Kræft i æggestokkene er svær at opdage

Politiken 23. januar 2005, Søndagsliv
Af klinikchef Lene Lundvall, Gynækologisk Klinik

Læs mere om      behandling af      kræft i      æggestokkene      på Rigshospitalet

Omkring 600 kvinder om året rammes af kræft i den ene eller begge æggestokke.

Desværre diagnosticeres kræften i langt de fleste tilfælde først, når den har spredt sig, for symptomerne er som regel vage i begyndelsen. Rigshospitalet forsker derfor i metoder, der kan opspore kræften tidligere.            

Spørgsmål:
Jeg mistede min mor for fem år siden - hun døde af kræft i æggestokkene. Lægerne på Rigshospitalet fortalte, at det var en af de kræftformer, der var sværest at behandle og helbrede. Hvordan er mulighederne for behandling i dag, og hvem er mest udsat for at blive ramt af denne kræftform?

Svar:
Grete har været hos lægen, fordi hun har haft lidt ubehag og fornemmelse af at være oppustet i maven. Hun har også haft lidt tendens til forstoppelse, noget som Grete aldrig plejer at have. Det har stået på i en måned eller to, men Grete har haft travlt og hele tiden tænkt, at det nok ville gå over igen.

Imidlertid bliver ubehaget til decideret kvalme. Lægen undersøger Grete og finder ikke noget galt. De taler om, at Grete har været meget stresset på arbejdet og også har haft en del at se til derhjemme, og de er enige om, at det må være forklaringen.

Der går en måneds tid. Grete bemærker, at bukselinningen strammer på hendes bukser, og da hun skal have et par nye, må hun et helt nummer op i størrelse. Hun går til lægen igen. Lægen undersøger atter Grete og kan ikke mærke noget galt i maven, men sender hende for en sikkerheds skyld til undersøgelse af mavesæk og tarm på det lokale sygehus. Undersøgelserne viser intet unormalt.

Maven vokser
Symptomerne på kræft i æggestokken er ofte vage og leder ikke umiddelbart mistanken hen på, at der kan være noget galt med underlivet. Kun i cirka 5 procent af tilfældene findes gynækologiske symptomer i form af blødning fra skeden, smerter ved samleje eller pludselig nedsynkning af underlivet.

De mest almindeligt forekommende symptomer er ubehag eller smerter i maven, appetitløshed eller kvalme, forstoppelse og/eller luft i maven samt hyppig vandladning. Senere bliver maven tydeligt større med en fornemmelse af tyngde, og nogle gange kan en udfyldning mærkes, når man føler på maven eller foretager en gynækologisk undersøgelse.

For Grete går der en måned til, og hendes mave vokser i omfang. Grete opsøger sin læge for tredje gang, da maven tynger meget og generer. Lægen kan se, at maven er blevet stor, og ved sin undersøgelse kan han nu konstatere, at der er vand i bughulen. Han mistænker, at der kan være en svulst i underlivet, og henviser til speciallæge i gynækologi.

Gynækologen finder ved sin undersøgelse og en ultralydsundersøgelse, at det drejer sig om en svulst i den ene æggestok, og at der er væske i bughulen (i fagsprog ascites ).

Gynækologen kan ikke med sikkerhed sige, om det drejer sig om kræft og tager en blodprøve. En særlig markør i blodet kaldet CA 125 er oftest forhøjet, hvis det drejer sig om kræft i æggestokkene.

Fire stadier
Diagnosen for kræft i æggestokken er svær at stille, og ofte vil der gå op til seks måneder, fra de første vage symptomer viser sig, til diagnosen stilles. I enkelte tilfælde stilles diagnosen dog tidligt, hvis patienten får pludselige smerter, som foranlediger akut operation.

Diagnosen stilles hos to tredjedele af patienterne, når sygdommen har nået stadium III eller IV, som er de alvorligste stadier. Dette har betydning for behandlingen og dermed for overlevelsen - også kaldet prognosen.

