En million lider af høfeber

Politiken 7. maj 2006, 5. sektion, side 21
Af Klinikchef Hans-jørgen Malling, Allergiklinikken

Høfeber er en overfølsomhedsreaktion på luftbårne stoffer som f.eks. pollen, dyrehår, støvmider eller svampesporer, der angriber næse, bihuler, svælg og øjne. Høfeber er meget udbredt, og man regner med, at omkring en million danskere lider af høfeber.



Spørgsmål:
Hvert forår, når solen og varmen gør det fristende at være udendørs, får jeg høfeber med sviende øjne og snue, så jeg bliver nødt til at holde mig indendørs meste af tiden. Hvorfor rammes jeg af høfeber, mens andre slet intet mærker? Jeg har prøvet alskens håndkøbsmedicin, men det er dyrt og virker ikke særligt længe. Har I et godt råd?

Mvh.
René


Svar:
Høfeber er en overfølsomhedsreaktion på luftbårne stoffer som f.eks. pollen, dyrehår, støvmider eller svampesporer, der angriber næse, bihuler, svælg og øjne. Høfeber er meget udbredt, og man regner med, at omkring en million danskere lider af høfeber. Der findes fire former for høfeber:

• Forårshøfeber: Træpollen (el, elm, hassel og især birk).
• Sommerhøfeber: Græspollen.
• Sensommerhøfeber: Gråbynke.
• Helårssnue: Støvmider, pelsdyr og skimmelsvampe.

De tre første typer kommer på næsten samme tidspunkt hvert forår eller sommer og forsvinder igen, når den aktuelle type pollen forsvinder.

Den fjerde type, helårssnue, skyldes overfølsomhed over for pelsdyr, (hus)støvmider og skimmelsvampe. Støvmiderne trives bl.a. i sengetøj, polstrede møbler og tæpper, mens skimmelsvamp findes i fugtige rum, typisk i badeværelser og kældre, men kan også forekomme i andre rum, hvis boligen har et fugtigt indeklima eller fugtskader.

Flere får høfeber
Antallet af danskere, der lider af høfeber, vokser hvert år. Årsagen er kun delvist kendt, men vi ved, at både arv og miljøfaktorer spiller en stor rolle.

Høfeber rammer oftest børn og yngre voksne og aftager i hyppighed, jo ældre man bliver. Risikoen for at få høfeber stiger markant, hvis der er allergi i familien. Undersøgelser viser således, at der er op mod 50 procent risiko for at få høfeber, hvis den ene forælder har allergi, og risikoen er endnu højere, hvis begge forældre har allergi. Hvis én af forældrene har allergi, er risikoen mellem 20 og 30 procent. Det vil sige 2-3 gange højere end i familier, hvor der ikke er allergi.

I de seneste årtier er der registreret en meget høj forekomst hos børn, som vil medføre en øget forekomst af allergi hos voksne i de kommende år.

Som sagt skyldes høfeber overfølsomhed over for luftbårne stoffer, f.eks. pollen og støvmider. Forudsætningen for at få et anfald af høfeber er, at kroppen har dannet antistoffer ved tidligere kontakt med et af stofferne - også kaldet allergener. Man siger, at kroppen er blevet sensibiliseret. Det vil sige, at den er blevet følsom over for eksempelvis birkepollen. Næste gang man bliver udsat for birkepollen - typisk via næseslimhinden eller øjnene - opstår der en allergisk reaktion, der fører til de kendte symptomer: kløe, snue og stoppet næse. Mængden af allergiantistoffer spiller en rolle for sværhedsgraden af symptomerne. Årsag

Der er mange forskellige ting, man kan gøre for at undgå høfeber. Hvis familien er disponeret for at udvikle høfeber, kan man nedsætte risikoen for allergiudvikling ved at fravælge kæledyr. Man bør også undlade at ryge og undgå passiv rygning.

Hvis man har høfeber på grund af pollen, kan man følge med i pollentallene i medierne og tilrettelægge sin dagligdag hensigtsmæssigt efter det og eventuelt tage forebyggende medicin. Sørg for at lufte ud i huset tidligt om morgenen eller sent om aftenen, efter at duggen er faldet. Hold døre og vinduer lukket i løbet af dagen i perioder med meget høje pollental.

