Mænd kan også få fødselsdepressioner

Vordende fædre og spædbørnsfædre kan reagere med depression og lav selvfølelse. Det kræver behandling, men det er fortsat et meget nyt forskningsområde.

Spørgsmål:
Min mand og jeg er blevet forældre for første gang her for 3 måneder siden. Vi har fået en dejlig lille dreng, som vi elsker utrolig højt. Men jeg synes, at min mand har forandret sig meget, efter at vi fik vores søn. Han er blevet mere indelukket og irritabel. Og han vil ikke være alene med den lille. Kan mænd også få fødselsdepressioner?

Mange hilsner
Line


Svar:
Mellem 10 og 14 procent af alle kvinder får en depression efter fødslen - og mellem 12 og 16 procent får en sådan reaktion allerede under graviditeten. Det er konstateret, at mænd også kan få denne type reaktioner i forbindelse med at blive fædre.

Problemet har flere forskellige navne - blandt andet 'efterfødselsreaktion' og fra engelsk 'efterfødselsdepression'. Vi vælger at kalde det fødselsdepression, fordi det er den mest almindelige betegnelse i Danmark.

Nogle undersøgelser viser, at 4-8 procent af spædbarnsfædre bliver depressive, og andre mener, at cirka en tredjedel af alle spædbarnsfædre har depression. Andre undersøgelser viser, at op mod halvdelen af alle spædbarnsfædre har 'lav selvfølelse', og at 15 procent af alle spædbarnsfædre har krisereaktioner. Årsagen til de forskellige resultater er, at der endnu ikke findes alment accepterede definitioner af mænds fødselsdepressioner, og at der derfor ikke findes gyldige og alment accepterede undersøgelser.

Først anerkendt nu
Når videnskaben ikke er nået længere på det felt, skyldes det, at sundhedsvæsnet og psykologien ikke tidligere har anerkendt, at spædbarnsfædre og vordende fædre kunne have den slags problemer. De professionelle har ikke været opmærksomme på, at mændene kunne have sådanne reaktioner - og hvis man har set psykiske reaktioner hos mænd, har man derfor ikke haft de nødvendige psykologiske redskaber til at kunne identificere reaktionerne som noget, der har med forældreskabet at gøre.

Det hænger også sammen med, at faderen traditionelt ikke har været tillagt nogen vigtig rolle i det tidlige forældreskab, så derfor har man heller ikke anset en fars problemer for at have betydning for barnet. Sandsynligvis er der heller ikke mange mænd, som selv har anset deres psykiske problemer for at have sammenhæng med faderskabet.

Men både psykologernes viden om emnet, faderens rolle i samfundet og faderskabets betydning for den enkelte er under forandring i disse år. I den sammenhæng må problemets omfang undersøges nærmere, og på Rigshospitalet er vi i gang med en stor undersøgelse, som er finansieret af EU.

Både for kvinder og mænd er en vigtig årsag til fødselsdepression ofte konfliktfyldte erfaringer med omsorg i egen barndom - eksempelvis konflikter i forhold til egen mor. Konflikter, der ikke er blevet bearbejdet, modnet eller kommet på afstand. Konflikterne fra barndommen er ofte kombineret med aktuelle konflikter i forhold til moderen og eventuelt også partneren.

I øvrigt har vores forskning vist forbavsende store ligheder mellem mandens og kvindens fødselsdepression. En fødselsdepression har på trods af betegnelsen ikke nødvendigvis noget at gøre med selve fødslens forløb.

Fødselsdepression er en psykisk reaktion, der har forbindelse med det at få barn og blive forældre. Reaktionerne kan indeholde tilstande i form af stærke krisereaktioner, angst og depression samt tankeforstyrrelser. Forløbene er meget forskellige fra person til person.

Tankeforstyrrelser
Fødselsdepressionen kommer til udtryk både hos den enkelte og i forholdet til barnet:

Mange af de tilstande, tanker, følelser, reaktioner og symptomer, som optræder ved en 'almindelig' depression, kendetegner også fødselsdepressionen. Men i fødselsdepressionen er følelserne netop knyttet sammen med forældreskabet.