Kræft i æggestokken inddeles i fire stadier (se illustrationen), og prognosen er afhængig af, hvilket stadie sygdommen er i på tidspunktet for diagnosen. Stadiet kan først bestemmes ved operationen. Grete bliver henvist til Rigshospitalet med henblik på operation og videre behandling.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at operation for kræft i æggestokken centraliseres på fem centre i Danmark for at sikre en bedre behandling i kraft af høj specialisering og stor erfaring hos lægerne. Det har betydning for overlevelsen. En centralisering giver ligeledes et nødvendigt grundlag for forskning og udvikling af nye behandlinger - det kræver nemlig mange patienter.

Behandlingen
På Rigshospitalets Gynækologiske Klinik kommer Grete ind i et særligt program for patienter, der henvises på mistanke om kræft i æggestokken. Programmet har til formål at optimere alle forhold omkring patienten, således at denne hurtigt kommer i god form og videre til behandling på Onkologisk Klinik, der varetager den medicinske behandling af kræft.

Hos Grete er værdien af markøren for kræft i æggestokken meget høj. Hun informeres om, at behandlingen er en kombination af en operation, som skal foretages først, og efterfølgende kemoterapi på Onkologisk Klinik.

Ved operationen diagnosticeres, at det drejer sig om kræft i begge æggestokke, som har spredt sig til bughinden og fedtforklædet (et væv, som hænger ned fra den midterste del af tyktarmen og fungerer som en slags fejekost). Derfor vil det ofte samle kræftceller. Sygdommen er således i stadium III. Man fjerner æggestokke, æggeledere, livmoder med livmoderhals og fedtforklædet samt hovedparten af knuderne på bughinden.

Operationen giver et godt grundlag for kemoterapien, som er nødvendig for, at Grete kan blive helt rask.

Familiefænomen
Kræft i æggestokken kan ramme kvinder i alle aldre, men ses hyppigst hos kvinder efter overgangsalderen - de fleste er mellem 60 og 70 år. Livstidsrisikoen for en ikkedisponeret kvinde er 1-3,5 procent.

Barnløshed og andre i familien, som har eller har haft kræft i æggestokken, udgør risikofaktorer. Det at bo i et højtudviklet land udgør også en risiko. Hvorfor det er sådan, er ikke helt afklaret. Dog ved man, at i familier med flere tilfælde af kræft i æggestokken er risikoen for at få sygdommen hos den enkelte kvinde øget tre til fire gange. I nogle familier får kvinderne både æggestokskræft og/eller brystkræft. Kvinderne i disse familier har en livstidsrisiko på 40 procent for at få kræft i æggestokken.

Disse familier tilbydes genetisk udredning, som kan påvise, om den enkelte har en mutation for kræft i æggestokke og bryster og derfor kan blive ramt af kræft. Kvinderne tilbydes også rådgivning, så de kan tage stilling til, om de eventuelt ønsker bryster og/eller æggestokke bortopereret for at undgå kræften.

Kvinderne kontrolleres årligt med gynækologisk undersøgelse, ultralydsskanning og som før nævnt måling af CA 125.
Grete er kommet godt igennem sin kemoterapi, som varede cirka et halvt år og bestod af en kombination at to stoffer, som i øjeblikket er den mest virksomme behandling. Nu forestår en kontrol i i alt fem år.

Med henblik på fremtiden arbejder vi hele tiden på at forbedre diagnostik og behandling. På Rigshospitalet forsker vi i øjeblikket i at finde en mere egnet tumormarkør end CA 125. Vi forsker også i at kunne skelne godartede svulster fra kræft i æggestokken og måske stille diagnosen lidt tidligere, ligesom vi prøver at finde en egnet metode til screening for kræft i æggestokken. Samtidig oprettes en landsdækkende database, som er online for alle opererende afdelinger i Danmark og vil danne et unikt grundlag for forbedring af behandlingen i Danmark.

Nordiske kvinder er udsatte
Kræft i æggestokken rammer flest kvinder i 60- til 70-års alderen.
Sygdommen udgør fire procent af alle kræfttilfælde hos kvinder.
Danmark, Sverige og Norge har verdens højeste forekomst.