Lungekræft kommer snigende

Politiken 28. november 2004, Søndagsliv
Af overlæge Jesper Ravn, Thoraxkirurgisk Klinik

Lungekræft ser ud som en håbløs sygdom - langt de fleste overlever den ikke. Hvorfor er det så svært at behandle lungekræft? Hvorfor kan patienterne ikke få en lungetransplantation?

Jørgen er 60 år. Han holdt op med at ryge for fire år siden, da han blev bedstefar. Indtil da havde han røget 15-20 cigaretter dagligt i mere end 20 år. Siden sommerferien har Jørgen haft lungebetændelse to gange, og han synes også, at han hoster mere, end han plejer. Selv om han holdt op med at ryge for fire år siden, spekulerer han på, om han har lungekræft.

Lise er 58 år. Indtil for nylig var hun storryger - hun har røget mere end 20 cigaretter dagligt i 40 år. For cirka et halvt år siden fik hun konstateret fremskreden kræft i begge lunger og kunne derfor ikke opereres. Hun har nu været i behandling med kemoterapi i tre måneder. Hun har hørt, at Rigshospitalet udfører lungetransplantationer og spekulerer på, om hun mon er egnet til at få sådan en.

Hvert år får cirka 3.400 danskere, primært i aldersgruppen 65-75 år, lungekræft. Cirka 2.000 mænd og 1.400 kvinder bliver ramt af den meget alvorlige sygdom. 80-90 procent af patienterne er rygere eller eksrygere. Forekomsten af lungekræft følger befolkningens rygemønster med cirka 30 års forsinkelse. Det betyder, at antallet af lungekræfttilfælde fortsat stiger hos kvinder, mens antallet af mænd, der får lungekræft, er begyndt at falde.

Der er en klar sammenhæng mellem rygning og risikoen for at få lungekræft. Et tobaksforbrug på 20 cigaretter om dagen giver således en livstidsrisiko for at få lungekræft på 20 procent - ved et forbrug på under 10 cigaretter dagligt er risikoen halvt så stor. At lade være med at begynde at ryge er dog den mest effektive måde at forebygge lungekræft på.

Man kan godt have lungekræft, uden at sygdommen giver symptomer. Imidlertid er der oftest - som i Jørgens tilfælde - gentagne lungebetændelser, mere hoste på »en anden måde«, ligesom patienten oftest er generet af tiltagende problemer med at få vejret. Blodigt opspyt og/eller smerter i brystkassen er også blandt symptomerne.

At stille diagnosen
Diagnosen lungekræft og sygdommens grad og omfang stilles ved hjælp af en række undersøgelser. De vigtigste er røntgenundersøgelser af lungerne. Både en almindelig røntgenfotografering og en såkaldt CT-skanning. Herudover foretages der en kikkertundersøgelse af luftrørene i begge lunger, hvor der samtidig tages en vævs-prøve fra kræftsvulsten.

Da mange patienter på grund af rygerlunger (også kaldet KOL) har nedsat lungefunktion, undersøges og måles den også. Undersøgelsen skal sikre, at patienten kan tåle en eventuel operation. Alle disse undersøgelser udføres på de større centralsygehuse, og i de fleste amter er ekspertisen til at udføre undersøgelserne samlet på et enkelt sygehus.

Behandlingen af lungekræft afhænger af, hvor meget tag sygdommen har i kroppen. En patient med en mindre svulst i lungen skal have svulsten og den tilhørende lungelap fjernet ved operation. Patienter med mere fremskredne sygdomsgrader har brug for en kombination af kirurgi og kemoterapi eller en kombination af strålebehandling og kemoterapi.

At vælge behandling
Det at vælge den rette individuelle behandling til den enkelte patient kan således være ganske komplekst og kræve et tæt samarbejde mellem eksperter fra flere specialer på hospitalet. Derfor holder Rigshospitalet to-tre ugentlige lægekonferencer mellem lungemedicinere, lungekirurger, medicinske kræftlæger og røntgenlæger, hvor resultaterne af den enkelte patients undersøgelser bliver gennemgået og vurderet.

Samtidig indgår lungekræft i Rigshospitalets særlige kræftprogram, hvor der fokuseres på at skabe gode forløb for patienterne, når de skal have specialiseret behandling i flere forskellige centre og klinikker.
Den kirurgiske behandling af lungekræft er samlet på Rigshospitalet og på de fire andre universitetssygehuse i Danmark.

