Børns smerter efter operation

Politiken
Af klinikchef, overlæge dr.med. Steen Henneberg og børnesmertesygeplejerske Gitte Aagaard, Anæstesi- og Operationsenheden, Juliane Marie Centret

Smertesygeplejersker skal forebygge og behandle smerter hos børn, der har været igennem en operation, men forældrene bidrager også, når det gælder ro og trøst til barnet.


Modelfoto

Spørgsmål:
Vores datter Emma, som er 6 år, skal i september opereres på Rigshospitalet for en tarmlidelse, der hedder Hirschsprungs sygdom. Hun er tidligere blevet opereret på et andet sygehus, hvor hun havde det meget skidt efter operationen med smerter og kvalme. Vi vil derfor høre, hvad I på Riget kan gøre for børn, der har smerter efter en operation - og desuden vil vi gerne vide, om der er noget, vi som forældre kan gøre for at hjælpe Emma før og efter operationen?

Venlig hilsen
Stine og Janus


Svar:
Behandling af smerter hos børn er et højt prioriteret område på Rigshospitalet. Vi arbejder ud fra den nyeste forskning og viden om børn og smerter, og vi arbejder hele tiden på at udvikle nye og bedre måder til at inddrage og støtte barnet og dets forældre. Mange forældre er naturligvis bekymrede og nervøse for det, barnet skal igennem – og hvis barnet er bange, er det samtidig barnets forældre, der er de bedste til at give ro og trøst til barnet. Personalet har derfor også fokus på, hvordan forældrene har det, så mor og far kan deltage og støtte barnet.

På Rigshospitalet er der to børnesmertesygeplejersker ansat særligt til at forebygge og behandle smerter hos børn. Børnesmertesygeplejerskerne arbejder også med at videregive deres viden til det øvrige personale, som børnene er i kontakt med under opholdet.

Børns oplevelse af smerte
Hos større børn og voksne kan angst og bekymring være en betydelig del af oplevelsen af smerte. Til gengæld forstår større børn og vi voksne, hvorfor vi har ondt, og samtidig har vi en forståelse for, at oplevelsen af smerte er noget forbigående.

Når det drejer sig om mindre børn under ca. 4 år uden tidligere erfaringer med smerter fra f.eks. en operation, gør barnet sig ikke en masse forestillinger om smerten i forvejen. Derfor opleves smerten først fra det øjeblik, hvor den opstår. For mindre børn er smerten en totaloplevelse, som fuldstændig fylder bevidstheden. Det lille barn kan ikke vide, at smerten er forbigående, men oplever smerten som en katastrofesituation; derfor kan barnet blive vældig bange og ked af det. Oplevelse af smerte er direkte forbundet med angst, og jo mere forældrene er med til at trøste og støtte barnet, jo mindre angst og dermed smerte oplever barnet. Derfor er samarbejdet med jer som forældre en meget vigtig del af behandling og pleje af børn med smerter.

At vurdere barnets smerte
Det kan være vanskeligt at lokalisere smerte hos et lille barn. Mange små børn giver udtryk for, at det gør ondt i maven, selv om det måske ikke er dér, smerten kommer fra. I jeres datters tilfælde vil det være oplagt at forestille sig, hvor smerten stammer fra, da hun bliver opereret et bestemt sted på kroppen. Det er meget individuelt, hvornår et barn er i stand til selv at give præcist udtryk for smerte, men jeres datter har nu en alder, hvor hun formentlig er i stand til at sige, både hvor, hvor meget og hvordan det gør ondt.


Smertelinial

Når vi skal vurdere graden af smerte hos et lille barn, bruger vi en skala, som hjælper os til at vurdere ansigtsudtryk, ben- og armstilling, gråd og hvor vanskeligt, det er at trøste barnet. Smertesygeplejersken, lægen og sygeplejerskerne på sengeafdelingerne har stor erfaring i at måle og sammenholde disse faktorer, så barnet kan tilbydes den rette behandling. Børn fra ca. 4 års alderen bliver introduceret til en såkaldt smertelineal, hvor de selv kan angive, hvor ondt det gør ved at pege på et ansigt, der skifter fra glad til ked af det på en 5-trins-skala.

Så snart vi har vurderet barnets smerte, lægger vi en individuel plan for behandling af smerterne. Vi tager udgangspunkt i, at ingen andre end barnet kan vide, hvordan smerten opleves. Derfor er det vigtigt, at vi som voksne lytter til barnet, og at behandlingen af smerterne så vidt muligt er baseret på barnets oplevelse af smerte.

