Hormoner hjælper på klimaterielle gener - men valget er svært

Politikken 17. oktober 2004, Søndagsliv
Af overlæge, ph.d. Anette Tønnes Pedersen, Gynækologisk Klinik

Overgangsalderen er ingen sygdom, men er man meget generet af symptomer som hedestigninger og svedeture, må man vælge, hvad der vejer tungest: lindring af generne eller de risici, der kan være forbundet med hormonerne.

Spørgsmål:
Jeg er begyndt at få mange hedestigninger samtidig med, at mine menstruationer har tendens til at 'springe over'. Jeg kan vågne om natten badet i sved. Det er voldsomt generende, og jeg overvejer hormonbehandling. Jeg er dog meget i tvivl efter at have læst om risiko for både kræft og blodpropper. Hvor farligt er hormonbehandling - og er der alternativer?

Svar:
Symptomerne er karakteristiske for overgangsalderen. De skyldes, at æggestokkenes produktion af kvindelige kønshormoner svinger voldsomt. Overgangsalderen - eller klimakteriet - er årene op til menopausen, tidspunktet for den sidste menstruationsblødning.

Den gennemsnitlige menopausealder er 51 år, men det varierer meget. Nogle kvinder mærker de første tegn på overgangsalderen allerede omkring 40-års alderen. Andre har deres sidste menstruation tæt på de 60 år. Der er stor forskel på hyppigheden af klimakterielle gener og på, hvordan den enkelte kvinde vælger at håndtere dem. Nogle kvinder har ingen gener i forbindelse med overgangsalderen, andre har så svære symptomer, at det invaliderer deres hverdag.

Hormontilskud med østrogen er den mest effektive behandling til kvinder, som er svært generet af klimakterielle gener. Østrogen gives i kombination med hormonet gestagen. Dette for at undgå fortykkelse af slimhinden i livmoderen, som ellers vil kunne føre til blødningsforstyrrelser og i værste fald kræft i livmoderen. Kvinder, som har fået bortopereret livmoderen, kan nøjes med et tilskud af østrogen alene. Hormonbehandling kan gives som enten tabletter, plaster, gel til at smøre på huden eller næsespray. Gestagen kan også gives via en hormonspiral, som kun virker lokalt i livmoderhulen og derfor giver færre bivirkninger.

Hidtil har vi ment, at fordelene ved hormonbehandling oversteg ulemperne. Ud over at lindre klimakterielle gener forsinker hormonbehandling afkalkning af knoglerne og forebygger knogleskørhed hos særligt udsatte kvinder. Men de senere års forskning har skærpet vores opmærksomhed på den øgede risiko for brystkræft.

Fordele og ulemper
Omkring hver 10. danske kvinde vil udvikle brystkræft - med eller uden hormoner. Det svarer i gennemsnit til en livstidsrisiko på 10 procent. Vælger man at tage hormontilskud i 5 år efter overgangsalderen, stiger denne risiko med 0,5 procent, hvilket svarer til en livstidsrisiko på 10,5 procent. Vælger man hormontilskud i 10 år, stiger risikoen for brystkræft med knap 2 procent - en gennemsnitlig livstidsrisiko på 12 procent. Fem år efter ophør med hormonerne vil risikoen for brystkræft dog være den samme, som hvis man aldrig havde taget hormoner.

Med hensyn til blodpropper er det vigtigt at skelne mellem blodpropper i venesystemet og blodpropper i hjertet og i hjernens arterier. Hormontilskud øger risikoen for at udvikle blodpropper i venerne, typisk i benene. Sådanne blodpropper er dog sjældne og som regel ikke farlige.

I store befolkningsundersøgelser har man fundet, at raske kvinder, som vælger at tage hormontilskud, ikke har nogen øget risiko for at få en blodprop i hjertet. Omvendt har en stor amerikansk undersøgelse for nylig vist en øget risiko for blodpropper i hjertet og i hjernen i forbindelse med hormontilskud efter overgangsalderen. Kvinderne i denne undersøgelse var dog generelt ældre, og en stor del havde også andre tilstande, som kunne øge risikoen for blodpropper.

På den baggrund anbefaler vi i dag generelt ikke hormontilskud til kvinder, som tidligere har haft en blodprop i hjertet eller i hjernen eller til kvinder, som f.eks. lider af forhøjet blodtryk eller har hjertekramper.

