Mange indgreb udføres efterhånden udelukkende med smerteblokade, mens patienten er helt vågen, men metoden kan også kombineres med de øvrige anæstesiformer.

Det er ofte nødvendigt at afslappe musklerne hos en operationspatient, fordi patienten ellers vil gøre afværgebevægelser. Bevægelserne kan lammes med medicin, f.eks. curare (sydamerikansk pilegift) eller lignende stoffer. Stofferne får patienten til at ligge helt stille, men de betyder også, at lægens muligheder for at se, om patienten er vågen, svækkes, fordi patienten ikke længere er i stand til at gøre opmærksom på en eventuel utilstrækkelig bedøvelse.

I dag anvender man således en kombination af sovemedicin, smertebehandling, smerteblokering og muskellammelse. Det nyeste våben i kampen imod huskeanæstesi er en såkaldt EEG-måling, hvor man måler de elektriske svingninger i hjernen og på den måde kan aflæse, hvor dybt patienten sover. Denne metode er meget effektiv og er et glimrende supplement til vores øvrige metoder og bruges i stigende grad på danske hospitaler.

Opmærksomt personale
Plejepersonalet er i dag meget opmærksom på risikoen for huskeanæstesi, og undersøgelser viser, at patientens oplevelse bliver mildnet, hvis personalet tager patienten alvorligt og lader patienten tale om forløbet.

Patienten har ofte stor gavn af at få forklaret hændelsen og sat den ind i rette sammenhæng, men det kan dog være nødvendigt at tilbyde patienten egentlig psykologhjælp.

Ordforklaring
Inden for sundhedsvæsenet bruger man normalt betegnelsen anæstesi, når man taler om bedøvelse. Tidligere anvendte man betegnelsen narkose, men betegnelsen anæstesi er mere tidssvarende, idet anæstesi ud over bedøvelse også omfatter smertebehandling, intensiv behandling og akut medicin.