Hofter skal holde

Politiken
Af Klinikchef Jens Retpen, Ortopædkirurgisk Klinik

Belastning og slid kan få en kunstig hofte til at løsne sig. Cement eller knogletransplantation kan få en ny til at sidde fast.

Spørgsmål:
Jeg er 65 år og fik for fem år siden indopereret en kunstig hofte. Jeg har af og til smerter i hoftepartiet og er bekymret for, om jeg igen skal opereres. Hvad kan smerterne skyldes, og hvor længe kan jeg forvente, at hoften holder? Kan jeg undgå operation?

Mvh.
Karen


Svar: 
En kunstig hofte er normalt en glimrende løsning til patienter med hofteproblemer. De fleste bliver smertefri og mobile, og holdbarheden af den kunstige hofte er normalt ganske god. Nogle patienter (8-10%) får dog smerter i den opererede hofte i løbet af 10 år på grund af nedslidning eller betændelse, så det ofte er nødvendigt med en ny operation.

Undersøgelser viser, at der er forskel på patienter med hensyn til holdbarheden. Yngre patienter, dvs. patienter under 60 år, har således en klart højere risiko for, at den kunstige hofte ikke holder hele livet. Det har de dels, fordi de lever længere og dels, fordi de slider mere på deres hofte.

Enkelte patienter omopereres allerede kort tid efter operationen på grund af betændelse i operationssåret. Denne risiko forbygges normalt ved at give antibiotika i forbindelse med operationen og ved at operere på specielle, 'superrene' operationsstuer.

En anden tidlig komplikation kan være, at den kunstige hofte går af led. Det er en ubehagelig komplikation, der kræver, at hofteleddet sættes på plads under bedøvelse. I langt de fleste tilfælde kan indgrebet foretages uden en ny operation. Ledskred kan undgås ved at undlade specielle bevægelser i hoften de første tre måneder efter operationen. Overholder patienten dette, er risikoen ganske beskeden.

Når hoften løsner sig
Langt de fleste omoperationer foretages dog mange år efter, at den kunstige hofte er sat ind - oftest fordi hoften har løsnet sig. En løs, kunstig hofte giver smerter, og det er da også det første tegn på, at der er noget galt. Efter mange år med en velfungerende hofte begynder man igen at få ondt, først og fremmest når man belaster hoften. Et røntgenbillede vil i de fleste tilfælde kunne afsløre, om hoften er løs, og det er derfor vigtigt, at man søger læge, hvis man begynder at få ondt i hoften.

Den vedvarende belastning, når hoften bruges, kan få den til at løsne sig i sammenføjningen til knoglen, hvad enten der er anvendt cement eller ej. En anden væsentlig faktor er slid på plastikken i selve ledskålen, som giver anledning til dannelse af mikro-plastikpartikler.

Det er ikke noget problem for kroppen at eliminere disse partikler, hvis de optræder i moderate mængder. Men hvis de kommer i store mængder omkring hoften, som det kan ses ved langvarigt og udtalt slid, kan de fremkalde en fremmedlegeme-reaktion i knoglevævet. Denne reaktion medfører en nedbrydning af knoglen, så der opstår knogledefekter omkring hoften, som medvirker til, at den løsner sig.

Der er således to faktorer, der medfører hofteløsning: en mekanisk faktor forårsaget af belastningen og en biologisk faktor forårsaget af dannelsen af slidpartikler. Sidstnævnte faktor hænger i sidste ende også sammen med, hvor meget hoften belastes. Det er oftest derfor, at patienter under 60 år med et højt aktivitetsniveau har en øget risiko for at skulle gennemgå en udskiftningsoperation.

Udskiftningen
En løs, kunstig hofte giver som bekendt smerter, og problemet kan kun løses ved at udskifte hoften med en ny, som sidder fast. Det kræver naturligvis en ny operation.

Ved en sådan operation fjerner man den gamle hofte og renser grundigt op ved knoglen. Det er vigtigt, at alle fremmedlegemer, herunder gammel cement fjernes, så knoglen er helt ren. Målet er herefter at indsætte en ny hofte, standse nedbrydningen af knoglen og genopbygge den i videst muligt omfang.

Der findes forskellige operationsteknikker til disse operationer. Valget af teknik afhænger bl.a. af graden af knogletab. I visse tilfælde hos ældre patienter med et beskedent knogletab i forbindelse med hofteløsningen kan der med fordel indcementeres en ny kunstig hofte efter fjernelse af den gamle og en grundig oprensning af knoglen.

Hos yngre patienter og patienter med større knogletab vil man oftest satse på at genopbygge knoglen. Knoglevævet kan ved egen kraft hele knogledefekter, og ved hjælp af knogletransplantation kan man understøtte denne proces. Ved en transplantation udfylder lægerne knogledefekterne med væv fra en såkaldt 'knoglebank'. Det drejer sig om knoglevæv, som oftest er taget fra de lårbenshoveder, der fjernes i forbindelse med hofteoperationer for slidgigt. Her er der tale om raskt knoglevæv (det er brusken der er syg), der efterfølgende nedfryses til 80 minusgader. Ved hjælp af særlige instrumenter udfyldes det defekte væv med raskt knoglevæv (knogletransplantat), og herefter kan man enten indsætte den ny hofte med eller uden anvendelse af cement. Det afgørende er, at den sidder fast fra starten.

Knogletransplantatet er dødt knoglevæv, men den omgivende levende knogle stimuleres til at invadere knogletransplantatet, der således omdannes til levende knoglevæv. Knogletransplantatet fungerer samtidigt som mekanisk støtte for den ny hofte.

Bedre holdbarhed
Kan man undgå operation?

Det er kun muligt, hvis man reducerer sit fysiske aktivitetsniveau, hvilket også tilrådes yngre patienter i et vist omfang. Man skal dog huske på, at man bliver opereret for at sikre en vis livskvalitet, og dertil hører for de fleste et vist aktivitetsniveau.

I stedet satser lægerne på at øge hofteoperationens holdbarhed ved at bedre kvaliteten af den indsatte, kunstige hofte, dvs. at forbedre bindingen til knoglen og mindske sliddet på skålen og dermed produktionen af mikropartikler. Undersøgelser fra de skandinaviske hofteregistre tyder stærkt på, at de ucementerede typer holder længere end de cementerede hos yngre patienter, i hvert fald hvad angår lårbensdelen.

For at reducere sliddet i selve hofteskålen forsøger lægerne nye, alternative materialer som f.eks. keramik mod plastik, metal mod metal og keramik mod keramik. Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, hvilken kombination der i faktisk brug giver mindst slid.