Idræt kan dyrkes i alle aldre

Politiken 19. marts 2006 Af overlæge Jens Halkjær Kristensen, Klinik for Medicinsk Ortopædi og Rehabilitering

Idræt i form af forskellige træningsaktiviteter kan, som mange efterhånden er klar over, være med til at holde kroppen i form, bidrage positivt til et alment velbefindende og udskyde kroppens aldring.

Vores fødder slides dog med tiden og selve fodens støddæmpende effekt, som vi nyder godt af ved f.eks. løb, kan ved overbelastning og slid miste en del af sin ellers beskyttende funktion.



Spørgsmål:
Jeg er 80 år gammel og har dyrket meget idræt gennem livet og er stadig meget aktiv. Jeg har i det sidste år lidt under et mærkeligt, men generende fænomen. Efter at jeg har dyrket en af mine motionsformer - racercykling, tennis eller badminton - og bagefter hviler, får jeg smerter i området under storetæerne skiftevis i højre eller venstre tå, som forplanter sig op i foden. Mine fødder er meget følsomme for stød. Smerterne kan skifte fra side til side. Når smerterne er værst, kan jeg ikke sove om natten. Jeg bruger sportssko med rigelig plads til tæerne. Til racercykling bruger jeg clickpedaler med tilsvarende sko. Fænomenet optræder kun i perioder.

Venlig hilsen
Palle


Svar:
Først en stor ros til dig for at illustrere en flot og vedvarende idrætsaktivitet, som jo er en vigtig forklaring på, at du som 80-årig fortsat kan vedligeholde din krop med idrætstræning.

Du beskriver, at du i perioder har problemer med smerter, specielt i området under storetæerne, lidt i perioder, med lidt vekslende side og af og til så generende, at det kniber med nattesøvnen. Du fremhæver, at du bruger sportssko med rigeligt plads til tæerne. Det kan måske være en del af forklaringen på dine beskrevne problemer.

Fodens konstruktion
Foden er en fantastisk konstruktion af knogler, ledbånd, muskler, sener, nerver og støddæmpende fedtvæv. De vægtbærende knogler vejer kun omkring 100 gram, og alligevel tåler konstruktionen en belastning på mange hundrede kilo, når vi f.eks. løber. Dette er muligt på grund af fodens særlige opbygning. Fodens evne til at være støddæmper skyldes blandt andet den såkaldte fodhvælving. Fodhvælvingen udgøres af en længdegående fodbue på indersiden og en tværgående bue på forfoden.

Fodbuerne er også vigtige for at aflaste blodkar, nerver og sener i fodsålen. Under fodsålen er vi desuden udstyret med en støddæmpende polstring, men denne kan beskadiges. Opbygningen ligner i princippet en 'boblekuvert', hvor 'boblerne' er fyldt med fedt, som holdes på plads af spinkle bindevævsmembraner. Hvis disse bindevævsmembraner overbelastes eller ødelægges, vil strukturen ikke længere være støddæmpende. Præcis som hvis man sprænger luftlommerne i boblekuverten.

Desværre kan ødelæggelse af stødpuden i fodsålen ikke repareres, og man får derfor en vedvarende dårlig beskyttelse af vævet i fodsålen. Både overbelastning, slid og alder kan ødelægge støddæmpningen i vævet.

Støttende sko
Selv om stødpuden i foden er mere eller mindre ødelagt, vil foden alligevel tåle de mange hundrede kilos belastning ved f.eks. løb og spring. Men den vil med årene blive afhængig af godt og støttende fodtøj. (Sports)sko bør naturligvis være formede efter fodens facon, dvs. give plads til at storetåen peger lige frem i forlængelse af den indvendige fodrand.

Det er for tiden desværre mere moderigtigt at lave sko med en sylespids facon, hvor tæerne presses sammen, end det er på mode at lave sko, hvor storetåen får lov til at pege lige frem.

Hvis en spids skofacon skal give god plads til tæerne, skal man enten bruge en bredere læst eller en meget længere sko. Den brede læst yder imidlertid ikke forfoden tilstrækkelig støtte til at opretholde forfodsbuen. Det betyder, at man efterhånden trætter strukturerne, som opretholder den normale bue, og man risikerer derfor en forfodsnedsynkning. Denne tilstand giver anledning til smerter i forfoden, en forkert afvikling under gang og løb, og vil kunne medføre perioder med smerter i de knogler og bløddele, som fejlbelastes - specielt under storetåens grundled.

Hjælp fra bandagist
Udover at skoene skal være formede efter føddernes facon, skal de også have den rette pasform til bagfoden, dvs. omkring hælen. Skoene må gerne være udstyret med en 'hælkop', som kan samle fedtpuden og støtte fodens naturlige støddæmpning.
En god bandagist - bandagister fremstiller ortopædiske hjælpemidler, f.eks. proteser, indlæg og bandager - vil kunne afgøre, om du eventuelt har brug for et supplerende indlæg i skoen, som kan give ekstra støddæmpning. Man kan også vælge at indbygge hælkoppen i skoen, der på den måde bedst muligt kan understøtte fodens egen støddæmpning.

Cykelsko
Specielt omkring brugen af cykelsko er det vigtigt at huske på, at skoene kun skal bruges til deres egentlige formål - nemlig som cykelsko. Cykelsko er som regel meget stive og spidse og har hårde såler uden nogen som helst form for støddæmpning, og de er derfor helt uegnede til at gå og løbe i. Man kan få professionel rådgivning om brug af rigtige sko og særlige indlæg eller lignende hos kyndige specialister, bandagister og skoeksperter, der eventuelt har en fysioterapeutisk baggrund.

Jeg synes, det er fint, at du fortsætter med varieret træning, dvs. cykling, løb, badminton, tennis og lignende med rigtigt tilpasset fodtøj. Du kan eventuelt svømme som supplement til din almindelige træning.

Jeg håber, det lykkes dig at afhjælpe smerterne, så du kan fortsætte din flotte træningsaktivitet. Træningsaktivitet er vigtigt for at udskyde aldring og bibeholde et alment velbefindende.