Blodtransfusioner redder liv

Politiken 5. februar 2006, 5. sektion, side 18
Af Morten Bagge Hansen, Blodbankchef, Diagnostisk Center

Blodtransfusion gives til patienter, der bløder kraftigt - især efter en ulykke eller i forbindelse med en operation - og til patienter, der ikke selv kan producere blod som følge af en sygdom.



Spørgsmål:
Man hører normalt kun om blodtransfusioner i forbindelse med blå blink, ulykker og komplicerede operationer. Men gives der ikke også blod til folk, der lider af blodmangel? Jeg er selv bloddonor og har været det i mange år. Jeg plejer at blive 'tappet' på Rigshospitalet, og jeg har tit tænkt over, hvor I opbevarer alt det blod, der bliver tappet fra frivillige donorer rundt om i landet.

Venlig hilsen
Mads


Svar:
Det er rigtigt, at man ofte hører om blodtransfusion i forbindelse med, at patienter bløder kraftigt, f.eks. som følge af en alvorlig arbejdsulykke eller et trafikuheld. Her er akut blodtransfusion et livsnødvendigt led i behandlingen, der står på, indtil blødningen er stoppet eller under kontrol. Patienter kan bløde voldsomt meget, og det er ikke ualmindeligt at modtage 50-100 portioner blod i timerne efter en større ulykke.

Indholdet i hver pose stammer fra 0,45 liter. Det svarer til, at alt blodet i patienten bliver udskiftet 5-15 gange (et voksent menneske indeholder cirka 5 liter blod). Når man ved en operation har fået kontrol med eller stoppet blødningerne helt, og hvis det drejer sig om en i øvrigt rask patient, danner patienten selv i de efterfølgende uger den mængde blod, der skal til for at fylde bloddepotet helt op. Blodet dannes af patientens knoglemarv, som findes inderst inde i alle vores knogler.

Mange sygdomme og behandlinger, f.eks. kræftsygdomme og kemoterapi, rammer knoglemarven, så den ikke fungerer optimalt, og det medfører ofte blodmangel. Til at begynde med mærker man det ikke, når ens knoglemarv ikke danner blod. Men efter en tid får man forskellige symptomer, der kan afhjælpes med blodtransfusioner.

I knoglemarven
Blodet består af en klar væske, blodplasma og celler. Når man lader blodet henstå i et blodprøveglas, falder cellerne ned på bunden, og man kan se, at cirka halvdelen af blodet består af et rødt materiale, som er cellerne, og den anden halvdel består af en klar, gullig væske - plasmaet. Mellem de mange røde celler, erytrocytterne, findes også nogle få hvide celler, leukocytterne, der er en del af immunforsvaret.

De røde celler transporterer ilt og kuldioxid rundt i kroppen, mens de hvide celler opfanger og nedkæmper fremmede celler og infektioner med f.eks. virus og bakterier. Mellem de røde og hvide celler findes endelig de meget små blodplader, der er specielt producerede 'stumper' af celler, der som små propper er beregnet til at lukke de små og større huller, som hele tiden opstår i vores blodkar.
Alle blodets celler dannes i knoglemarven, mens blodvæskens indhold af proteinstoffer, der bruges i kroppens mange forskellige funktioner, overvejende stammer fra leveren.

Blodmangel
Når knoglemarven svigter, får man blodmangel. Hvis man mangler røde blodceller, bliver man lettere træt og svimmel. Mangel på hvide celler øger risikoen for, at man får en alvorlig infektion, f.eks. lungebetændelse og blærebetændelse, der kræver hospitalsindlæggelse.

Mangel på blodplader giver øget blødningstendens, der typisk viser sig som små eller større blødninger i huden ledsaget af unormale blødninger fra slimhinden, f.eks. når man børster tænder. Man kan få blodtransfusion med røde blodceller, blodplader eller plasma, alt efter hvad man har behov for. Transfusion med plasma bruges sjældent, og typisk, når man har en leversygdom.

Det er ikke normalt at få transfusion med hvide blodceller, fordi de hvide blodceller opfatter patientens egne celler som fremmede og angriber dem og på den måde kan ødelægge mere, end det gavner. Det kan i værste fald medføre livsfarlige svigt af forskellige organer, f.eks. kan lungerne svigte, da de er meget udsatte.

