Hjælp til voldtægtsofre

Politiken
Af Psykolog Anitta Guldberg, uddannelseskonsulent Karin Sten Madsen og overlæge Katrine Sidenius, Center for Voldtægtsofre

På sygehusene i Hillerød, Kolding, Odense, Århus, Aalborg og på Rigshospitalet findes centre for kvinder og mænd, der er blevet voldtaget eller forsøgt voldtaget. Der kan ofrene få både fysisk og psykisk hjælp. 



Spørgsmål:
Alt for ofte læser man i aviserne, at nu er der er sket endnu en voldtægt, og at den stakkels kvinde er blevet bragt ind på Rigshospitalet. Men hvad sker der egentlig, når en kvinde bliver voldtaget, og hvilken hjælp får hun?

Mvh. Trine


Svar:
Det er rigtigt, at der på Rigshospitalet ligger et Center for Voldtægtsofre, som tager sig af kvinder og mænd, der er blevet voldtaget eller forsøgt voldtaget. Bor man i provinsen, finder man lignende centre på sygehusene i Hillerød, Odense, Århus, Kolding og Aalborg.

Centrene blev åbnet efter pres fra kvindeorganisationer, der i mange år havde gjort opmærksom på, at mange voldtægtsofre ikke fik den hjælp, de havde brug for med alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser til følge. Med centrene er der nu skabt mulighed for, at alle kan få hurtig, let tilgængelig og specialiseret hjælp, når de har været udsat for et seksuelt overgreb, så der bliver taget hånd om de fysiske og psykiske følger af en voldtægt hurtigst muligt.

På Rigshospitalet ligger centret i tilknytning til Gynækologisk Klinik, og her kan kvinder og mænd få akut hjælp. Centret, der åbnede i 2000, modtager hvert år 250-270 kvinder. Mænd voldtages også af mænd, men kun få mænd har endnu fundet vej til centret.

Anmeldelsen
Center for Voldtægtsofre er åbent døgnet rundt, og man kan komme her uden at aftale tid eller ringe i forvejen. Det er vigtigt at komme så hurtigt som muligt og helst inden tre døgn, efter overgrebet er sket. Jo længere tid der går, jo vanskeligere vil det være at finde spor efter gerningsmanden og at kunne give relevant behandling. Er man i tvivl, om der er gået for lang tid, kan man altid ringe til centret og tale med en sygeplejerske eller en læge.

En kvinde har været til en fest. Det har været en god aften med alkohol, dans og flirt. Nu er hun træt og vil hjem. En mand, som hun tidligere på aftenen har danset med, skal samme vej, og de følges ad. De falder i snak, og uden for kvindens gadedør spørger hun, om manden vil med op og have en afsluttende drink. Da de er kommet ind i lejligheden, kaster manden sig voldeligt over kvinden og tvinger hende til sex.

Kvinden kan enten henvende sig til politiet eller direkte til Center for Voldtægtsofre. Hun kan også henvende sig til skadestuen eller lægevagten, og herfra vil man henvise hende videre til Center for Voldtægtsofre.

Henvender kvinden sig til politiet, vil hun efter en kort samtale om, hvad der er sket, og hvem der begik overgrebet, blive kørt til Center for Voldtægtsofre. Her vil hun blive mødt af en sygeplejerske, som vil være hos hende og fortælle hende om undersøgelserne. Det er naturligvis frivilligt, om hun vil lade sig undersøge, men de fleste kvinder ønsker at blive undersøgt. Centret har udelukkende kvindelige læger ansat til at foretage denne undersøgelse.

To undersøgelser
Der er tale om to undersøgelser, som foregår i forlængelse af hinanden. Den ene er en retsmedicinsk sporsikringsundersøgelse; den anden er en gynækologisk undersøgelse. Formålet med sporsikringsundersøgelsen er at lede efter og beskrive spor, som gerningsmanden har efterladt på kvindens krop, f. eks. sæd, spyt, hud, hår eller blå mærker.

Formålet med den gynækologiske undersøgelse er at undersøge og behandle fysiske skader, at undersøge og behandle mulige seksuelt overførte sygdomme (kønssygdomme, leverbetændelse B og HIV) og give nødprævention for at undgå en graviditet som følge af voldtægten.

Kvinder, der enten ikke ønsker at involvere politiet, eller er i tvivl om de vil anmelde overgrebet, vil blive tilbudt nøjagtig de samme undersøgelser, som hvis de anmeldte overgrebet. De vil blive medicinsk behandlet, sporene vil blive sikret og prøverne gemt. Beslutter en kvinde sig for at anmelde overgrebet senere, vil politiet rekvirere prøverne og lade dem indgå i deres efterforskning. Anmelder kvinden ikke overgrebet inden for tre måneder, vil prøverne blive destrueret.

