En ballon i blodåren

Politiken
Af overlæge Henning Kelbæk, Hjertemedicinsk Klinik

Den mest effektive behandling af en akut blodprop er en ballonudvidelse, ofte suppleret med et gitter, der holder blodåren åben. 


Klik for større billede

Spørgsmål:
Min svoger blev sidste år ramt af et akut hjerteanfald og fik i den forbindelse foretaget en ballon udvidelse på Rigshospitalet. Min svoger siger, at han fik sat et ’hønsenet’ ind i blodåren, der var lukket. Hvordan foregår en ballonudvidelse, og hvem kan få den lavet? Hvordan undgår man at få hjerteanfald ?

Med venlig hilsen
Martin


Svar:
Hjertet er en muskel, der pumper blod rundt i kroppen, og som alle andre muskler har hjertet brug for ilt og næringsstoffer til sit arbejde. Hjertet har derfor sin egen blodforsyning. Små fine pulsårer kaldet kranspulsårer afgår fra den store legemspulsåre lige oven for de store hjerteklapper

Kranspulsårerne måler 2-4 mm i diameter, og forsyningen af blod til hjertets muskel er afhængig af, at der er fri blodgennemstrømning. Hvis blodårerne forsnævres på grund af forkalkning, får patienten ondt i brystet eller hjertekrampe, når hjertet bliver udsat for stress. Smerterne forsvinder, når hjertet falder til ro, hvilket kan ske ved at indtage et stof, der udvider blodkarrene, f.eks. nitroglycerin.

Sker der en pludselig aflukning af kranspulsåren i form af en blodprop, er der risiko for, at der udvikles sår i hjertemusklen (hjerteinfarkt). Det var formentlig det, der skete for din svoger.

Smerterne er meget voldsomme, og da nitroglycerin i dette tilfælde ikke virker, gælder det om at komme under behandling på hospitalet i en fart. Den mest effektive behandling af en akut blodprop er en ballonudvidelse. Af samme grund er ballonudvidelse blevet standardbehandlingen af akut blodprop, uanset hvor i Danmark, man bor. Så snart diagnosen er stillet med et elektrokardiogram – enten på det lokale sygehus eller af en ambulancelæge, kontaktes et af de store hjertecentre i Danmark, som laver ballonudvidelser, samtidig med, at der bliver arrangeret transport dertil med det samme. Fra afsides beliggende egne som f.eks. Bornholm er der nu mulighed for at blive hentet i helikopter, så patienter herfra får samme effektive behandling 24 timer i døgnet.

Ballon og gitter
Ved ballonudvidelsen fører man et meget tyndt plasticrør (kateter) gennem en af de store pulsårer fra armen eller benet op til hjertet (se figur). Oftest foretages indgrebet fra lysken. Ved at følge den vej, som blodet kommer fra, kan lægen finde de små kranspulsårer og det sted, hvor blodproppen eller forsnævringen sidder. Via en wire kan en lille ballon føres ind i forsnævringen, og når den pumpes op, udvides det forsnævrede område, så der atter kan komme tilstrækkelig blod til hjertemusklen

I det korte øjeblik, hvor ballonen er pumpet op, kommer der ikke blod til hjertet, og for patienten kan det føles som hjertekrampe. Smerterne vil dog i de fleste tilfælde forsvinde umiddelbart efter, at trykket er taget af ballonen. Det er derfor normalt ikke nødvendigt at give patienten ekstra ilt eller medicin under ballonudvidelsen.

De fleste gange placeres samtidig et tyndt gitter af metal i forsnævringen – det din svoger kalder et hønsenet, og som vi kalder en ’stent’ – for at forhindre, at blodåren lukker sig igen. I løbet af de næste måneder vokser karrets celler ind i stenten og dækker overfladen, så den ikke længere opfattes som et fremmedlegeme. De nyeste stents er indsmurt i lægemidler som forhindrer, at for mange celler trænger ind i stenten, så der opstår en ny forsnævring. De virker derfor umiddelbart bedre, men vi ved endnu ikke, hvor godt de virker på længere sigt.

Vigtig medicin
I tidsrummet efter, at stenten er blevet sat på plads, og hvor kranspulsårens celler endnu ikke har dækket stenten helt, er der en risiko for at få blodprop i stenten. Det er derfor meget vigtigt at tage medicin, der forhindrer blodpladerne i at klumpe sammen i stenten. Disse tabletter er ret dyre, og der ydes derfor tilskud til dem fra det offentlige.

Ud over de patienter, der bliver indlagt med blodprop, skal alle patienter, der har hjertekrampe, undersøges for forsnævring af krans-pulsårerne. Somme tider er medicinsk behandling nok til at fjerne symptomerne – andre gange er det nødvendigt med ballonudvidelse med stent. Ballonudvidelse kan nogle gange være teknisk umulig at gennemføre, f.eks. hvis kranspulsåren er helt lukket. I de tilfælde tilbyder vi i stedet vore patienter en bypass operation.

Arv og miljø
Der er mange faktorer, der spiller ind, når man får hjertekrampe eller blodprop. Et væsentligt element er den arv, som vi har med fra vore forældre, hvor nogle er mere disponerede for hjertesygdomme end andre. Det, man selv kan gøre for at undgå (nye) hjerteanfald, er at holde øje med sit blodtryk og sit kolesteroltal i samarbejde med sin læge og tage medicin, hvis tallene er for høje.

Det er også vigtigt at motionere regelmæssigt, spise fornuftigt, undlade at ryge og undgå stress. Det lyder måske enkelt, men ofte betyder det, at man skal ændre sin livsstil, hvilket kan være svært eller umuligt for nogle uden hjælp og støtte. Her tilbyder bl.a. Hjerteforeningen gode råd om forebyggelse af åreforkalkning på deres hjemmeside www.hjerteforeningen.dk  

Forebyggelse af blodprop Mål jævnligt dit blodtryk og kolesteroltal Motioner regelmæssigt Spis fornuftigt Undlad at ryge Undgå stress