Det er bedst at føde normalt

Politiken 30. januar 2005, Søndagsliv
Af chefjordemoder Mette Simonsen og klinikchef Morten Hedegaard, Obstetrisk Klinik

Både mor og barn har fordele ved en normal fødsel - moderen har mindre risiko for infektioner og skader, og barnet kommer bedre i gang med at trække vejret. Tilbuddene om effektiv smerte-lindring er en naturlig del af forløbet omkring 'den gode fødsel'.

Hanne har netop født sit andet barn. Fødslen var ukompliceret, og både mor og barn har det godt. Graviditeten har ellers været præget af bekymring. Hanne fik sit første barn ved en langvarig og smertefuld fødsel for tre år siden og har været angst for, at fødslen også denne gang skulle blive svær.

For de fleste kvinder er det at føde et barn en oplevelse, der huskes i detaljer resten af livet. Andre perioder i livet kan måske være svære at huske, men et barns fødsel er noget særligt: Barnets fødselsvægt, ting der blev sagt, da barnet blev født, de tidlige livstegn - alle detaljerne huskes.

Mange kommende forældre gør sig forestillinger om, hvordan de ønsker, at fødslen skal foregå. Om smertelindring, om fødslens varighed og om, hvordan de vil tage imod barnet. Alle ønsker sig en god fødsel. Forventningerne til, hvad der er en god fødsel, er imidlertid forskellige.

På Rigshospitalets Obstetriske Klinik (fødeafdelingen) er det derfor en stor udfordring, at alle fødsler om muligt bliver gode fødsler. Uanset om fødslen lever op til alle forventninger, eller om planerne for fødslen må justeres undervejs.
En god fødsel er i mange menneskers bevidsthed en fødsel, der ikke strækker sig over for mange timer, og hvor både mor og barn har det godt under forløbet. En fødsel, hvor barnet bliver født på den naturlige måde uden nævneværdig indgriben fra hverken jordemoder eller læge.

Angsten for smerter
I løbet af graviditeten gennemgår kvinden en både fysisk og psykisk udvikling. Den fysiske udvikling er synlig og mærkbar, for eksempel vokser maven, og barnet sparker.

I slutningen af graviditeten ændrer mange kvinder holdning til at føde. Fra i starten at have været bekymrede for den forestående fødsel glæder mange sig nu til den. Det skyldes bl.a., at de fleste kvinder rent fysisk bliver trætte af at være gravide og derfor ønsker at føde og at se barnet.

Den psykiske udvikling betyder bl.a., at kvinden både ubevidst og bevidst forbereder sig på det at blive mor. Mange faktorer kommer i spil, f.eks. kvindens forhold til sin egen mor og eventuelle tidligere fødselsoplevelser. I løbet af graviditeten sker der en bearbejdning af sådanne ting, og de fleste kvinder bliver i slutningen af graviditeten parate til at føde normalt.

For Hannes vedkommende betød erindringen om den vanskelige første fødsel, at hun først tre år senere følte sig klar til atter at blive gravid. I løbet af sin anden graviditet talte Hanne derfor flere gange med jordemoderen om smerterne ved den første fødsel. Hanne ønskede denne gang at føde ved et planlagt kejsersnit. Den første fødsel blev gennemgået med jordemoderen, og Hanne valgte til sidst - efter rådgivning fra både jordemoder og fødselslæge - at føde normalt. Samtidig aftalte de dog at følge en særlig plan, som omfattede muligheden for at få en rygmarvsbedøvelse under fødslen, hvis smerterne atter blev for voldsomme.

Hannes anden fødsel blev imidlertid en helt anden oplevelse end første gang. Som for de fleste kvinder, der har født før, gik det hurtigere end første gang. Hanne fik derfor ikke brug for en rygmarvsbedøvelse. Det betød imidlertid meget for hende, at hun var blevet lovet, at hun ikke skulle ligge i mange timer med voldsomme smerter.

Kejsersnit eller ej
Uanset om fødslen foregår normalt eller ved et kejsersnit, er der risiko for komplikationer. Når vi til langt de fleste fødende anbefaler, at fødslen foregår normalt, skyldes det, at risici for både mor og barn ved en normal fødsel er betydelig mindre end ved kejsersnit.