En mand, der har en fødselsdepression, får også tanker, der knytter sig direkte til forholdet til barnet - for eksempel følelser af at være overvældet af bundethed og ansvar, angst for barnets reaktioner og behov, konstant angst for, at barnet er sygt, eller angst for adskillelse fra barnet. Men det kan også være forestillinger om, at barnet kommer ud af kontrol, at barnet skader faderen eller faderens liv, eller forestillinger om at kunne blive fri for barnet.

Reaktionerne ligner tankeforstyrrelser, og mange har tanker om eller ser for sig, at de kommer til at miste kontrollen over sig selv og skader deres barn ved at slå eller udøve anden vold på barnet.
Manden med fødselsdepression tænker ofte på, hvordan han selv havde det som barn, på problemer i den omsorg, han fik, eller den omsorg, han ikke fik, og i det hele taget på sit forhold til forældrene.
Det er særligt forholdet til mandens egen mor, som fylder hans tanker og følelser. Det kan være savn, stræben efter accept, anerkendelse, forståelse eller betingelsesløs kærlighed fra moderen. Men det kan også udtrykke sig som en konflikt i forhold til hende. Manden tænker typisk: »Mit barn skal i hvert fald ikke have det, som jeg havde det«. Det er vigtigt at bearbejde disse tanker i den psykoterapeutiske behandling, da mandens nuancering af forholdet til sin mor og frigørelse fra konflikter med hende ofte er en vej ud af lidelsen.

Nære, trygge relationer til andre mennesker er en vigtig beskyttende faktor i forhold til udbrud af depression. I en del tilfælde bryder fødselsdepressionen ud, fordi manden er isoleret, eller manden oplever et tab eller følelsen af forladthed.

Behandling
Hvis man som nybagt forælder oplever at have flere af disse følelser, er det vigtigt at søge hjælp. I behandlingen af fødselsdepressioner er samtaleterapi en vigtig bestanddel. Helbredelse sigter ikke kun på at fjerne de ubehagelige symptomer og tilstande, men sigter også mod at udvikle faderskabet og et godt forhold mellem far og barn.

Ved behov for hjælp kan man kontakte barselsafdelingen, sundhedsplejersken, den praktiserende læge, en privatpraktiserende psykolog eller den psykiatriske skadestue. Det kan være svært at gøre alene, derfor kan det være en god ide at gøre det sammen med partneren, en ven eller slægtning.

Der er desværre kun få steder, hvor problemet er anerkendt, hvor der er hjælp at få - blandt andet Rigshospitalets Juliane Marie Center og enkelte kommuner tilbyder psykologhjælp til mænd med dette problem. Desværre er der stadig mange professionelle, der ikke kender til, at mænd kan få fødselsdepressioner. Derfor kan det være nødvendigt at insistere på at få hjælp.

Man kan i mange tilfælde forebygge fødselsdepression. Vi anbefaler, at man før fødslen forholder sig til sine egne erfaringer med omsorg, forholdet til egne forældre, hvordan man oplevede at være barn, synet på ens eget forældreskab, forestillinger om barnet og forholdet til det, parforholdet og det fælles forældreskab.

Ved at gennemtænke og bearbejde sine følelser kan man måske blive mere afklaret med sin fortid, sit forhold til forældrene og sit aktuelle liv. Det vil i mange tilfælde gøre den enkelte og det enkelte par bedre rustet til de udfordringer, som forældreskabet byder på. Arbejdet med at reflektere over sine egne følelser kan foregå både alene og sammen med partneren, et familiemedlem, en god ven eller en psykolog.

Mænds fødselsdepressioner og særlige forhold vedrørende mænds psykiske sundhed og sygdomme er stadig et meget nyt forskningsområde, som fremover kræver meget mere udforskning.