Højteknologien redder synet

Politiken 9. januar 2005, Søndagsliv
Af overlægerne Peter Koch Jensen og Niels Vesti Nielsen, Øjenklinikken

Behandling med laserlys eller frysning kan ofte forhindre nethindeløsning. Men når man det ikke i tide, kan moderne operationer redde synet hos omkring 90 procent af patienterne.

Spørgsmål:
Min bror, som bor i Canada, har fået konstateret nethindeløsning. Allerede nu har han svært ved at skelne ansigter med videre. Han har fået oplyst, at det gradvist vil blive værre - dog vil han ikke blive helt blind, men kunne skimte omrids og lignende. Nu vil jeg høre, om der slet ikke er noget at gøre ved denne lidelse?

Svar:
Deres brors symptomer minder om aggressiv forkalkning i den gule plet - i fagsproget taler vi om en våd form for aldersbetinget makuladegeneration, forkortet AMD. Ved denne sygdom forsvinder det centrale syn, så ansigtstræk ikke kan skelnes, hvorimod det perifere syn, som bruges til at orientere sig med, oftest bevares. Vi tror, således, at Deres bror har fået en væskeudtrædning og/eller blødninger under den centrale del af nethinden, som dermed er løsnet.

Der er tale om en sjælden variant af en hyppig øjensygdom - cirka 1.000 danskere ender hvert år med at blive læseblinde. Tilstanden er næsten umulig at behandle, når den har udviklet sig. I sjældne tilfælde kan man dog ved større blødninger under nethinden fjerne disse ved en operation i glaslegemet og nethinden, inden der dannes arvæv, og dermed få et godt syn.

Nethindeløsning kan ske som lyn fra en klar himmel. Det oplever mange patienter. Nina på 51 år er en af dem. Hun har ikke fejlet noget tidligere. Men en aften bemærkede hun, at synet gradvist forsvandt på det højre øje, så hun kun kunne skimte i periferien af synsfeltet. Hun troede, det ville gå over i løbet af natten. Men det gjorde det ikke, så næste dag gik hun til sin øjenlæge. Han dryppede en dråbe i øjet, så pupillen blev stor. Han kunne nu kigge ind i øjet med et såkaldt oftalmoskop og se en stor blødning i centrum af synet.

Nina blev henvist til Rigshospitalets Øjenklinik, hvor hun blev undersøgt. Vi fotograferede øjets baggrund (billede 1 til venstre), hvor man ser blod foran synets centrum og neden under nethinden. Nina blev opereret næste morgen, hvor blødningerne blev suget ud. I dag er hendes centrale syn bedret til 50 procent (billede 1 til højre), og det opfylder således kravene til kørekort.

Sorte pletter og lysglimt
Omkring 600 danskere rammes hvert år af nethindeløsning. Personer med svær nærsynethed, personer, der tidligere er blevet opereret for grå stær, og patienter med alvorlige øjenskader eller visse sjældne arvelige lidelser - for eksempel Marfans og Sticklers syndromer - har øget risiko for at få nethindeløsning.

Ved nethindeløsning dannes der væske mellem årehinden og nethinden, så ernæringen af synets sanseceller svigter. De går således uopretteligt til grunde efter nogen tid. Der er flere årsager til væske under nethinden. Der kan være huller i nethinden, træk i nethinden fra arvæv, blødning, betændelse eller svulster i årehinden.

Den hyppigste årsag til hul i nethinden er træk fra et aldersbetinget sammenfald af glaslegemet (billede 2 til venstre). Det giver symptomer med sorte bevægelige pletter og lysglimt, som bør undersøges af en øjenlæge snarest. I uheldige tilfælde udløser trækket en rift, som kan give blødning i glaslegemet. Dette fornemmes som en tæt fluesværm.

Nethindeløsningen sker ved, at der løber væske ind gennem hullet og spalter nethinden fra årehinden (billede 2 til højre). Det opleves som et mørkt gardin, der gradvist trækkes ind foran øjet.

