Galdesten rammer 5.000 årligt

Politiken 26. marts 2006, 5. sektion, side 26
Af overlæge Marianne Jendresen, Kirurgisk Klinik

Galdesten er små eller store sten bestående af kolesterol, kalk og galdefarvestoffer. De opstår som små, faste partikler i galdeblæren, hvis der er ubalance i galdens sammensætning



Spørgsmål:
Hvordan foretages en kikkertoperation mod galdesten? Hvilke bivirkninger er der på kort og lang sigt? Er der specielle forholdsregler for den opererede? Kan man få smerter i den afklippede del, og hvorfor får man det?

Venlig hilsen
Kirsten


Svar:
Galdesten er små eller store sten bestående af kolesterol, kalk og galdefarvestoffer. De opstår som små, faste partikler i galdeblæren, hvis der er ubalance i galdens sammensætning. Partiklerne kan vokse og danne galdesten, når kolesterol og i sjældnere tilfælde bilirubin (galdefarvestof) bindes til partiklerne. Der kan dannes flere hundrede småsten i galdeblæren, men i enkelte tilfælde forekommer der også større sten.

Galdestenssygdom er almindeligt i Danmark, og hvert år får cirka 5.000 fjernet galdesten. Omkring 10 procent af alle mænd og 20 procent af kvinder har galdesten, men langt fra alle mærker noget til det. Sygdommen er mest almindelig hos kvinder, der er overvægtige, og som har gennemgået en eller flere graviditeter. Mænd rammes ikke så hyppigt.

Risikoen for galdesten stiger med alderen, og undersøgelser har vist, at 80 procent af alle 90-årige har galdesten.

Symptomer
Op mod halvdelen af alle, der har galdesten, har ingen symptomer. Stenene er enten så små, at de kan passere gennem galdegangen ud i tarmen, eller de ligger i galdeblæren uden at hindre galdestrømmen.

Hvis stenene sætter sig fast, opstår der en stærk smerte i mavens øverste, højere del. Det kaldes et galdestensanfald og forårsages af kramper, når muskulaturen i galdeblæren og galdegangen trækker sig sammen for at presse den fastklemte sten ud i tarmen. Smerten kommer pludselig og tiltager igennem et par timer, hvorefter den aftager. Den syge har det dårligt og kaster op.

Der kan være flere år mellem anfaldene, men det er almindeligt med fordøjelsesproblemer, forstoppelse og luft i maven især efter måltider med tung, fed mad.

Hvis smerterne er vedvarende og kombineret med feber, er det tegn på akut betændelse i galdeblæren (cholecystitis), og det skal enten opereres eller behandles med antibiotika med det samme.

Ved hjælp af en ultralydsundersøgelse kan lægen se, om symptomerne skyldes galdesten, eller om det skyldes anden sygdom. I samråd med lægen beslutter patienten, om galdeblæren skal fjernes ved en operation. Det er normalt ukompliceret at operere for galdesten, men som ved alle andre operationer kan der opstå komplikationer. Derfor tilbydes operation normalt kun til personer, som har haft gener af galdestenene.

Operation
Hvis galdestenene sidder i galdeblæren, fjerner man galdeblæren med de sten, den indeholder. Men i nogle tilfælde (10-15 procent) kan der være sten, som ligger i galdegangen uden for galdeblæren, og disse sten kan også give smerter og betændelse. De kan sætte sig i klemme i galdegangen, så galdens udskillelse i tolvfingertarmen stoppes. Sådanne sten skal fjernes, enten ved en galdestensoperation eller ved en kikkertundersøgelse, hvor en bøjelig kikkert føres via spiserør og mavesæk til tolvfingertarmen, hvor galdegangsåbningen udvides og stenene i galdegangen trækkes ud.

Når man skal fjerne galdeblæren, sker det oftest ved en kikkertoperation igennem maveskindet/bugvæggen (en såkaldt laparoskopisk cholecystectomi). Operationen foregår i fuld narkose og tager en times tid. Der indføres fire små rør i størrelsesordenen 5-10 mm gennem bugvæggen, og ind igennem disse rør fører man en kikkert samt instrumenter for at skære galdeblæren fri. Billederne fra kikkerten transmitteres op på en skærm, så lægerne hele tiden kan se, hvad de foretager sig inde i bughulen.

Galdeblærens udførselsgang (ductus cysticus) ender i den store galdegang (ductus choledochus), og denne forbindelse lukkes ved hjælp af små klips, før galdeblæren fjernes. Selve galdeblæren trækkes herefter ud gennem bugvæggen ved et af rørene.

Rekonvalescens
Efter operationen kan man udskrives enten samme dag eller dagen efter, afhængig af hvordan man har det. Arbejdet kan normalt genoptages efter en uge. Det anbefales, at man i den første uge eller to tager smertestillende medicin, evt. suppleret med et gigtmiddel efter aftale med lægen. Man behøver ikke nogen speciel diæt.

I enkelte tilfælde er det nødvendigt at ændre kikkertmetoden til en åben operation. Det sker oftest, fordi der er et dårligt overblik inde i bughulen som følge af tidligere operationer eller betændelse. Efter en åben operation har man som regel behov for at være indlagt et par dage ekstra, ligesom der er en lidt længere rekonvalescensperiode.

Galdesten fjernes kun sjældent ved hjælp af lydbølger (litotripsi), hvor man knuser stenene ved hjælp af ultralyd. Metoden benyttes af og til ved fjernelse af nyresten, men erfaringer viser, at galdegangene er for snoede og snævre til, at det giver gode resultater.

Komplikationer
En kikkertoperation er et relativt simpelt indgreb, og der er normalt ikke andre komplikationer, end man ser ved andre operationer.

I meget sjældne tilfælde (0,5-1 procent) sker der i forbindelse med operationen en skade på galdegangen, enten i form af et hul, hvorfra galden kan sive ud i bughulen, eller en afklemning af en galdegang, som ikke skulle have været klemt af. Symptomerne vil ofte vise sig lige efter operationen, og de vil i de fleste tilfælde medføre en ny operation på en specialafdeling på et af landets større hospitaler.

Op mod 10 procent af patienterne oplever efter operationen, at smerterne er de samme eller værre end før operationen. Det kan skyldes, at smerterne skyldes noget andet end galdestenene, eller at der også er sten i galdegangen, som man ikke tidligere har opdaget. Disse kan normalt påvises med en blodprøve kombineret med en MR-skanning.