Knuder i skjoldbruskkirtlen

Af overlæge Charlotte L. Mollerup, Mamma- og Endokrinkirurgisk Klinik

Flere tusinde danskere får hvert år konstateret knuder i skjoldbruskkirtlen . Knuderne ses oftere hos kvinder end hos mænd. De allerfleste knuder er godartede. Hos to til fem procent af patienterne er knuden ondartet. 



Spørgsmål:
Jeg har for nogle måneder siden fået konstateret en cyste/knude ved min skjoldbruskkirtel - nærmere betegnet ved 'broen'. Nu spørger jeg, om det er muligt at fjerne cysten med laser. Jeg har læst, at man på Odense Universitetshospital har haft forsøg hermed. Jeg er blevet skannet og har fået taget en biopsi, der ikke viste unormale celler. Diverse blodprøver har også været i orden.
Under en samtale med en læge fik jeg oplyst, at biopsi ikke giver 100 procent garanti for, at der ikke findes unormale celler i cysten. Dette finder man først ud af, når man opererer cysten ud og analyserer den. Hvilken behandlingsform vil du råde mig til - helst uden at man berører skjoldbruskkirtlen.

Venlig hilsen
M. Pedersen


Svar:
Skjoldbruskkirtlen sidder fortil på halsen med to små lapper på hver sin side af luftrøret lige under skjoldbrusken. Skjoldbrusken er især tydelig hos mænd og kaldes 'adamsæblet'. Lapperne er forbundet med en smal forbindelse hen over luftrøret. Forbindelsen kaldes 'broen'.

Skjoldbruskkirtlen styrer kroppens stofskifte ved at producere skjoldbruskkirtelhormon. Hvis der dannes for meget hormon, får man forhøjet stofskifte. Det giver indre uro, hjertebanken og varmefølelse. Dannes der for lidt hormon, er man træt, har langsom hjerterytme og fryser. Når du fortæller, at diverse blodprøver er normale, går jeg ud fra, at din læge dermed har konstateret, at knuden ikke påvirker funktionen af din skjoldbruskkirtel.

Produktion af skjoldbruskkirtelhormon kræver jod i kosten. Hvis man mangler jod, er der større risiko for at danne knuder, end hvis man får jod nok. Det er baggrunden for, at vi i Danmark tilsætter jod til almindelig bordsalt, så vi undgår, at befolkningen har jodmangel.

Du er blevet skannet. Der er sikkert tale om en ultralydsskanning, hvor lægen fører et ultralydshoved hen over halsen. Det tilbagekastede ekko vises på en skærm. Her kan man konstatere, om knuden sidder i skjoldbruskkirtlen og se, hvordan knuden ser ud i forhold til den øvrige skjoldbruskkirtel. Man kan også se, om der er flere knuder, om den/de indeholder væske, og om der er forstørrede lymfeknuder på halsen. Forstørrede lymfeknuder kan være tegn på kræft.

Undersøgelser
Sammen med din egen beskrivelse af knuden og en ydre undersøgelse, hvor lægen ser og føler på halsen, kan en ultralydsundersøgelse give vigtige oplysninger, der kan indgå i den samlede vurdering af, om der er tale om noget ondartet. Hvis knuden kun består af væske, er den godartet. Indeholder den væv, foretager man en biopsi for at undersøge vævets art. En biopsi kan tages som en celleprøve, hvor man ved hjælp af en tynd nål suger celler ud af knuden (finnålsaspirat). Hvis biopsien tages samtidig med skanningen, øger det sikkerheden for, at celleprøven bliver taget fra det rigtige sted. Når man analyserer biopsien, er det vigtigt at få klarlagt, om den indeholder celler, og hvilke celler der er tale om. Er der flere typer eller kun een type?

Indeholder knuden normale skjoldbruskkirtelceller og rigelige mængder af proteinet 'kolloid', tyder det på, at der er tale om den meget almindelige 'knudestruma'. Ved denne tilstand vil ultralyd ofte have afsløret flere knuder. Struma betyder blot forstørret skjoldbruskkirtel.

Billedfremstilling af kirtlen kan foruden ultralyd udføres som skintigrafi. Ved en skintigrafi indsprøjtes en ganske lille uskadelig mængde radioaktivitet, f.eks. jod, i en åre og optages hurtigt i kirtlen. Herefter fotograferes kirtlen. Hvis det drejer sig om en knudestruma, vil der være en ujævn optagelse af jod med flere dårligt optagende områder. Er der en knude, som slet ikke optager jod - det kaldes en 'kold knude' - øges risikoen for, at denne knude kan være ondartet, hvis det ikke er et væskefyldt hulrum (cyste).

Vævsprøve
Hvis der efter ovenstående undersøgelser stadig er en kræftmistanke, tager man en anden type biopsi, nemlig en egentlig vævsprøve. Prøven tages i lokalbedøvelse ved hjælp af en skærende nål. Fordelen ved en vævsprøve er, at den viser cellerne i deres rette sammenhæng - de er ikke suget fra hinanden som ved celleprøven. Vævsprøven vurderes af en patolog, der ved hjælp af en særlig farvemetode kan se, om cellerne indeholder et enzym (thyreoideaperoxidase - TPO), der findes i normale skjoldbruskkirtelceller men ikke i kræftceller. Metoden kan med stor sikkerhed påvise, om en knude er godartet eller ej.

De allerfleste knuder kan således kortlægges nøjagtigt, inden man i tæt samarbejde med en medicinsk endokrinolog (specialist i sygdomme i hormonproducerende kirtler) tager beslutning om evt. behandling - enten medicinsk eller kirurgisk.

Der findes én type knude - et såkaldt follikulært adenom - hvor det desværre ikke altid er muligt med sikkerhed at fastslå, om det er en godartet eller ondartet knude. Det afhænger af, om cellerne holder sig inden for den bindevævskapsel, der omgiver knuden, om de vokser ind i eller igennem kapslen eller ind i blodkar. I disse tilfælde må den del af skjoldbruskkirtlen, der indeholder knuden fjernes kirurgisk, inden der med sikkerhed kan stilles en diagnose. Kun cirka 10 procent af denne type tilfælde viser sig at være ondartede, men vi ved det først med sikkerhed, når hele knuden er fjernet ved et kirurgisk indgreb.

Behandling
Hvis vi - og det kan vi i de fleste tilfælde - kan vise, at det drejer sig om godartede forhold behøver du kun kirurgisk behandling, hvis knuden i skjoldbruskirtlen giver ubehag i form af fornemmelse af 'klump i halsen' eller trykker på luftrøret og/eller spiserøret, eller den giver betydelige kosmetiske gener. I de fleste tilfælde vil vi så anbefale at fjerne knuden, hvilket giver et lille ar (4-6 cm) på halsen.
Odense Universitetshospital har arbejdet med andre metoder end kirurgi til at fjerne godartede knuder i skjoldbruskkirtlen. Solide knuder kan brændes med en lasersonde, der indføres i knuden vejledt af ultralyd. Hvis det drejer sig om en væskeansamling (cyster) kan man efter tømning af cysten indsprøjte alkohol, så cystevægen skrumper. Ellers gendannes cysten igen.
Indtil videre er disse ikke-kirurgiske metoder på forsøgsstadiet. Når metoderne er færdigudviklede, er det muligt, at andre hospitaler herunder Rigshospitalet vil tage dem op.