Gamle hjerter kan godt opereres

Politiken 20. februar 2005, Søndagsliv
Af Peter Skov Olsen

Flere og flere mennesker får en hjerteoperation som 80-90-årige. I dag er høj alder ingen hindring for at få nye hjerteklapper eller en bypass-operation, hvis man i øvrigt er i god form.

Da Johannes for ti år siden i en alder af 76 år blev ramt af en blodprop i hjertet, fik han tilbudt en bypassoperation, hvor et kar sys ind som en omvej uden om en forkalket kranspulsåre. Men han syntes, han var for gammel og takkede nej.

I årene siden har han klaret sig på hjertemedicin, men hans kondition er blevet dårligere, og han har stadigt hyppigere smerter i hjertet.

For nylig blev han atter indlagt med stærke smerter i hjertet og vand i lungerne efter at være besvimet i sit hjem. Johannes blev overflyttet til Rigshospitalet, og undersøgelserne viste, at han havde svære forsnævringer på to kranspulsårer. Desuden havde han udviklet en forsnævret hjerteklap. Eneste mulighed for at hjælpe Johannes var at tilbyde ham både en bypassoperation og en ny hjerteklap.

Johannes skulle til sit første barnebarns konfirmation i den efterfølgende måned, og det ville han jo godt opleve. Men skulle han sige ja til den operation, som han for år tilbage sagde nej til? Hvad mente hans familie? Ville han overhovedet kunne tåle operationen?

Der er i Danmark i dag cirka 220.000 personer over 80 år. I 2050 forventes det, at antallet af 100-årige vil overstige 40.000. Vi lever længere, og mange i 80'erne er stadig i god fysisk form og i stand til at deltage i det sociale liv - det gælder også udlandsrejser. Men mange af de 80- 90-årige har symptomer på hjerte-kar-lidelser, formentlig omkring 40 procent. Nogle få har så svære gener, at de kun vil kunne hjælpes med en hjerteoperation.

Før operationen
Et stigende antal patienter over 80 år med hjertesygdom henvises til Hjertecentret på Rigshospitalet. Vi udfører forundersøgelser, der viser, hvad hjertet fejler, og herefter kan langt de fleste behandles med medicin eller ballon-udvidelse af kranspulsårerne og derefter udskrives til et bedre liv uden smerter eller åndenød. Nogle patienter vil dog kun kunne hjælpes med en operation som i Johannes' tilfælde.

Hjerteoperationer på 80- 90-årige begyndte på Rigshospitalet for cirka 10 år siden og er nu vokset i antal til mere end 100 om året. Forudsætningen for at blive opereret i hjertet er, at patienten har svære symptomer i form af smerter og åndenød og nedsat livskvalitet, der ikke kan afhjælpes uden en operation. Patienten skal endvidere være i rimelig fysisk form for at kunne gennemgå operationen, det vil sige at for eksempel lunger og nyrer skal fungere acceptabelt.

Det er også vigtigt, at patienten ikke er invalideret af andre sygdomme - for eksempel demens, tidligere slagtilfælde eller kræft, fordi disse ledsagende sygdomme øger risikoen for komplikationer meget. Endelig skal patienten selv have forståelse for, at det er nødvendigt med en operation og også være motiveret for at deltage i genoptræning efter operation.
I den forbindelse er det vigtigt, at personalet gennem samtaler med patienten og de pårørende får en fornemmelse af, om patienten har forstået og accepteret det operative indgreb.

I Johannes' tilfælde viste det sig, at han nu ønskede at blive opereret. Han var bevidst om, at der på grund af hans høje alder var en øget risiko for komplikationer i form af vejrtrækningsbesvær og nedsat nyrefunktion - både under og efter operationen.

Alt i alt var hans gener og risikoen for at dø af hjertesygdommen inden for de næste år stor. Til gengæld var muligheden for at få et bedre liv langt større, hvis han lod sig operere.

Vellykket operation
Ved operationen blev der foretaget en dobbelt bypassoperation, og der blev indsat en hjerteklap - også kaldet en aorta-klap. Operationen er i princippet den samme som for yngre patienter, men gennem årene har narkoselæger og kirurger erfaret, at de ældste patienter skal behandles lidt anderledes, og den erfaring kommer nu alle ældre patienter til gode.
Under operationen skal man for eksempel være yderst forsigtig med voldsomme udsving i blodtrykket. Operationen skal udføres hurtigt af erfarne hjertekirurger, så den tid, hvor hjertet er standset og patienten holdes i live af en hjerte-lunge-maskine, er så kort som mulig.