Før dette sker, er det vigtigt at få lukket hullet med laser- eller frysebehandling udført af en øjenlæge. Når først nethindeløsningen er indtrådt, skal man opereres inden for nogle få dage på en øjenafdeling. Ubehandlet medfører sygdommen uoprettelig blindhed og i værste fald et smertefuldt skrumpeøje.

Silikone i øjet
I gamle dage blev patienterne lagt i seng i tre uger med bind for begge øjne. Denne behandling lykkedes i 10 procent af tilfældene. Når øjet blev holdt i ro, kunne glaslegemet lukke hullet, og nethinden blev langsomt suget på plads mod årehinden. Oftest løsnede nethinden sig dog igen, når patienterne holdt op med at ligge i sengen.

I dag behersker vi en række højteknologiske operationsmetoder, hvor synet reddes i over 90 procent af tilfældene. Vi udfører operationen fra ydersiden af øjeæblet ved at sy silikoneplomber på senehinden. Øjets væg presses derved ind mod hullerne, som lukkes. Denne operation udføres på øjenafdelinger i amterne. Før og efter operationen undersøges nethinden ved brug af specielle linser og kraftigt lys. Det kræver stor rutine at finde hullerne og vurdere, om behandlingen er tilstrækkelig.

Hvis nethindeløsningen består i længere tid, dannes der bindevæv, og det medfører skrumpning i glaslegemet og nethinden. I disse komplicerede tilfælde udfører vi en operation i glaslegemet ved at føre tynde sonder ind i selve øjet - indgrebet kaldes i fagsprog for en vitrektomi.

I sonderne findes der kanaler til indføring af saltvand, lysleder samt mikroinstrumenter til at fjerne uklart glaslegeme og arvæv med. Operationerne udføres enten i lokal eller fuld bedøvelse. Ofte ender en sådan operation med, at glaslegemet erstattes af silikoneolie. Når nethinden er vokset fast, fjernes olien. I andre tilfælde kan man bruge en luftart, som forsvinder af sig selv.

Blødning efter ulykker, sukkersyge og blodpropper kan også føre til, at der dannes bindevæv omkring nethinden. Undersøgelser i forbindelse med disse tilstande kræver specialviden og rutine i diagnostik med ultralyd, da man ofte ikke kan se ind i øjet på grund af blødningen.

I stedet for at kigge ind gennem pupillen er vi på Rigshospitalets Øjenklinik begyndt at anvende kikkertoperationer gennem en tynd sonde. Herved kan vi udføre operationer i den perifere del af nethinden og området umiddelbart bag pupillen.

Ny behandling på vej
Blødning under nethinden kan, som tidligere nævnt, skyldes ulykker eller forkalkning i den gule plet.
Ved betændelse i årehinden, hvor blodkarrene lækker væske, kan der også sive væske ud under nethinden. Betændelse i årehinden kan opstå i forbindelse med nogle sjældne gigtsygdomme. Årsagen er, at kroppen ved gigtsygdomme reagerer imod sit eget væv - det kaldes også autoimmun sygdom.

Behandlingen i disse tilfælde er oftest binyrebarkhormon i høje doser. Ved denne behandling er det meget vigtigt at udelukke, at der er svulster til stede i årehinden, som også fører til, at der dannes væske under nethinden. Der er i Danmark cirka 50 tilfælde om året af svulster i årehinden. Behandlingen af svulster er centraliseret, da der kræves specialviden både inden for diagnostik, stråleterapi og mikrokirurgi.

Vi kan således i dag i stigende omfang bevare øjne og syn med moderne teknik. Udviklingen af nethindekirurgi på ydersiden af øjet foregik efter Anden Verdenskrig. Operationer af glaslegemet startede i 1970'erne, og mikrokirurgien af svulster tog fart omkring år 2000. Den teknologiske udvikling vil i fremtiden utvivlsomt bringe yderligere fremskridt.

For at genskabe tabt syn forskes der i øjeblikket dels i transplantation af stamceller, dels i implantation af mikrochips i nethindens centrale synscenter. Dette kan måske i fremtiden være en behandling til spørgerens bror i Canada, men hvornår det kan lade sig gøre, må foreløbig stå hen i det uvisse.