Er det husstøvmider, som er problemet, bør man lufte godt ud i soveværelset og lade være med at tørre tøj indendørs. Undgå også faste tæpper i soveværelset og anskaf vaskbare puder, dyner og rullemadras, som skal vaskes ved mindst 60 grader cirka hver anden måned.

Hos lægen kan man få testet, hvilken form for høfeber man lider af. Lægen spørger detaljeret til generne og til mulige risikofaktorer såsom kæledyr, job og allergi i familien. Lægen kan også vurdere, om man har øget risiko for at udvikle astma.

I mange tilfælde vil man dog foretage en allergitest - en såkaldt hudpriktest - hvor man anbringer en lille dråbe allergen på huden og prikker igennem dråben med en spids nål (lancet). Ved positiv reaktion dannes der få minutter efter en lille hævet og kløende plet på huden. Det skyldes en allergisk reaktion mellem allergenet og de antistoffer, som findes i huden. I nogle tilfælde kan man supplere undersøgelsen med en blodprøve, hvor man også kan påvise allergiantistoffer.

Medicin
Der findes to typer af lægemidler, som er virksomme ved høfeber:

Antihistaminer - Fås som tabletter, øjendråber eller næsespray til lokalbehandling. Antihistamin er effektivt til at mindske eller helt fjerne kløe fra næse og øjne og virker også godt på løbende næse. På dage med meget stoppet næse kan et antihistamin tilsat pseudoeffedrin eventuelt anvendes.

Binyrebarkhormoner - Til indsnusning til næsen, virker på både næsekløe, tilstoppet og løbende næse, men ikke så godt på øjensymptomerne. Indsnusningerne virker bedst, hvis de tages forebyggende hele pollensæsonen.

Ved meget voldsomme symptomer kan en kort kur (dage) med binyrebarkhormontabletter være velegnet, f.eks. til at åbne op for en helt tilstoppet næse. Man kan også få en indsprøjtning af binyrebarkhormon, som frigives langsomt til kroppen i løbet af 3-4 uger. De fleste læger foretrækker dog lokalbehandling med indsnuset binyrebarkhormon, som er meget virksom og stort set uden bivirkninger.

Mange patienter ønsker af forskellige grunde ikke at bruge medicin mod høfeber. Man skal dog være opmærksom på, at en underbehandlet høfeber kan påvirke indlærings- og arbejdsevnen samt give problemer med bihulebetændelse, mellemørebetændelse og træthed.

Vaccination
Man kan også vælge at lade sig vaccinere mod græs- og birkepollen, hvilket dæmper eller helt fjerner allergien. Behandlingen sker ved indsprøjtninger en gang om ugen, hvor lægen sprøjter små doser allergen ind under huden. Dosis øges for hver gang, således at kroppen oparbejder en tolerance mod allergenet. Når en tilstrækkelig høj dosis er nået efter omkring 10-15 indsprøjtninger, kan man nøjes med indsprøjtninger hver 6.-8. uge. Behandlingen gives i 3 til 5 år og medfører næsten altid, at symptomerne reduceres, så man kan nøjes med væsentligt mindre medicin i pollensæsonen.

Af andre fordele kan man nævne, at virkningen holder sig, efter at man er stoppet med indsprøjtningerne, og at behandlingen reducerer risikoen for senere at udvikle astma og andre allergier.

Kun få vælger at blive vaccineret, selv om det virker rigtig godt. Årsagen kan være, at det er besværligt, koster penge, og at der en lille risiko for, at behandlingen udløser allergiske bivirkninger.

Ny forskning udført på bl.a. Rigshospitalet kan dog snart bane vejen for, at man kan blive vaccineret langt enklere mod høfeber end nu. Rigshospitalets Allergiklinik forventer således snart at kunne tilbyde høfebervaccine i tabletform, hvilket vil betyde, at langt flere patienter end i dag vil tage imod tilbuddet om at blive vaccineret mod høfeber.

Symptomer
De mest almindelige symptomer på høfeber er:

• Kløende næse.
• Løbende næse.
• Tilstoppet næse.
• Kløende øjne.
• Røde øjne.
• Man kan føle sig træt og uoplagt.
• Nogle har også gener fra de nedre luftveje på grund af astma (hoste og pibende vejrtrækning).