Hævelser efter brystkræft

Politiken 4. juni 2006, 5. sektion, side 19
Af Fysioterapeut Nina Høgdal, klinikleder, fysioterapeut Helle Tauby Sørensen samt klinikchef, dr.med. Jens Halkjær Kristensen, Klinik for Medicinsk Ortopædi og Rehabilitering

Et lymfødem er en hævelse (et ødem), der skyldes ophobning af lymfevæske. Lymfødem er ikke farligt, men det kan være ubehageligt, hvis man ikke får det behandlet.

Bandagering forbedrer lymfetransporten og blødgør vævet. Modelfoto: Rigshospitalet

Spørgsmål:
Jeg er en 53-årig kvinde, som blev opereret for brystkræft for cirka 1 1/2 år siden. Jeg fik fjernet mit højre bryst, fjernet lymfeknuder i armhulen, og bagefter fik jeg 24 strålebehandlinger. Jeg er nu tilbage på arbejde og har det godt igen, men jeg synes, at min højre arm indimellem hæver. Armen hæver typisk sidst på dagen, hvis jeg har haft en travl dag og siddet meget foran computeren. Om morgenen er der ikke nogen hævelse. Armen virker tung og træt, men gør ikke ondt. Huden omkring arret og ind i armhulen føles meget stram og nærmest hård, og jeg har svært ved at løfte min arm helt op.
Min egen læge siger, at det er meget almindeligt efter behandling for brystkræft. Jeg kan huske, at fysioterapeuten på hospitalet fortalte, at nogen kan få lymfødem i armen. Er det det, jeg er ved at få? Er det rigtigt, at man ikke kan gøre noget ved det?

Venlig hilsen
Hanne


Svar:
De gener, du beskriver, ser man ofte hos kvinder, der er opereret for brystkræft. Det er almindeligt, at vævet som en reaktion på operation og strålebehandling bliver stramt, og at der kan udvikles hævelse (lymfødem) i armen. Generne kan dog mindskes betydeligt og nogle gange helt forsvinde ved den rette fysioterapeutiske behandling. Desværre er der dog ofte ikke nok fokus på senfølgerne efter behandling for brystkræft og mulighederne for behandling.

Et lymfødem er en hævelse (et ødem), der skyldes ophobning af lymfevæske. Lymfødem er ikke farligt, men det kan være ubehageligt, hvis man ikke får det behandlet. Lymfødem betragtes som en kronisk lidelse.

Lymfødem kan forekomme i alt væv, hvor lymfevæsken ikke bliver transporteret væk, som den skal. Man skelner mellem primære og sekundære lymfødemer. Et primært lymfødem er en hævelse, der skyldes misdannelser eller mangelfuld udvikling af lymfesystemet. Hævelsen opstår oftest i teenageårene eller i 30-40-års alderen. I sjældne tilfælde vil lymfødem allerede ses ved fødslen.

Et sekundært lymfødem er en hævelse forårsaget af en skade - f.eks. efter operation og/eller strålebehandling. Hvis lymfesystemet er beskadiget som i dit tilfælde, bliver lymfevæsken ikke borttransporteret i samme omfang som tidligere, og der vil efterhånden opstå en hævelse.

Træthed og hævelse
Som du beskriver, kommer lymfødem ofte snigende. Man kan føle træthed, tyngde og spændingsfornemmelse i armen. Der kan opstå hævelse, som i begyndelsen svinder om natten. Hævelsen kan opstå lige efter operationen eller efter flere år. Den kan også opstå, hvis du overbelaster armen.

Det er vigtigt, at du henvender dig til din læge, så han hurtigst muligt kan henvise dig til en specialuddannet fysioterapeut. Det er nemlig langt nemmere at behandle et lille end et stort kronisk lymfødem.

Et ubehandlet lymfødem kan over tid bevirke, at huden bliver tykkere, og det underliggende væv bliver hårdt.

Det er vigtigt, at du inden fysioterapeutisk behandling henvender dig hos din læge for at udelukke andre årsager til hævelsen (f.eks. blodprop, hjertelidelse, infektion eller sygdomsaktivitet). Nogle sygehuse har et behandlingstilbud, men det er også muligt at blive henvist til en privatpraktiserende fysioterapeut med speciale i lymfødembehandling.

Földimetoden
Siden 1989 har man i Danmark uddannet fysioterapeuter i lymfødembehandling efter Földimetoden. Metoden er på verdensplan den mest anerkendte metode til behandling af lymfødem.