En operation for lungekræft er en større og mere tidskrævende end for eksempel en brok- eller blindtarmsoperation. Det kirurgiske operationssnit skal lægges på siden af brystkassen, og kirurgen opnår adgang til brysthulen ved at presse ribbenene fra hinanden. En særlig dobbeltløbet luftslange i luftrøret sikrer, at lungerne hver for sig kan få tilført luft. Det giver kirurgen mulighed for at operere på en lufttom lunge, hvilket gør det lettere at adskille den kræftramte lungelap fra resten af lungen. Er der tale om en stor kræftsvulst, kan det være nødvendigt at fjerne hele den ene lunge.

I forbindelse med operationen er patienten gennemsnitligt indlagt i syv dage. For at forebygge komplikationer - for eksempel blodpropper - er patienten imidlertid ude af sengen allerede dagen efter operationen. Dette er muligt, fordi nyere teknikker med blandt andet bedøvelse uden morfin og lokalbedøvelse i ryggen - et såkaldt epiduralkateter - sikrer, at patienten ikke har smerter.

Muligheden for at blive helbredt for lungekræft hænger nøje sammen med graden af sygdom, og det er svært at give præcise tal for den enkelte patients chancer for at overleve.

Ved operation i de mest gunstige tilfælde - det vil sige, hvor der er tale om mindre svulster på under tre cm i diameter og ingen tegn på sygdom andre steder - overlever otte ud af ti patienter. Tåler patienten imidlertid ikke operation, eller er sygdommen mere fremskreden og har for eksempel spredt sig til andre organer, er sandsynligheden for helbredelse meget reduceret.

Jørgen og Lise
Tilbage til Jørgen og Lise. Jørgen blev henvist fra sin praktiserende læge til det lokale sygehus for at få taget et røntgenbillede af brystkassen. På billedet kunne man se en cirka tre cm stor plet nedadtil i højre lunge. Jørgen blev derfor henvist til videre undersøgelser på den medicinske afdeling på nærmeste centralsygehus. På knap fire uger gennemgik han her et helt undersøgelsesprogram med CT-skanning, kikkertundersøgelse og udtagning af vævsprøve i to omgange. Desuden fik Jørgen målt sin lungefunktion.

Diagnosen lød på lungekræft, sandsynligvis tilgængelig for operation, og Jørgen blev henvist til Rigshospitalet. Her viste en supplerende kikkertundersøgelse, at der ikke var tegn på fremskreden sygdom.

Jørgen blev derfor opereret, seks uger efter at det første røntgenbillede blev taget på det lokale sygehus. En tredjedel af hans højre lunge blev fjernet, og da der ikke var tegn på, at kræften havde spredt sig, fik Jørgen ikke supplerende behandling med kemoterapi. Jørgen går hvert halve år til kontrol på centralsygehuset for at sikre, at sygdommen ikke på ny blusser op. Det skal han gøre de første to år efter operationen, og herefter skal han gå til kontrol én gang om året.

Lise har lungekræft i så fremskredet et stadium, at det ikke er muligt at bortoperere alt kræftvæv. Hun er derfor kommet i behandling med kemoterapi. Behandlingen er livsforlængende og dæmper sygdommens symptomer - for eksempel eventuelle smerter. Behandlingen er imidlertid ikke helbredende. Afhængigt af resultatet af behandlingen fortsætter Lise med kemoterapi i tre-seks måneder - eventuelt efterfulgt af en senere behandlingsrunde. Hun skal derefter gå til kontrol hver tredje måned på den medicinske kræftafdeling, også kaldet onkologisk afdeling.

Lungetransplantation
Lise har hørt, at Rigshospitalet foretager lungetransplantationer, og spekulerer på, om hun mon er egnet til at få sådan en.

Ved kræftsygdomme indgår patientens immunforsvar som et af forsvarsværkerne mod spredning af sygdommen til andre organer. Ved en lungetransplantation er det imidlertid nødvendigt at dæmpe eller svække patientens immunforsvar med medicin for at undgå, at de nye lunger afstødes af organismen. Svækker man Lises eget immunforsvar, vil den aktuelle kræftsygdom vokse frit. I Lises situation vil en lungetransplantation derfor kun gøre ondt værre.

I dag er behandling af lungekræft oftest et valg mellem enten operation eller kemoterapi og/eller strålebehandling. Helt nye undersøgelser tyder nu på, at overlevelsen kan forbedres ved at kombinere de tre elementer - kirurgi, kemoterapi og strålebehandling.

Det er dog fortsat afgørende for helbredelsen, at patientens lungefunktion og sygdomsgrad gør det muligt at foretage en operation. I Danmark er dette kun tilfældet i cirka 20 procent af de 3.400 nye årlige tilfælde af lungekræft. Tidlig opsporing i form af egentlig screening med CT-skanning kan måske påvise lungekræft tidligere i forløbet og dermed resultere i en lavere sygdomsgrad, der gør det muligt at operere.