Genopbygningen af et bryst

Politiken
Af overlæge Jens-Jørgen Elberg, Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling

Det er i dag muligt at konstruere et nyt bryst ved hjælp af hud og fedt fra kvindens topmave efter en brystkræftoperation. Metoden kaldes plastikkirurgisk mikrokirurgi og anvendes kun få steder i Danmark.


Nyt bryst. For en kvinde, som har været igennem en brystkræftoperation, har det stor betydning for selvværd og selvtillid, at brystet genopbygges. – Foto: Rigshospitalet

Spørgsmål:
Jeg fik i 2003 fjernet mit højre bryst på grund af brystkræft. Inden knuden blev fundet, var jeg en meget aktiv og udadvendt kvinde, men operationen blev et vendepunkt i mit liv. Sygdommen havde spredt sig til nogle lymfeknuder i armhulen, og derfor anbefalede lægerne, at jeg fik kemoterapi og derefter strålebehandling i det område, hvor brystet var fjernet. I starten fyldte kræftsygdommen alt i mit liv, men efterhånden som tiden er gået, har jeg fået mit positive syn på livet tilbage og vil gerne i gang med mit aktive liv fra tiden før sygdommen. Jeg er i gang med at undersøge mulighederne for at få lavet et nyt bryst. Desværre er min hud i brystområdet meget ødelagt af strålebehandlingen. Hvad gør man så, når man skal lave et nyt bryst? Og hvad med brystvorten?

Venlig hilsen
Anita


Svar:
Et voksende antal danske kvinder rammes hvert år af brystkræft. I 2004 måtte cirka 4.200 kvinder opereres. En tredjedel af disse kvinder kunne behandles på en måde, hvor de bevarede deres bryst, men for størsteparten var resultatet af behandlingen, at de havde mistet et bryst.

Disse kvinder kan i dag tilbydes genopbygning af deres bryst ved en eller flere plastikkirurgiske operationer. Selv om kvinderne ikke får deres eget bryst igen, oplever langt de fleste en betydelig forbedring af deres livssituation efter en rekonstruktion af brystet; De kan igen bruge deres tøj og gøre de samme ting som de gjorde, inden de blev ramt af sygdommen.

En brystrekonstruktion kan foretages på flere forskellige måder. Hvilken måde, der vælges, afhænger både af kvinden og den plastikkirurg, der skal udføre operationen. Der er fordele og ulemper ved alle metoder, og det er ikke alle plastikkirurgiske afdelinger i landet, der tilbyder alle metoder. Odense Universitetshospital, Amtssygehuset i Herlev samt Rigshospitalet er de eneste hospitaler i Danmark, der tilbyder alle operationsmetoder.

På samme tid
På Rigshospitalet har vi de sidste 10 år tilbudt kvinder med brystkræft i et tidligt stadie, at de får opbygget et nyt bryst ved samme operation, som brystet fjernes. En sådan behandling kræver, at der er et meget nært samarbejde mellem de læger, der behandler kvindens kræftsygdom og de plastikkirurgiske læger, der genopbygger brystet.

Der er behandlet lidt over 400 kvinder på denne måde, og erfaringerne er gode. Mange kvinder oplever selve operationen mindre belastende, når de ser, at en genopbygning af brystet allerede er i gang. Det er dog vigtigt, at kvinderne er meget grundigt orienterede om selve operationen og tiden efter operationen, da der er mange forskellige ting, der skal tages stilling til – f.eks. hvilken metode til genopbygning der skal anvendes, hvilke følger strålebehandling og kemoterapi kan give, og hvordan genopbygningen eventuelt kan påvirke selve sygdommen.
Alle disse spørgsmål kan brystkirurgen og plastikkirurgen sammen give svar på.

Efter fjernelsen
Langt størsteparten af de kvinder, der får genopbygget et bryst, er tidligere opereret for brystkræft på en af landets specialafdelinger for brystsygdomme. Da brystkræften kan være mere eller mindre fremskreden, når kvinderne opereres, er det også forskelligt, hvilken efterbehandling de tilbydes.

