Graviditet efter livmoderhalskræft

Politiken 11. juni 2006, 5. sektion, side 19
Af overlæge Christian Ottosen, Gynækologisk Klinik

Operation for livmoderhalskræft bevarer kvindens mulighed for at blive gravid.

Svulsten fjernes helt ved at fjerne øverste del af skeden og det meste af livmoderhalsen samt vævet til siderne. Illustration: Rigshospitalet

Spørgsmål:
Jeg er en kvinde på 26 år, som i januar for anden gang fik konstateret celleforandringer i livmoderhalsen, og det endte med, at jeg skulle have lavet et keglesnit. Nu går jeg og tænker på, om der bliver en tredje gang, og hvad der skal ske, hvis celleforandringerne på et tidspunkt udvikler sig til livmoderhalskræft. Jeg vil gerne have børn på et senere tidspunkt og har hørt, at der på Rigshospitalet er en læge, der kan behandle livmoderhalskræft, uden at man mister sin frugtbarhed. Er det rigtigt? Hvad er det for en behandling? Findes den andre steder i landet, jeg bor nemlig i Nordjylland, så der er langt til Rigshospitalet?

Venlig hilsen
Trine


Svar:
Det er rigtigt, at man i dag kan behandle tidlig livmoderhalskræft, uden at kvinden behøver at miste sin frugtbarhed. Årsagen til livmoderhalskræft er en infektion med human papillom virus (HPV), som hos visse kvinder bliver til celleforandringer og kan udvikle sig videre til kræft.

Udviklingen af kræft tager som regel mange år. Takket være celleprøverne kan man opdage forandringer og forstadier til livmoderhalskræft, som let kan fjernes med et keglesnit som det, du har fået.
Graviditet bliver i dag udskudt til fordel for andre ting i livet, og gennemsnitsalderen for danske kvinder ved 1. barns fødsel er nu snart 30 år. De senere graviditeter kan betyde, at kvinden i mellemtiden risikerer at få celleforandringer og måske livmoderhalskræft.

Førhen blev tidlig livmoderhalskræft behandlet ved, at man fjernede hele livmoderen, men i 1990'erne så den franske læge Dargent en mulighed for, at man kunne bevare kvindens livmoder og dermed bevare hendes mulighed for at blive gravid i de særlige tilfælde, hvor sygdommen er begrænset, og kvinden gerne vil være gravid på et senere tidspunkt.

Indgrebet
Med den nye operationsmetode bevarer man altså selve livmoderen. Lægerne opererer via skeden og fjerner kun den nederste del af livmoderhalsen og den øverste del af skeden. Med kikkert fjerner lægen også lymfeknuder fra bækkenet, da sygdommen i cirka 10 procent af tilfældene kan være spredt hertil.

Det er først under selve operationen, at lægerne med sikkerhed kan se, hvor udbredt livmoderhalskræften er. Hvis sygdommen har spredt sig, kan vi ikke lave operationen. Kvinden vil så behøve strålebehandling for at blive rask. Og i nogle tilfælde vil vi være nødt til at fjerne livmoderen.

Operationen tager omkring 3 timer at udføre, og efter indgrebet er man indlagt i 3-5 dage.

Resultaterne
Erfaringerne fra de cirka 35 operationer, vi har lavet, er gode. Ingen af dem, vi har opereret, har udviklet livmoderhalskræft på et senere tidspunkt. Der er blevet født 4 børn i Danmark, og på verdensplan er der født omkring 200 børn af kvinder, der har fået operationen - hvoraf nogle har fået mere end ét barn. Fødslen foregår ved kejsersnit.

Den afkortede livmoderhals har tilbøjelighed til at åbne sig for tidligt under graviditeten, så for at modvirke det, syr man en særlig forstærkning ind i livmoderhalsen. Hos 20 procent af de opererede sker fødslen en til to måneder for tidligt, men risikoen for alvorlige problemer med tidlig fødsel er ikke så stor.

I Skandinavien blev operationen udført første gang i 2000 i Sverige og i 2002 i Danmark. Her i landet forventer vi, at det kun er godt 10 kvinder per år, der har behov for denne behandling, og derfor udføres operationen udelukkende på Rigshospitalet.

Udstyr og rutine
Godt udstyr og god rutine med avanceret kikkertoperation og gynækologi er en forudsætning for en vellykket operation. Der er behov for en særlig ekspertise på holdet af sygeplejersker og læger og øvrige medarbejdere omkring operationen. Det har vist sig, at resultaterne og sikkerheden ved 'sjældne' operationer er bedst, når holdet omkring operationen har et godt samarbejde og en vis rutine.

Erfaringer fra sygehuse i udlandet (Frankrig, England, Tyskland, Canada og USA) tyder på, at sikkerheden er den samme som ved traditionel kirurgi. De samme sygehuse har rapporteret, at de kvinder, som efterfølgende ønsker sig gravide, også kan blive det, hvis der ikke er andre faktorer, som nedsætter parrets fertilitet. At blive gravid foregår på naturlig måde, og det er ikke nødvendigt at udskyde forsøg på at blive gravid.

Dargents operation har altså gjort det muligt for en gruppe unge kvinder (og mænd) trods alvorlig sygdom at bevare en mulighed for at stifte familie med egne børn.

FAKTA: Operationen
Operationen for livmoderhalskræft, som bevarer kvindens mulighed for at blive gravid, kalder lægerne 'trachelektomi'. Det kommer af det græske ord for hals (trachelos).
Operationen bliver også kaldt Dargents operation efter den franske gynækolog, som udviklede teknikken i 1990'erne.