Kødædende bakterier

Politiken 19. september 2004, Søndagsliv
Af overlæge Erik C. Jansen, Trykkammeret

Jørgen fik et insektstik på armen. Pludselig udviklede det sig til en livstruende infektion, og han blev overflyttet til Rigshospitalet. Her blev han blandt andet behandlet i trykkammeret.

Hudinfektioner med bakterier indtræder ofte pludseligt, og de er voldsomt smertende. Huden bliver blå og knitrer lidt. I løbet af få timer kan infektionerne brede sig til store hudområder. De er så smertefulde, at patienterne meget hurtigt henvender sig til læge eller skadestue.

I mange tilfælde kan patienterne behandles alene på det nærmeste hospital. Men i nogle tilfælde er den første behandling ikke tilstrækkelig, og infektionen breder sig overordentlig hurtigt. Så er der fare for patientens førlighed og liv.

Lærebøgerne angiver en dødelighed på 10-70 procent hos patienter, der rammes af nekrotiserende fasceitis eller myonekrose, som infektionerne hedder i fagsproget. Dødeligheden afhænger af, hvor omfattende infektionen er og af en hurtig, koordineret og effektiv indsats.

Flere spor
Rigshospitalet har et døgnberedskab for disse patienter - anæstesilæger står således altid til rådighed for andre hospitaler, der har patienter, som er ramt af svære infektioner. Ved behov for overflytning af patienterne aftales måden, som patienten skal transporteres på. Det kan være nødvendigt, at patienterne flyves til Rigshospitalet med flyvevåbnets redningshelikopter, for tiden er en kritisk faktor.

Patienterne modtages af anæstesilæger med speciale i trykkammerbehandling og intensiv behandling samt af kirurger med speciale i at operere i de inficerede områder. Behandlingen følger nu flere spor. Intensivlægerne sikrer patientens vejrtrækning samt blodtryk og etablerer tilførsel af antibiotika. Kirurgerne fjerner det væv, som ikke kan overleve. Og trykkammerlægerne behandler patienten i Rigshospitalets to meter høje trykkammer, hvor der er plads til en liggende patient samt det nødvendige udstyr og personale.

Under behandlingen i trykkammeret øges trykket gradvis til, hvad der svarer til, at man dykker 18 meter. Ved det tryk er spændingen af ilt i pulsårerne tyve gange det normale. Patienten indånder således ren ilt, og netop ilten er lægemidlet. Ilt under højt tryk bevirker nemlig, at de hvide blodlegemer kan producere brintoverilte, som nedbryder bakterier. Samtidig øges blodgennemstrømningen, og antibiotika bringes derfor hurtigere frem til det inficerede område. Sårhelingen bliver hjulpet godt på vej.

Det første døgn får patienterne tre behandlinger på hver to timer, og herefter gives én til tre behandlinger daglig, indtil infektionen er standset. I perioderne mellem behandlingerne i trykkammeret overflyttes patienterne til operationsgangen, hvor kirurgerne fjerner yderligere dødt væv. Samtidig fortsætter den intensive behandling og overvågning af patienterne.

Læger fra brandsårsklinikken foretager som regel operationerne, som udføres i det inficerede område. Det skyldes, at det tab af hud, der sker ved infektionerne, svarer til svære forbrændinger. Der skal derfor senere i forløbet udføres plastikkirurgi og eventuelt hudtransplantation. Patienterne mister i gennemsnit 10 procent af hudens overflade.

Behandlingen af svære infektioner blev systematiseret på Rigshospitalet i 1997, og samarbejdet med andre danske hospitaler er blevet stadig mere nært og resultaterne stadig bedre. I dag behandler Rigshospitalet patienter fra hele landet med svære infektioner - i år har der til dato været tale om 15 patienter. Dødeligheden er reduceret til gennemsnitlig 13 procent, når også de værste infektioner regnes med. Det er et resultat, som ikke findes bedre i andre lande.

Hvem der bliver ramt af infektionerne er ikke klart. Halvdelen af patienterne har sukkersyge eller nedsat immunforsvar af andre årsager. Hos den anden halvdel af patienterne kan man ikke finde nogen grund til, at de bliver ramt. Sædvanligvis er der mange forskellige bakterier i infektionen.

Begyndte med et stik
Et typisk tilfælde er Jørgen, som fik et insektstik på armen. Insektstikket blev pludselig til en livstruende infektion, og han blev overflyttet til Rigshospitalet og behandlet. Et døgn senere var infektionen bekæmpet, men al huden på armen var ødelagt. Efterfølgende fik han transplanteret hud og reddede sin arm.

I andre tilfælde kan infektionen stamme fra et snitsår eller et operativt indgreb. Patienternes alder spænder vidt - fra 3 til 78 år. Bivirkningerne af behandlingerne er få og små. Klaustrofobi generer nogle patienter i et trykkammer, men de patienter bliver normalt bedøvet. Desuden kan der komme hul på trommehinden, hvis trykkammerbehandlingen skal foregå hurtigt. Det giver i reglen en kortvarig hørenedsættelse.

Hvad er årsagen til de succesen? Er det effekten af trykkammeret, det meget præcise samarbejde mellem Rigshospitalets mange afdelinger, det smidige og effektive samarbejde med andre hospitaler og flyvevåbnets redningshelikopter, eller er det, fordi patienter fra hele Danmark bliver behandlet på samme hospital, og at der derved opnås en særlig ekspertise? Formentlig er alle betragtninger rigtige. Igennem analyse af blodprøver, som viser infektionens alvor på forskellige tidspunkter i forløbet, arbejder vi på at klarlægge de enkelte faktorers betydning.

Trykkammeret bruges også til at behandle patienter med andre sygdomme. Vagtberedskabet er også forberedt på at modtage dykkersyge og mennesker, der er forgiftet af kulilte i forbindelse med brand. Sidste år blev i alt 77 patienter behandlet akut i trykkammeret. Desuden bliver kræftpatienter, som har følger i form af beskadiget væv efter i øvrigt vellykkede strålebehandlinger, behandlet i trykkammeret. Omkring 70 tidligere kræftpatienter fik i 2003 op mod 30 behandlinger hver i trykkammeret.