Hjernesvulsten vokser

Politiken
Af overlæge Michael Kosteljanetz, Neurokirurgisk Klinik

En svulst i hjernen kan sidde så uheldigt, at operation bliver for risikabel. Stereotaktisk strålebehandling, der rammer meget præcist, kan være en løsning.


Billedet viser en tumor (det lyse område) tæt på hjernens midte. Klik for større billede.

Spørgsmål:
Jeg er en kvinde på 60 år. I juli 2000 blev jeg opereret for en hjernesvulst (et meningeom) beliggende ved synsnerven. Jeg fik taget en vævsprøve og fik fjernet noget knoglestruktur omkring synsnervekanalen.

Jeg har efterfølgende mistet synet på højre øje, lider en del af svimmelhed og følelsesforstyrrelser i højre side af ansigtet. Jeg bliver kontrolscannet en gang om året, og tumoren vokser desværre. Ved sidste MR-scanning målte den 15 x 19 x 20 mm.

Jeg har fået at vide, at en nyoperation er forbundet med for stor risiko, og strålebehandling vil sandsynligvis beskadige synsnerven på det raske øje og ødelægge hypofysen. Jeg synes, at det er tungt at leve med den besked, at svulsten langsomt tager livet af mig – og med hvilken livskvalitet?

Har jeg virkelig ingen behandlingsmuligheder ??? I Danmark eller i udlandet ???

Mvh.
Anna


Svar:
Meningeomer er i over 95% af tilfældene godartede svulster, som udgår fra én af hjernens hinder. De kan derfor sidde alle steder, hvor der er hjernehinder, dvs. på hjernens over- eller underflade eller mellem de to hjernehalvdele. De kan også sidde i rygmarvskanalen.

De kan give vidt forskellige symptomer, afhængigt af hvor de sidder. Der er også meget stor forskel på, hvor nemme eller svære de er at fjerne ved en operation.

Hvis der er blodkar eller nerver i det område, hvor meningeomet vokser, vil det ofte vokse omkring dem, og det kan naturligvis i sig selv gøre det svært eller umuligt at fjerne meningeomet helt.

I dit tilfælde sidder meningeomet tæt på hjernens underside, tæt på midten (se billede). I dette område befinder sig en del større blodkar, en stor vene, der fører blodet videre til hjertet, den store pulsåre, som fører blodet til hjernen samt nogle små nerver, der sørger for, at øjet og øjenlåget kan bevæge sig, og at pupillen kan trække sig sammen. Endvidere ligger synsnerven (nervus opticus) lige ved siden af.

Der er med andre ord flere vigtige strukturer, som ville blive ødelagt, hvis man forsøgte at fjerne en svulst, som sad her. Selv ved en mindre operation, hvor man kun fjerner en del af svulsten eller blot tager en vævsprøve, kan der opstå en skade. Det er åbenbart det, der er sket i dit tilfælde, hvor synsnerven er blevet beskadiget. Der er formentlig også sket en skade på ansigtets følenerve, som også ligger i nærheden, siden der er føleforstyrrelser i ansigtet.

Præcise stråler
Sædvanligvis vokser meningeomer meget langsomt, og nogle vokser slet ikke i længere perioder. Det betyder, at man ikke altid behøver at operere. Du oplyser dog, at din svulst vokser, og derfor skal der på ét eller andet tidspunkt gøres noget. Uden at have set din MR skanning er det vanskeligt at vurdere, hvad der kan gøres.

Når lægerne har vurderet, at det er risikabelt at operere, hænger det helt sikkert sammen med, at svulsten vokser ind i vigtige strukturer, som vil blive beskadiget ved en ny operation.

Resultatet af en operation hænger naturligvis bl.a. sammen med kirurgens erfaring. Den type svulst med den placering, som du har, er meget sjælden, og det er derfor kun få kirurger, der har stor erfaring med den slags svulster.

Hvis lægen skønner, at en operation er for risikabel, behandles svulsten med en meget præcis strålebehandling, som kaldes stereotaktisk strålebehandling (kaldet SRK). I Danmark foretages denne behandling kun på Rigshospitalet og Århus Universitetshospital.

Det er rigtigt, at strålebehandling kan beskadige de omliggende strukturer f.eks. synsnerven og hypofysen. Vi kan ikke sige noget om, hvor stor risikoen er, når vi ikke ved nøjagtigt, hvor udbredt din svulst er. Generelt har vi dog gode erfaringer med stereotaktisk strålebehandling på Rigshospitalet.

Da synet allerede er væk på det ene øje, må risikoen ved strålebehandling betegnes som lille, men det er naturligvis et problem, hvis svulsten vokser over på den anden side, således at den anden synsnerve vil blive ramt af strålerne. Hvis hypofysens hormonfunktion skades, kan man erstatte den medicinsk, men naturens egne hormoner er naturligvis de bedste.

En anden mening
Stereotaktisk strålebehandling er en behandling, der benyttes meget ofte på Rigshospitalet. Vi behandler cirka 100 patienter om året med forskellige hjernesvulster; i nogle tilfælde godartede som meningeomer, hypofysesvulster eller såkaldte akustikus-neurinomer (nerveknuder på hørenerven), i andre tilfælde ondartede, oftest metastaser (dattersvulster) fra en kræftsvulst et andet sted i kroppen.

I mange tilfælde er stereotaktisk strålebehandling lige så god som kirurgisk behandling. I disse tilfælde gives behandlingen som en engangsbehandling. Ved meningeomer gives behandlingen oftest i flere omgange.

Hvis du ønsker en anden læges eller afdelings mening om behandlingen, kan du altid bede din egen læge om at henvise dig til en anden specialist. Det er et forståeligt ønske, når man har en alvorlig sygdom, som er kompliceret at behandle. Rigshospitalet modtager en del patienter, hvor vi giver vores mening om, hvilke muligheder der er for behandling.

Fakta om operation af hjernesvulst Der opereres årligt cirka 1000 hjernesvulster i Danmark. 5-600 af disse udgår fra hjernens væv, og af disse udgør meningeomerne 15-20 procent – dvs. at vi i Danmark ser ca. 100 af disse svulster årligt. De er noget hyppigere hos kvinder end mænd. Behandlingen af hjernesvulster er i de fleste tilfælde operation. Formålet er naturligvis at fjerne svulsten, men også at stille diagnosen, da man ikke med 100 procents sikkerhed kan stille den alene på en CT eller MR skanning. Svulsterne kan ikke altid fjernes helt, hvilket oftest skyldes, at svulsten sidder i en del af hjernen, som har en vigtig funktion, eller fordi den sidder dybt i hjernen. Kan man ikke fjerne svulsten, kan man tage en vævsprøve ved hjælp af en såkaldt stereotaktisk biopsi, som er en meget præcis måde at tage en vævsprøve på, hvor man anvender samme principper som ved strålebehandlingen (SRK). Hvis svulsten sidder i et vigtigt område i hjernen, f.eks. talecentret eller centret for bevægelse (det motoriske center) kan man enten før eller under operationen kortlægge dette område, så man ved, hvor det ligger og dermed undgår at skade det ved operationen. Det kaldes ’mapping’ og kan foretages før operationen med en PET eller en MR skanning. Kan svulsten ikke fjernes helt, eller er den ondartet, skal patienten som regel have strålebehandling og måske også kemoterapi. Den strålebehandling, der gives i disse tilfælde, er ikke stereotaktisk, da den kun kan benyttes ved små svulster. Kemoterapien ved hjernesvulster gives for tiden i tabletform og har beskedne bivirkninger sammenlignet med mange andre former for kemoterapi.