450.000 transfusioner
Et veludviklet og moderne sundhedsvæsen som det danske bruger i tiltagende grad blodtransfusion som en vigtig del af patientbehandlingen. Overalt på danske sygehuse findes lagre af blod, der er klar til brug døgnet rundt. Langt de fleste blodtransfusioner gives til patienter i forbindelse med større operationer eller som støttebehandling til kræftpatienter i kemoterapi.

Danmark har et af verdens allerbedste og mest sikre systemer inden for blodtransfusion. Igennem generationer har frivillige, ubetalte bloddonorer sikret optimal blodforsyning til de danske patienter, og i Danmark er forsyningen med blod så stabil, at vi kan lave meget transfusionskrævende operationer inden for traumekirurgi (operation i forbindelse med ulykke) og transplantationer, f.eks. levertransplantationer, uden at det giver problemer med, at vi mangler blod.

Blodbankerne har disponible lagre af blod, der svarer til cirka en uges forbrug. Vi har et nationalt samarbejde omkring blodforsyningen, så slunkne lagre hurtigt kan fyldes op. Der er 230.000 bloddonorer i Danmark, der hvert år giver 370.000 portioner blod. Hver person giver cirka en halv liter, der efterfølgende forarbejdes i blodbankerne. Ved centrifugeringer opdeles blodet i blodkomponenter, så patienterne kun får de dele af blodet, de har behov for. Hver portion opdeles i tre. I en portion røde blodceller, i en portion blodplader og i en portion plasma. På den måde kan en bloddonation i princippet komme tre forskellige patienter til gode.

Der er mest brug for de røde blodceller, hvoraf stort set alle bruges til patienter. Herudover gives der et mindre antal portioner blodplader og plasma. Den resterende del af plasmaet videreforarbejdes til medicin, idet plasmaets forskellige proteinstoffer oprenses til tørstof, der bruges til patienter, der mangler disse stoffer, f.eks. bløderpatienter, patienter med immundefekter m.v.

Biologisk medicin
Blodbankerne muliggør, at kvaliteten og sikkerheden omkring blodtransfusion altid er i top. Blodbankernes it-system sikrer, at man får blod af den rigtige type, idet man benytter sig af de nyeste og bedste teknologier. Blodtapning og produktionen af blodkomponenter er tillige omgærdet af et førsteklasses kvalitetssystem på linje med dem, der findes i medicinalvirksomheder. Alle processer kvalitetskontrolleres, registreres og dokumenteres.

Bloddonorer udvælges efter en meget omhyggelig procedure, der involverer helbredskontrol ved spørgeskema og interview, og der foretages en række analyser af donorblodet, herunder testning for leverbetændelsesvirus, hiv-virus, diverse bakterier m.v. for at gøre det så sikkert som muligt for patienterne.

EU-landene har netop indført en række direktiver på blodområdet, der sikrer, at alle borgere i EU får tilbudt den samme høje kvalitet inden for blodtransfusion, uanset hvor i Europa de skulle få brug for en transfusion.

Fremtiden
Blodet er en essentiel del af vores organisme, og der er ingen anden medicin, der kan erstatte blodet. Der foregår overalt i verden en intens forskning i alternativer til blodtransfusion og i forskellige former for kunstigt blod. Der findes i dag hormonlignende substanser så som EPO, der virker fremmende på dannelsen af røde blodceller i knoglemarven.

EPO har allerede en plads i behandlingen af flere typer blodmangel ud over at være kendt i cykelsportskredse. Det tager dog noget tid, før effekten af EPO sætter ind, så der dannes røde blodceller. Behandlingen forudsætter, at der er raske stamceller i knoglemarven, der kan reagere på EPO. Disse stamceller kan dyrkes i forskellige blodbanker samt i hæmatologiske afdelinger. Det foregår i specielle varmeskabe, og stamcellerne bringes til at dele sig og udvikle sig til rigtige blodceller under helt specielle vækstbetingelser.

Blodbankslæger regner med, at kunstigt blod fra knoglemarvsstamceller en dag bliver et alternativ til transfusion med rigtig blod. Men det ligger langt ude i fremtiden. Der er derfor stadig brug for bloddonorer i generationer fremover.