Vi taler også med barnet om smerterne, så oplevelsen bliver bearbejdet. Her er samarbejdet med jer forældre også vigtigt, fordi der er mange forhold, der kan påvirke oplevelsen af smerte – angst og utryghed for eksempel. Det bedste, I som forældre kan gøre, er at tage jeres barn alvorligt; lytte, trøste og f.eks. hjælpe barnet med at få stillet spørgsmål til os.
Når jeres datter kommer hjem igen, vil hun måske gerne fortælle sine kammerater og familie om, hvad der skete på hospitalet. Som forældre kan I hjælpe ved at anerkende, hvordan hun vælger at fortælle om oplevelserne, operationen og smerterne.

Medicinsk behandling af smerter hos børn
Når børn har smerter efter en operation, som skal behandles med medicin, følger behandlingen de samme principper som behandlingen af smerter hos voksne. Vi bruger den samme medicin – blot i mindre doser.

Medicinsk er der ikke stor forskel på behandlingen af smerter hos børn i dag og for 20 år siden. Morfin er stadig det mest anvendte smertestillende middel. Med moderne teknologi kan det doseres helt præcist, og på den måde har vi langt større sikkerhed end tidligere for, at barnet får netop den dosis, det har brug for.

Tidligere havde man en hypotese om, at børns nervesystem ikke var ligeså udviklet som voksnes, og de derfor ikke havde de samme smerter. I dag ved vi, at børns smerter skal behandles i lige så høj grad som voksnes, da børn har smerter på samme måde som voksne. Der laves derfor en systematisk plan for behandlingen af smerter hos hvert enkelt barn. Bivirkninger af smertestillende medicin er de samme for børn, som for voksne; nemlig kvalme, opkastning, kløe og i enkelte tilfælde påvirkning af vejrtrækningen. Bivirkningerne er kun midlertidige, og der er heldigvis ingen langsigtede konsekvenser af smertestillende medicin. Nogle forældre er nervøse for, om morfinen er vanedannende for barnet, men de kan være ganske rolige. Morfin, der bruges til behandling af smerter, er ikke vanedannende.

Behandling uden medicin af smerter hos børn
Børn bruger en stor del af deres tid i fantasiens verden. Det kan gøre det lettere at trøste og aflede barnets opmærksomhed fra smerterne. Her på hospitalet er børneafdelingerne udsmykket med farverige billeder på væggene og ophæng i loftet, der appellerer til børns fantasi og nysgerrighed. Derudover bruger vi hånddukker, musik, tryllestave, historiefortælling og meget mere til at fange barnets opmærksomhed. Smertesygeplejerskerne bruger også fantasirejser som en måde at flytte barnets fokus væk fra smerten, og det er ofte en effektiv metode. Desuden har vi medaljer og små gaver, som børnene får efter operationen, og dét at skulle vælge en gave kan være en trøst for nogle børn.

Forberedelse af barnet til operationen
Jeres datter er tidligere blevet opereret, og havde det skidt efter operationen med smerter og kvalme. Vi vil tale med hende om, hvordan det var, sidst hun blev opereret og lytte til, hvad hun fortæller os. Vi vil fortælle hende, hvad vi gør, for at det ikke skal blive sådan igen, og vi har gode erfaringer med at inddrage børns tidligere oplevelser. Uanset om det, der skal foregå på hospitalet, kan give barnet smerter eller ej, bruger vi altid meget energi på at forberede barnet. Vi fortæller også barnet, at det er vigtigt at sige til, når det gør ondt – og her bruger vi skalaen med ansigtet, der skifter fra glad til ked af det.

Når vi opererer børn i Danmark, skal barnet i langt de fleste tilfælde i fuld bedøvelse. Planlagt fuld bedøvelse er i dag meget sikkert. Der er tradition for, at en eller begge forældre både er hos barnet, indtil bedøvelsen virker, og på opvågningsstuen efter operationen. Hvis barnet ligesom jeres datter skal opereres, fortæller vi om de forskellige processer, der skal foregå; at hun skal faste inden en operation, at vi skal lægge ’drop’ (et tyndt plastikrør, der lægges i et blodkar) inden operationen, om den lokalbedøvende ’tryllecreme’, vi smører på inden droppet lægges, om medicinen, og om at I forældre både er der, når hun skal bedøves, og når hun vågner. Lægen og sygeplejersken forbereder også forældrene grundigt inden operationen. Vi støtter forældrene – og ser det som en vigtig opgave, både fordi vi ved, at det for mange forældre kan være en følelsesmæssig stor belastning, at barnet skal opereres, og fordi forældrenes tilstedeværelse har stor betydning for, hvordan barnet oplever operationsforløbet.

Gode råd til forældre Vær tilstede ved indledningen af bedøvelsen, mens barnet falder i søvn. Vær hos barnet i opvågningsstuen, når barnet vågner. Forbered hjemkomsten med et nyopereret barn - tænk f.eks. på transport, pasning, indkøb, smertestillende medicin. Giv barnet mulighed for at stille spørgsmål. Sørg for, at I selv er så trygge som muligt og opsøg information om bedøvelsen, operationen, opvågningen og behandlingen af barnets smerter.