Det kan her være aktuelt med kemoterapi, antihormonmidler og/eller strålebehandling. Især strålebehandling er af stor betydning, da strålerne ikke alene skader kræftcellerne, men også de normale celler på en måde, der gør hud og underhud stiv og uelastisk. Det er et problem, hvis brystet senere skal opbygges.

Som hovedregel kan man begynde at genopbygge brystet et år efter selve brystkræftbehandlingen blev afsluttet. Ved en undersøgelse hos plastikkirurgen skal man sammen med lægen beslutte, hvordan rekonstruktionen af brystet skal foregå. En rekonstruktion kan enten foretages med et implantat af silikone eller med kvindens eget fedtvæv, som flyttes fra et andet sted på kroppen.

Med silikone
Ved størsteparten af de brystrekonstruktioner, der foretages i Danmark, anvendes et silikoneimplantat. For at skabe plads til implantatet under huden er det nødvendigt først at indoperere en vævsudvider, hvor brystet skal genopbygges. Denne første operation varer en time, og kvinden kan som regel gå hjem dagen efter.

Den næste måned kommer hun en gang om ugen, hvor der sprøjtes vand ind i vævsudvideren, indtil huden er tilstrækkeligt udvidet. Fire måneder senere fjerner man vævsudvideren og erstatter den med silikoneimplantatet. Ofte vil man ved den samme operation løfte og måske formindske det modsatte bryst for at skabe en god balance og symmetri.

Hos nogle kvinder er det ikke muligt at udvide huden. Det gælder især, hvis der er givet strålebehandling. Det vil så være muligt at flytte et område af huden på ryggen om til brystet og anbringe et silikoneimplantat under denne hud, hvorved brystet er genopbygget på en gang ved en noget større operation. Ulempen er, at kvinden får et langt ar på ryggen og også mister lidt muskelkraft i skulderen.

Eget fedtvæv
De fleste kvinder, som har fået strålebehandling, får genopbygget deres bryst med fedtvæv og hud fra maveskindet. Man anvender topmaven under navlen, hvor der hos en del kvinder er et overskud, som kan fjernes. Den resterende hud kan trækkes ned, så huden igen kan lukkes. Ved hjælp af hud og fedt kan plastikkirurgen genopbygge det nye bryst.

Brystet får genskabt sin blodforsyning ved at plastikkirurgen syer blodårer fra vævet på maven til blodårer ved brystbenet. Da det drejer sig om blodkar på to-tre mm, foregår det under mikroskop. Resultaterne efter brystrekonstruktion udført på denne måde er gode, og brystet er sammenlignet med andre teknikker mere naturligt, idet brystet er opbygget af fedtvæv, som både i udseende og når man føler på det, er mage til det tilbageværende normale bryst. Operationen efterlader et langt ar, som kan dækkes af trusserne. Til gengæld er nogle kvinder glade for at komme af med topmaven.

Udover Rigshospitalet, hvor der udføres cirka 50 brystrekonstruktioner på denne måde årligt, er det endnu kun få andre steder i landet, at denne teknik anvendes. Efterhånden som der uddannes flere plastikkirurger, der kan udføre mikrokirurgi, er der også håb om, at teknikken bliver mere udbredt.

Ny brystvorte
Når selve brystet er genopbygget, oplever langt de fleste kvinder, at der stadig mangler noget. Brystvorten har en stor betydning for, at det nye bryst ser så normalt ud som muligt. Plastikkirurgen laver en ny brystvorte cirka tre måneder efter, at selve rekonstruktionen blev afsluttet. Ventetiden skyldes, at det nye bryst ofte synker lidt længere ned i den første tid.

Brystvorten kan enten laves ved, at noget af huden på det nye bryst samles til en lille hudtop, eller ved at man flytter halvdelen af den modsatte brystvorte, som så kan gro fast det nye sted.
I begge tilfælde mangler der så den brune farve rundt om brystvorten. Problemet løses ved, at man nogle måneder senere tatoverer brun farve rundt om brystvorten. De fleste kvinder oplever, at gendannelse af en brystvorte har stor betydning for det samlede resultat.

Hvis du har spørgsmål til plastikkirurgerne, kan du skrive til: plastikkir-brandsaar@rh.hosp.dk  

Du kan også besøge os på: www.plastikkirurgi-brandsaar.rh.dk