For den fødende kvinde er der i forbindelse med et kejsersnit større risiko for blødning efter fødslen - både fra operationssåret og/eller fra livmoderen. Herudover er der risiko for, at der opstår betændelse i operationssåret. Endelig kan der ved kejsersnit opstå skader f.eks. på urinblæren, der ligger tæt på det sted, hvor lægen åbner livmoderen.

For barnet er det som udgangspunkt også det bedste at blive født normalt, fordi det pres, barnet er udsat for, før det fødes, forbereder det til selv at trække vejret. Det sker ikke på samme måde ved et kejsersnit. Det er derfor heller ikke helt ualmindeligt, at et barn født ved kejsersnit skal have lidt hjælp til at komme ordentligt i gang med selv at trække vejret.

Hos visse gravide er der imidlertid forhold, hvor det sikreste for enten mor eller barn er, at kvinden får foretaget et planlagt kejsersnit, f.eks. hvis moderkagen ligger foran livmoderens åbning, eller barnet ligger med numsen nedad.
Nogle gravide ønsker kejsersnit, uden at der er sådanne former for faglige argumenter. Kvinderne tror måske, at det er bedst for barnet at blive født ved et kejsersnit. Andre frygter smerter under fødslen, eller at barnet tager skade under fødslen. Atter andre frygter at miste selvkontrollen - de oplever, at ved et kejsersnit er der 'kontrol over tingene'.

Sammen med disse gravide kvinder er det vigtigt, at både jordemoder og fødselslæge drøfter forskellige planer for fødslen. Oftest når vi ved samtaler frem til en fælles opfattelse af, hvad der vil være den bedste måde at føde på. I sjældne tilfælde fastholder kvinden ønsket om kejsersnit, uden at der er faglige og medicinske grunde til det. Det hænder, at vi her må udføre kejsersnittet af hensyn til kvindens psykiske helbred.

Smertelindring
Rigshospitalet tilbyder, at de gravide og deres partner kan deltage i forældreaftener, hvor et af temaerne bl.a. er fødslens forløb og smertelindring.

Har den fødende behov for lindring af smerter, er der mange muligheder (se eventuelt pjecen 'Fødselssmerter kan lindres' på www.gravid rh.dk), afhængig af hvor langt kvinden er i fødselsforløbet. Rygmarvsbedøvelse er et af disse tilbud.

Foregår fødslen ved kejsersnit, anvendes der ofte en bedøvelse, der helt fjerner smertesansen fra brystet og nedefter. Når bedøvelsen efter 2-3 timer er forsvundet, kan der være smerter fra såret. Smerterne kan være generende i de første dage efter fødslen, hvor mor og barn skal lære hinanden at kende, og hvor amningen skal i gang.

Ved en normal fødsel er der smerter inden barnets fødsel, men kun sjældent efter fødslen.

På Rigshospitalet varetager vi mange graviditets- og fødselsforløb for kvinder, som har kroniske sygdomme, eller hvor det forventes, at barnet har brug for særlig ekspertise efter fødslen. En del af disse kvinder føder ved kejsersnit.

En meget vigtig opgave for jordemødre og fødselslæger er at tilstræbe fødselsforløb, som muliggør, at forældrene kan tage imod den lille nyfødte på en lige så god måde som ved en normal fødsel. Den danske sammenslutning af fødselslæger (www.DSOG.dk) har sammen med Jordemoderforeningen (www. jordemoderforeningen.dk) igangsat et forskningsprojekt, der skal afdække, hvad den 'gode fødsel' er. Rigshospitalet har været et af fire fødesteder, som indgår i projektet.

Flere kejsersnit
Rigshospitalets Obstetriske Klinik varetager årligt cirka 3.300 fødsler. Mere på www.gravid.rh.dk  

Kejsersnit blev i 2004 anvendt ved godt 20 pct. af cirka 63.000 fødsler i Danmark. For 25 år siden var frekvensen 10 pct., og for 10 år siden omkring 13 pct.
I 2004 blev kejsersnit anvendt ved 27,6 pct. af alle fødsler på Rigshospitalet - knap halvdelen var planlagte kejsersnit, den anden halvdel akutte kejsersnit.
Når anvendelsen af kejsersnit på Rigshospitalet ligger højere end på andre hospitaler, skyldes det en høj forekomst af særligt komplicerede graviditeter og fødsler.

20 pct. af de fødende på Rigshospitalet fik i 2004 tilbudt en rygmarvsbedøvelse (epidural). Læs mere i pjecen 'Fødselssmerter kan lindres' på www.gravid.rh.dk