Behandlingen består af manual lymfedrænage (særlige blide håndgreb), bandagering, øvelser og hudpleje. Ved drænagen anvendes lette særlige blide håndgreb, som leder væsken væk fra armen og uden om operations- og stråleområdet ud mod områder, hvor lymfeknuder og lymfekar fungerer normalt. Bandageringen forbedrer lymfetransporten og blødgør vævet.

Man anvender specielle bandager (kortstræksbind), og det er vigtigt, at de lægges med korrekt tryk. Øvelserne har til formål at øge tilbagestrømningen af lymfevæske. I en hævet legemsdel er der en forhøjet risiko for infektion i huden (rosen), og det er derfor vigtigt at holde huden sund og hel gennem god hudpleje.

Behandlingen foregår daglig og varer cirka 1 time. Der behandles 3-5 uger alt efter ødemets omfang. Når den bedst mulige reduktion er nået, tages der mål til specialsyet kompressionsarmstrømpe og handske, der oftest skal bæres i alle vågne timer.

Behandlingen kan ikke helbrede de ødelagte lymfekar, og det er derfor vigtigt, at patienten lærer selv at drænere, lægge bandage, lave øvelser og anvende kompressionsstrømpe og hudpleje. Derved vedligeholdes behandlingsresultatet bedst muligt.

Nogle patienter har behov for opfølgende behandlinger hos fysioterapeuten af få dages varighed nogle gange om året. Andre må leve med en vis hævelse af armen.

Stramt væv
Du fortæller, at din hud omkring arret og ind i armhulen føles meget stram. Indimellem ses det, at hævelsen skyldes stramninger i hud, underhud og muskelhinder, der forårsager tryk på bl.a. blodkar. Hævelsen kan her fejltolkes som et egentligt lymfødem, hvor lymfesystemet ikke længere fungerer.

Både ved operationen og særligt efter strålebehandlingen sker der en ændring af vævet, der gør, at arret og området omkring det bliver hårdt, stramt og uelastisk. Ved en blid specialudviklet behandling (ikke massage!) af det forandrede væv kan smidigheden og blodgennemstrømningen forbedres. Behandlingen suppleres med øvelser, som giver større bevægelighed i arm og skulderled, mindsker hævelse i arm og armhule og mindsker eventuelle smerter.

For tiden er Földimetoden regnet for det bedste ikke kirurgiske behandlingstilbud i Danmark. Kirurgi anvendes kun i helt specielle tilfælde. I særlige tilfælde kan fedtsugning (liposuction) komme på tale. Denne behandling kræver dog efterfølgende livslang 24-timers anvendelse af kompressionsstrømpe. Endelig har forskellige former for mikrokirurgi været forsøgt med vekslende succes, hvor man f.eks. forsøger at skabe afløb ved at sy lymfekarrene tættere til nærliggende vener.

FAKTA: Gode råd
Undgå tunge løft. Hold flere pauser ved fysisk arbejde, end du normalt ville gøre. Læg eventuelt armen højt, hvis den føles tung og træt.
Undgå om muligt meget høje temperaturer, sauna og for megen solbadning. Ved høje temperaturer kan man afkøle armen i koldt vand, det mindsker hævelse.
Forsøg at undgå sår og rifter. Rens sår omhyggeligt med vand og sæbe. Søg læge, hvis der er tegn på infektion i huden (lokal ømhed, rødme, varme, feber).
Sport og motion er fortsat vigtigt, men vær opmærksom på, at visse former kan forværre hævelsen. Rådfør dig med din fysioterapeut, hvis du er i tvivl.

FAKTA: Lymfesystemet
For at forstå, hvordan lymfødemer opstår, kan det være en hjælp at vide, hvordan lymfesystemet fungerer:
Der findes to karsystemer i kroppen - blodkarsystemet og lymfekarsystemet. Blodkarrene fører blodet fra hjertet via arterierne til muskler, organer og øvrige væv og tilbage gennem venerne til hjertet. Lymfesystemet transporterer store molekyler væk fra vævet sammen med overskydende proteinrig væske. Lymfeknudernes celler filtrerer og renser lymfevæsken for bakterier og affaldsstoffer samt udvikler forsvarsceller, der kan bekæmpe infektioner. Lymfesystemet er altså også en vigtig del af kroppens immunforsvar.
Ved skader på lymfesystemet har lymfevæsken vanskeligt ved at blive ledt væk, og dermed kan der opstå hævelser på grund af ophobet lymfevæske - det vil sige lymfødemer.