Efter overgrebet
Det er muligt at overnatte på centret, og det benytter nogle sig af. Det kan være, fordi de har det fysisk dårligt eller ikke kan få kontakt med eller hjælp fra de nærmeste, eller fordi de ikke kan tage hjem til deres bopæl. De fleste tager med familie eller venner hjem eller tager til deres eget hjem. Mange kommer tilbage et par dage senere til en samtale med centrets læge, hvor de kan tale om, hvordan de har det og om det videre forløb.

Ofte foretages der en kontrolundersøgelse for seksuelt overførte sygdomme samt en graviditetstest to uger efter overgrebet for at sikre, at kvinden - trods nødprævention - ikke er blevet gravid som følge af voldtægten.

Hvis lægen vurderer, at der har været risiko for at blive smittet med leverbetændelse B, skal kvinden vaccineres tre gange med 14 dages mellemrum. I Danmark er det sjældent, at der er en så alvorlig risiko for at en kvinde bliver smittet med HIV, at hun skal sættes i en egentlig forebyggende fire ugers behandling med antibiotika. Der tages altid kontrolblodprøver for HIV og leverbetændelse B tre måneder efter voldtægten.

Få dage efter overgrebet taler kvinden igen med lægen. Hun fortæller, at hun føler sig helt ved siden af sig selv. Hun oplever det, som om hun gennemlever et mareridt, som hun snart vil vågne op fra. På en gang helt uvirkeligt og samtidig smertefuldt virkeligt. Det, der skete i lejligheden, bliver ved med at dukke op i hendes bevidsthed, særlig den frygt hun oplevede, da hendes sjove dansepartner forvandlede sig til en truende, ondskabsfuld mand, da hun sagde nej til sex.
Kvinden er ikke i stand til at lukke tankerne ude. Hun har kvalme og føler lede ved sin egen krop. Hun er fortvivlet, urolig og rastløs, kan ikke holde ud at være i lejligheden, hvor det hele foregik. Det er som om, hun er ved at miste kontrollen over sig selv.

Rådgivning og støtte
Kvinden henvises til centrets psykolog. Alle, der henvender sig til centret, får tilbud om at tale med psykologen, og mange tager imod tilbuddet. Som kvinden i eksemplet oplever mange, at de reagerer på måder, der kan virke både ukendte og skræmmende på dem. Her kan en psykolog støtte og hjælpe til, at kvinderne får en forståelse af deres reaktioner og får hjælp til at bearbejde dem.

Psykologen kan hjælpe kvinden med at rumme de svære oplevelser, yde støtte og give rådgivning, hvis der er brug for det. Nogle kvinder har brug for et par samtaler hos psykologen for at komme videre i livet. For andre kan der være tale om et længerevarende forløb på op til flere måneder. Er man ung og mellem 13 og 16 år er der mulighed for at komme med i et gruppeforløb sammen med jævnaldrende.

Efter en voldtægt kan der opstå sociale problemer. Her kan socialrådgiveren i centret gå ind med rådgivning, hjælp og støtte. Det kan være vanskeligt for kvinden at opholde sig i lejligheden, hvor voldtægten skete eller at genoptage sit arbejde eller studium.

Er voldtægten anmeldt, står kvinden midt i et retsligt forløb, hvor centrets medarbejdere kan træde til med information og støtte. Vi informerer kvinden om, at hun har ret til gratis juridisk hjælp fra en bistandsadvokat. Ofte følger vi kvinderne gennem det retslige forløb - også i de tilfælde, hvor forløbet først finder sin afslutning et-to år efter selve overgrebet.

Ønsket om hurtigt at blive sig selv igen er meget typisk for voldtægtsofre. Hvad der er gjort mod kvinden, kan naturligvis ikke gøres ugjort, og mange er bange for, at de aldrig bliver sig selv igen. Men heldigvis ser vi, at de fleste kvinder i løbet af deres kontakt med centret genvinder deres indre balance og evnen til at styre deres eget liv.

Efter voldtægten Selv om kvinden efter overgrebet måske har allermest lyst til at stå under en bruser, er det vigtigt, at hun ikke sletter de spor af gerningsmanden, der eventuelt vil være at finde på hendes krop eller tøj. Hun må derfor: Ikke spise, drikke eller børste tænder Ikke tage bad eller vaske sig Ikke rense negle eller frisere sig Ikke gå på toilettet uden at gemme noget af sin urin Ikke smide tampon eller bind ud Ikke vaske sit tøj Kilde: Rigshospitalet