Alternativt til hormonbehandling forhandles der mange naturpræparater til lindring af klimakterielle gener. Virkninger og bivirkninger er dog ikke undersøgt på samme systematiske måde som ved hormonbehandling. Hvis naturpræparaterne har en østrogenlignende virkning, som kan lindre klimakterielle gener, må man formode, at de også har samme østrogenlignende virkninger på brystvævet. Vi ved reelt ikke noget om, hvilken risiko der er forbundet med brug af naturmedicin i længere tid.

Vejledning om hormontilskud tilrettelægges individuelt og afhænger af kvindens symptomer, hendes livsstil, eventuelt tidligere sygdomme og hendes risiko for arvelige lidelser. Jeg kan ikke svare på, om en kvinde skal vælge hormoner eller ej. I den sidste ende er det kun kvinden selv, der kan gøre op, hvor meget lindring af hendes gener vægter i forhold til de risici, der kan være forbundet med behandlingen. Overgangsalderen er ikke en sygdom - det handler om livskvalitet.


Svært at stoppe

Spørgsmål:
Jeg gik i overgangsalderen, da jeg var i slutningen af 40'erne og har siden fået hormontilskud. Jeg er nu 67 år, har taget hormonerne i mange år og har altid haft det godt med dem. På grund af de mange avisskriverier om blodpropper og brystkræft er jeg nu blevet bekymret. Jeg har to gange forsøgt at stoppe med hormonerne, men er begge gange startet igen efter få uger, fordi jeg igen fik hedestigninger, svedeture om natten og smerter i mine led. Hvad vil I råde mig til?

Svar:
På grund af den øgede risiko for brystkræft anbefaler vi i dag sædvanligvis ikke hormontilskud ud over fem år til kvinder, der går naturligt i overgangsalder. Kun ganske få kvinder har gener i mere end fem år. Det er en udbredt opfattelse, at hormonbehandling blot udsætter overgangsalderen. Men sådan forholder det sig ikke. Denne forløber planmæssigt, uanset om kvinden vælger at lindre generne med hormoner eller ej.

Stopper man en hormonbehandling brat, reagerer kroppen på det manglende tilskud af hormoner, og kvinden kan derfor igen risikere at få gener, ofte dog forbigående. Generne kan imidlertid undgås ved at trappe langsomt ud af behandlingen - f.eks. ved at gå ned på halv dosis eller nøjes med en tablet hver anden dag i en periode på tre måneder.


Tidlig menopause

Spørgsmål:
Jeg var kun 34 år, da mine menstruationer stoppede, og jeg gik i overgangsalder. Hormonprøver bekræftede, at der var tale om tidlig 'udbrændthed' af mine æggestokke, men på trods af mange undersøgelser fandt man aldrig årsagen. Siden har jeg været i hormonbehandling med østrogen. Jeg er i tvivl om, hvor længe jeg skal fortsætte, og om min risiko for brystkræft er øget?

Svar:
Omkring 1-2 procent af alle kvinder går i overgangsalderen, før de er fyldt 40 år. Årsagerne kan være mange og forskellige. Tidligt svigt af æggestokkenes funktion kan f.eks. skyldes kromosomlidelser som Turners syndrom, behandling af kræft hos børn eller unge kvinder med kemoterapi eller strålebehandling, eller at æggestokkene er fjernet på grund af cyster eller celleforandringer. I mange tilfælde finder man ikke en forklaring.

Kvinder, som går tidligt i overgangsalderen, har en øget risiko for at udvikle knogleskørhed og hjerte-kar-sygdomme - men en lavere risiko for brystkræft. Vi anbefaler i dag at fortsætte med hormonbehandling, til man har nået den alder, hvor overgangsalderen under normale omstændigheder ville være indtrådt - det vil sige i starten af 50'erne.

Behandling med naturlige østrogener forebygger knogleskørhed og tidlig åreforkalkning. Risikoen for brystkræft vil ikke være højere, end hvis æggestokkene havde fungeret normalt og kroppen havde lavet sine egne østrogener. Det, som betyder noget for risikoen for at udvikle brystkræft, er, hvor mange år brystvævet er påvirket af østrogen - og ikke om østrogenerne kommer fra æggestokke eller som en behandling med naturlige østrogener.

En af de specialistopgaver, som varetages i Gynækologisk Klinik i Juliane Marie Centret på Rigshospitalet er netop behandling og opfølgning af kvinder med tidligt svigt af æggestokkenes funktion. Samtidig forsker vi i årsager til tidlig overgangsalder, de helbredsmæssige konsekvenser samt effekten af forskellige former for behandling af tidlig overgangsalder.