Farlige udposninger

Politiken 24. oktober 2004, Søndagsliv
Af overlæge, dr.med. Henrik Sillesen, Karkirurgisk Klinik

Udposninger på hovedpulsåren rammer mange ældre. Sygdommen er ofte dødelig, men operation kan forebygge, at en udposning springer

Spørgsmål:
Hvilke symptomer giver en udposning på hovedpulsåren - og er sygdommen farlig? Kan man forhindre, at det går hul på en udposning på hovedpulsåren? Hvem får udposninger - er det arveligt, og kan man selv gøre noget for at forebygge sygdommen?

Svar:
Pulsårerne fører blodet fra hjertet til alle dele af kroppen. Blodet drives gennem årerne af hjertets pumpefunktion, der sikrer et blodtryk. Med alderen sker der hos mange mennesker en gradvis nedbrydning af dele af pulsårevæggen. Væggen mister en del af sin elasticitet og styrke.
Det giver mulighed for, at åren langsomt bliver udvidet, fordi blodet pulserer under tryk. Bliver trykket i den udvidede åre for højt, kan åren imidlertid springe. Resultatet er, at blodet strømmer ud i bughulen. Det sker ofte så hurtigt, at man dør inden for få minutter.

Årsagen til udposninger er delvis ukendt. Man ved, at arvelige faktorer og åreforkalkning har stor betydning for, at sygdommen udvikler sig. Det sted, hvor man hyppigst finder en udposning, er på hovedpulsåren. Sygdommen rammer mænd fem gange så ofte som kvinder. I aldersgruppen over 70 år vil omkring to procent af alle danskere have denne sygdom, som sjældent viser sig før i 40-50-års alderen.

Tilfældige fund
Langt de fleste mennesker har ingen symptomer, før det måske er for sent. Det skyldes, at der ofte er relativ god plads i maven. Derfor kan hovedpulsåren let vokse fra de normale cirka to cm til fem-otte cm i diameter, uden at det bliver opdaget. Nogle mennesker med udposning har bemærket, at hjertets pulsslag føles i maven, andre har mærket udposningen ved tryk på maven. Andre kan få ondt i ryggen, fordi udposningen trykker på rygsøjlens omgivelser.

De fleste udposninger findes imidlertid tilfældigt, når man af anden årsag søger læge. Har man for eksempel symptomer på galdesten, og bliver der i den forbindelse foretaget en ultralydsundersøgelse, vil undersøgelsen samtidig påvise udposningen. Et andet hyppigt eksempel er, at en person med 'kronisk ondt i ryggen' får en udposning påvist i forbindelse med en røntgenundersøgelse af ryggen.

Er udposningen ved at springe, kan det give smerter i maven eller i ryggen, og man skal på hospitalet med det samme. Springer udposningen, og er der tale om et stort hul, kan det medføre døden i løbet af få minutter. De fleste, der dør af sygdommen, dør på denne måde.

Er der tale om en sprængning med et mindre hul, vil der dannes en større eller mindre blodansamling i maven. Denne blodansamling vil trykke på omgivelserne og give smerter, der kan lede til diagnosen. Er blødningen betydelig - det er ofte tilfældet - falder blodtrykket, og patienten bliver utilpas, kold og svedende. Der kan derfor indtræde blødningschok, der kan føre til hjertestop. En akut operation kan være livreddende.

En stor operation
Er diagnosen stillet, skal patienten ses af en specialist i karkirurgi, der kan vurdere, om man kan tilbyde en forebyggende operation med det formål at undgå, at udposningen springer. Risikoen for, at en udposning springer, afhænger hovedsageligt af udposningens diameter.

Der er tale om en stor og ikke ufarlig operation, der ikke fjerner årsagen til sygdommen, men fjerner risikoen for, at udposningen springer. Et tilbud om operation sker derfor efter en meget grundig afvejning af de risici, som operationen under alle omstændigheder indebærer - set i forhold til for eksempel patientens alder, eventuelt andre kroniske lidelser og øvrige helbredstilstand.

Den 'kurative' behandling er operation, hvor man udskifter det syge stykke af hovedpulsåren med en kunstig åre af et meget stærkt fibermateriale, der kan holde 20-30 år. Når kurativ er i citationstegn, skyldes det, at man ikke kan helbrede sygdommen med medicin eller ved en operation. Operationen er forebyggende og skal forhindre, at udposningen springer. Risikoen ved operationen er omkring fem procent. Nogle patienter tåler ikke operationen og dør derfor, eller udsættes for risikoen for alvorlige komplikationer, for eksempel blodprop i hjertet eller nyresvigt.

For at nedsætte risici ved operationen har man derfor i mere end 10 år arbejdet på at udvikle mere skånsomme metoder. En lovende metode fungerer efter samme princip, som når man foretager en ballonudvidelse i hjertet. Via pulsåren i lysken indfører man en protese, som fæstnes på indersiden af den syge pulsåre. Formålet er at 'tage trykket' af udposningen og reducere eller fjerne risikoen for, at åren springer.

En ny undersøgelse har netop bekræftet, at metoden nedsætter risikoen ved operationen med en tredjedel, men da der er tale om en forebyggende operation, er dokumentation for langtidsholdbarhed selvsagt afgørende. De tidlige typer indvendige proteser, som blev indopereret, var ikke særlig holdbare, mens de proteser, der nu anvendes, ser ud til at have god holdbarhed.

Der vil fortsat gå et par år, før vi ved, om den nye metode skal indføres ved alle operationer for udposning på hovedpulsåren. Indtil videre tilbydes behandlingen til patienter, når risikoen ved operation er særlig stor. I Danmark tilbydes behandlingen på Rigshospitalet og på Odense Universitetshospital.

Risiko og screening
Man kan selv gøre to ting for at undgå at få sygdommen: tænke over sin livsstil - og blive undersøgt.

Udposning på hovedpulsåren er et led i sygdommen åreforkalkning. Derfor gælder de samme regler, som ved forebyggelse af andre hjerte-karsygdomme: Rygestop, regelmæssig kontrol af blodtrykket, en halv times daglig motion, varieret kost med lavt indhold af animalsk fedt, mange grøntsager m.m.

Hvem har risiko for at udvikle udposninger? Alle nære slægtninge til personer med udposninger, i praksis søskende og børn. Da sygdommen meget sjældent viser sig, før man er omkring 40-50 år, er der ingen grund til bekymring tidligere i livet. Er man på grund af arvelighed, alder og åreforkalkning i risikogruppe for at udvikle sygdommen, skal man have foretaget en ultralydsundersøgelse af maven, hvor hovedpulsårens diameter måles.

I flere lande er man tæt på at indføre tilbud om befolkningsscreening for sygdommen. Sundhedsøkonomiske beregninger antyder, at udgifterne til en sådan screening er relativt små - set i forhold til antal sparede liv. Og udgifterne ser samtidig ud til at være mindre end ved andre sygdomme - for eksempel kræftsygdomme, hvor der i dag tilbydes screening af hele befolkningen.

Sagen er, at sygdommen kan påvises ved en ultralydsundersøgelse - en nøjagtig, billig og uskadelig undersøgelse. Hos de få, hvor en ultralydsundersøgelse - for eksempel på grund af overvægt - ikke er tilstrækkelig, kan man i stedet anvende en CT-scanning.

Om lægen ...
Henrik Sillesen er dr.med. og specialeansvarlig overlæge ved Karkirurgisk Klinik, Abdominalcentret, Rigshospitalet og generalsekretær for den europæiske karkirurgiske sammenslutning, formand for Dansk Karkirurgisk Selskab og næstformand i Hjerteforeningen.