Efter operationen skal patienten vækkes hurtigt og ud af respiratoren, så han selv kan trække vejret. Det mindsker risikoen for lungebetændelse. Desuden skal væske- og saltbalancen nøje overvåges.

Ved operationen bruges biologiske hjerteklapper fra grise. Denne type hjerteklapper kræver kun kortvarig blodfortyndende medicinsk behandling. Dette i modsætning til de mekaniske klapper, hvor der skal gives livslang, blodfortyndende medicin - en behandling, der især hos ældre patienter kan give bivirkninger i form af blødninger.

På Rigshospitalet har vi gennem de sidste otte år opereret 420 patienter over 80 år, langt de fleste med bypassoperation eller indsættelse af kunstig hjerteklap. Vi oplever i disse år, at der henvises flere patienter med stigende alder. Hvor vi tidligere kun opererede patienter i 80'erne, er vi nu også begyndt at operere patienter på 90 år og derover.

Et gennemgående internationalt mål for kvaliteten af hjerteoperationer på de ældste patienter er, hvor mange der ikke overlever den første måned. I udlandet er dette tal på 11 procent - på Rigshospitalet 9 procent.

Begge tal er højere end for yngre aldersklasser, primært fordi de ældste patienter udvikler flere komplikationer, som kræver ekstra døgns indlæggelse på Hjertecentrets intensive afdeling og på sengeafsnittet.

Efter operationen og ophold på den intensive afdeling blev Johannes flyttet tilbage til sengeafsnittet for nyopererede, hjertekirurgiske patienter.

Hjem igen
I døgnene efter operationen var Johannes noget forvirret og omtumlet. Han havde en tendens til at bytte om på nat og dag, så han slumrede det meste af dagen og var vågen om natten.

Et fænomen vi ofte ser hos de ældste patienter, når de kommer væk fra den hjemlige rytme og gennemgår en stor operation. Over de næste døgn blev den normale døgnrytme for Johannes gradvist genoprettet.

Patienterne overraskes altid over, at de har så få smerter efter en hjerteoperation - smerter, der oftest kun kræver et par daglige hovedpinetabletter. Hos ældre skal man dog være opmærksom på, at helingen tager længere tid. Derfor er optimal indtagelse af væske og ernæring meget vigtig - også efter udskrivelsen.

Johannes boede alene på landet i et nedlagt husmandssted. Derfor kunne vi ikke tage ansvar for at udskrive ham til hans hjem. Vi valgte i stedet at overflytte ham til det lokale sygehus, hvor han efter seks dage kom hjem, efter at hjemmesygeplejerske og hjemmehjælp var arrangeret.

I dag - knapt fire måneder efter operationen - er Johannes igen på benene. Fuldstændig fysisk og psykisk selvhjulpen. Han passer sit eget hus og have, kan cykle og købe ind.
Målet med at operere så gamle mennesker som Johannes er at bringe dem tilbage i egne omgivelser til en bedre tilværelse - uden smerter og med forbedret livskvalitet. Adskillige opgørelser over livskvalitet viser, at dette lykkes for cirka 95 procent af patienterne. Også de, der må gennem et længere ophold på hospital.

Fem år efter hjerteoperation kan cirka to tredjedele af patienterne forvente at være i live. Det er næsten det samme som for raske 80-årige i Danmark. Man skal huske på, at har man opnået en alder på 80 år og er rask, har man i gennemsnit syv-otte år tilbage at leve i, og det er stort set det, Johannes kan forvente.

I en nylig udenlandsk opgørelse viste det sig endda, at 20 procent af de ældre blev gift på ny, og 25 procent af mændene begyndte at bruge Viagra.

Vores erfaring i dag viser, at man generelt ikke kan afvise patienter over 80 år til en operation i hjertet alene på grund af alderen. I hver enkelt tilfælde må man sammenholde patientens hjertesygdom med eventuelle andre lidelser og vurdere mulighederne for, om patienten kan tåle operationen.